En ting, der slår mig igen og igen i disse dages omtale af Vejen Frem - eks. her i Erhvervsbladets ekspertpanel - er at eksperterne ikke bare er enige om vinderen. De er også enige om at der kun er én god ide, der reelt ER en god ide blandt de 4 finalister: bilcomputeren. Så er det jeg tænker: hvorfor havde han så UALMINDELIGT svært ved at finansiere ideen? Bankerne sagde jo nej på stribe...... Ved eksperterne noget, bankerne ikke gør? Var han bare selv en utrolig dårlig sælger af sin ide overfor bankerne? Jeg tænker faktisk endda, at den sidste bank heller ikke ville have sagt ja, hvis ikke de havde fået den ualmindeligt sympatiske reklameværdi ud af det ved at hjælpe ham på landsdækkende primetime tv :) Eller....er der noget ved bilcomputeren som gør den til den bedste ide, der bare ikke kunne finansieres via bankerne? |
Var mønstret i øvrigt ikke noget lign. sidste gang med ham, der opfandt den der ansigtsscanner, der kunne genkende eks. terrorister og hooligans?
Er det fordi bankerne kun forstår at sætte sig ind i gode, gamle forretningsmodeller såsom import og salg af kuglepenne og dobbeltlags toiletpapir, som alle de andre, gode, gamle kunder, de har? :)