Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Dårlig betaler?

Side 1 ud af 2 (16 indlæg)
Fra Uldum
Tilmeldt 2. Aug 06
Indlæg ialt: 574
Fra  PetDreams.dk ApS Skrevet kl. 12:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Håber jeg ikke han er, men der er så mange erfarne herinde der måske har prøvet noget lignende, så hvad har i gjort? Vi har heldigvis ikke haft problemet før, men for os er dette et pænt stort beløb, som vi nødig ser tabt.

Jeg står med en mand, som vi har solgt engros til for over 50000 kr. Han har en stor fysisk butik med flotte varer, og det ser ud til der er gang i butikken, selvom jeg selvfølgelig ikke kan se hans tal. Jeg kan indtil videre komme i kontakt med ham for det meste, og har også besøgt ham på adressen efter levering, for at aflevere en rykker, som han så ringede til sin bank, og bad overføre mens jeg var der.

Det er så ikke sket alligevel. Om han ringede til banken ved jeg ikke, men de står ikke på kontoen ihvertfald. Jeg plejer nogenlunde at kunne vurdere mennesker, og har ikke spottet ham til at være svindler, men han kan jo også være i økonomiske problemer, og forsøger at trække den. Dog forstår jeg så ikke han køber ind for disse beløb, hvis han ved det ikke kan betales. Det er over 2 uger siden regningen skulle være betalt. Jeg regner med at køre ned til ham igen mandag, og bede ham betale kontant, eller med en check jeg kan ringe og høre om der er dækning på. Ellers må han betale for de varer han har solgt, og vi så afhenter resten.

Der er selvfølgelig inkassatorer og den slags, men er der nogen der har et godt forslag. Som sagt har jeg ikke prøvet det før, og ville være lykkelig for lidt hjælp. Har haft ringet til ham i dag også, hvor han ville ringe tilbage 5 minutter senere, men det er heller ikke sket, så nu tror jeg vi er nød til at blive lidt mere aggressive, og bare indstille os på han ikke bliver en tilbagevendende kunde vi vil sælge mere til.

Billigt Hundeudstyr Online

Fra Esbjerg
Tilmeldt 23. Sep 05
Indlæg ialt: 4105
Skrevet kl. 12:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Som jeg forstår dig er det ca. 14 dage siden han skulle have betalt? Hvis dette er korrekt skal du passe MEGET på med ikke at være for frembrusende.

Forstil dig følgende: Manden har afsindig tralvt og er en spade til at betale sine regninger. Normalt skal der 2-3 rykkere til før han betaler og sådan har det længe været (sådan er der desværre nogle der er). MEN han betaler trods alt!

Når du så dukker op allerede efter 14 dage bliver han sgu irriteret også kan konsekvensen være at manden faktisk ikke vil handle hos dig igen. Jeg ved godt det er PISSE irriterende men sådan er det nu bare engang.

 Så hvis jeg var dig ville jeg sende de 3 rykkere med hver 10 dages frist og derefter dukke op på hans kontor. Sandsynligheden for at du får pengene hurtigere er ikke særlig stor, når du presser ham. Derimod kan du miste ham som en måske god kommende kunde.

Dette er selvfølgelig taget ud fra den betragtning, at du har vurderet ham til at være OK!, så giv ham en chance.

 

Mvh Kenneth

Fra Uldum
Tilmeldt 2. Aug 06
Indlæg ialt: 574
Fra  PetDreams.dk ApS Skrevet kl. 12:46
Hvor mange stjerner giver du? :
H

Billigt Hundeudstyr Online

Fra Uldum
Tilmeldt 2. Aug 06
Indlæg ialt: 574
Fra  PetDreams.dk ApS Skrevet kl. 12:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kenneth

 Det er muligt vi har været lidt for hurtige. Som sagt er vi heldigvis sluppet indtil videre, vi har bare fået lidt kolde fødder, da det for os er en del penge. Det skal lige siges, at vi leverede en mindre forsendelse først, hvor han kunne se varerne an inden han bestilte mere. Denne havde forfaldsdato 21-08, og den er heller ikke betalt, men vi har så også kun sendt 1 rykker samt anden rykker på kontoret sammen med den nye regning. Vi prøver en rykker eller 2 mere, og ser hvordan det går. Vi har ikke verbalt presset ham på nogen måder. Blot påmindet om det var tid. Tak for rådet.

Billigt Hundeudstyr Online

Fra Klostertorvet 6, 2. tv 8000 Århus C
Tilmeldt 31. May 06
Indlæg ialt: 1541
Skrevet kl. 13:18
Hvor mange stjerner giver du? :

langvang78:

Det er så ikke sket alligevel. Om han ringede til banken ved jeg ikke, men de står ikke på kontoen ihvertfald. Jeg plejer nogenlunde at kunne vurdere mennesker, og har ikke spottet ham til at være svindler, men han kan jo også være i økonomiske problemer, og forsøger at trække den. Dog forstår jeg så ikke han køber ind for disse beløb, hvis han ved det ikke kan betales. Det er over 2 uger siden regningen skulle være betalt. Jeg regner med at køre ned til ham igen mandag, og bede ham betale kontant, eller med en check jeg kan ringe og høre om der er dækning på. Ellers må han betale for de varer han har solgt, og vi så afhenter resten.

 

Det der med at afhente resten kan du ikke gøre, med mindre han indvilliger i det, du kan (så vidt jeg husker) ikke hæve en handel med løsøre efter levering. Så med mindre han sige "i kommer bare og henter det" så er der ikke så meget du kan stille op, ud over at sende de par rykkere og så ellers køre en inkasso sag.

 

Peder 

Fra Uldum
Tilmeldt 2. Aug 06
Indlæg ialt: 574
Fra  PetDreams.dk ApS Skrevet kl. 13:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Nej, det har jeg også selv spekuleret på, om man kunne forlange at få dem udleveret, men lad mig leve i troen til der forhåbentlig kommer en betaling på et tidspunkt :)

Billigt Hundeudstyr Online

Fra Ringsted
Tilmeldt 25. Apr 06
Indlæg ialt: 383
Skrevet kl. 16:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er rimelig sikker på at I nok skal få jeres penge. 14 dage over tiden er desværre helt normalt - ja det er nok nærmere reglen end undtagelsen.

Du skal være meget konsekvent når du rykker. Selvom I har en mindre forretning og få kunder, så skal I lave en procedure. Det nytter ikke noget at gøre ingenting og så lige pludselig opdage at man mangler penge til lønudbetalingen for så derefter at fare ned i butikken og lege "inkassator".

En fastprocedure er super vigtig. Så ved I hvornår i fakturerer og rykker og der ingen grund til at spilde tid og energi på at tænke på sagen derudover. 1) send faktura - derefter 2-3 rykkere med 10 dages varsel. Derefter sender du den til RKI. Definer ligeledes en politik for hvor "stor" en kunde må være og hvornår der lukkes for kredit.

Med andre ord - find en politik/procedure og vær konsekvent.

 

 

 

 

Fra Kolding
Tilmeldt 8. Mar 07
Indlæg ialt: 1577
Fra  Jakodan A/S Skrevet kl. 12:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Kenneth Boysen:

Forstil dig følgende: Manden har afsindig tralvt og er en spade til at betale sine regninger. Normalt skal der 2-3 rykkere til før han betaler og sådan har det længe været (sådan er der desværre nogle der er). MEN han betaler trods alt!

Mvh Kenneth

14 dage er ikke lang tid nej, det er selvfølgelig rigtigt.. men er det værd at bruge tid på sådan nogen?

Vi har et par kunder som konsekvent betaler 2-4 uger for sent hver gang de bestiller - vores procedurer er, at vi ringer når der er gået 1-2 uger over tiden eller sender et kontoudtog, hvis det er en kunde jeg kender/så stort et firma, at jeg ved de kan betale. Efter 1 uge mere sender vi rykker med 8 dages betaling, rykker 2 efter de 8 dage, rykker 3 efter endnu 8 dage og så ryger den til advokat.

De sidste par måneder har vi gjort det, at når kunder som konsekvent betaler forsinket bestiller varer, beder vi dem forudbetale eller bestille/betale med dankort på vores hjemmeside.. og sådan er det bare! Bliver de sure eller holder op med at handle hos os, er der bare ikke noget at gøre ved det, jeg gider simpelthen ikke bruge min tid  på det - så vil jeg heller bruge min energi på at finde metoder til at få nye kunder, en spille min tid på dårligt betalende kunder.

Hvis der konsekvent skal 2-3 rykkere til før folk betaler, er det sandsynligvis fordi de har pengeproblemer.. Hvorfor skulle de ellers lade være med at betale? Og hvis de har pengeproblemer er det kun et spørgsmål om tid, før den dag kommer, hvor de ikke KAN betale længere..

Fra Uldum
Tilmeldt 2. Aug 06
Indlæg ialt: 574
Fra  PetDreams.dk ApS Skrevet kl. 00:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for rådene.

Sender sidste sæt rykkere. Så må vi se hvad der sker.

Billigt Hundeudstyr Online

Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 08:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har haft en del kunder som har betalt for sent. Jeg har tidligere kørt med 8 dages betalingsfrist, og jeg fandt ud af at i flere tilfælde skyldes den manglende betaling ikke pengeproblemer hos kunden. Nej, årsagen var som regel, at det var små virksomheder som havde en "regnskabsdame" som kom en gang eller to i måneden, og så blev der altså kun betalt regninger den ene eller to gange om måneden.

Årsagerne til manglende betaling er altså ikke nødvendigvis et udtryk for manglende penge eller vilje til at betale. Men vi kan sagtens blive enige om, at det er noget rod, og at alle bør betale til tiden, store som små.

mvh Carsten

Side 1 ud af 2 (16 indlæg)