Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Virksomhedsskat = En del af den personlige indkomst?

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 5. Jan 07
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 01:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Nu har jeg kigget med i forummet længe, så nu måtte det være tid til at registrere sig :)

Jeg har et spørgsmål ang. virksomhedsskatteordningen. Jeg er i den situation at jeg er studerende på SU og ved siden af arbejder som selvstændig konsulent i min enkeltmandsvirksomhed. For at undgå at betale SU tilbage, har jeg tænkt mig at vælge virksomhedsskatteordningen og lade en del af overskuddet stå i virksomheden.

Mit problem er nu: De penge som jeg lader stå i virksomheden, som der skal betales omkring 30% virksomhedsskat af, kan jeg hæve disse 30% i firmaet og benytte dem til at betale skatten, eller vil de 30% i så fald indgå i min personlige indkomst (og dermed påvirke min SU)?

Jeg prøver lige at lave et simpelt tænkt eksempel med runde tal:

Virksomheden har et overskud på 170.000kr, hvoraf 70.000kr udtrækkes til personligt forbrug (max indtjening i forhold til SU).
De 100.000kr lader jeg stå i virksomheden som "opsparing". Disse skal der betales ~30.000kr i virksomhedsskat af. Men hvis jeg bruger 30.000kr af de 100.000kr til at betale skatten (så der står 70.000kr tilbage i virksomheden), vil disse 30.000kr så tælle som personlig indkomst?

Jeg har fundet en debat omkring dette på startfirma.dk, men der er meget uenighed om hvad der er korrekt. Desværre er startfirma.dk nede pt, men jeg har stjålet en kopi fra googles cache og jeg vil prøve at opsummere pointerne nedenfor (se evt. kopi af den fulde tråd på http://www.kelu.dk/startfirma_dk.htm  - diskussionen bliver relevant fra indlæg 30 og frem):

Indlæg 30:
"Ulemper ved virksomhedsskatteordning:
Kræver at du af din hidtidige privat-økonomi kan betale virksomhedsskatten (30%) eller et du alternativt trods alt hæver noget fra firmaet til skattebetaling."

Indlæg 32:
"En personlig virksomhed (I/S eller enkeltmandsvirksomhed) er ikke et selvstændigt skatteobjekt, og betaler derfor ikke skat. Personen der ejer det betaler skat (bundskat, mellemskat, topskat, virksomhedsskat, kommuneskat, amtsskat, bruttoskat, kirkeskat, aktieindkomstskat og restskat - har jeg glemt nogle, skat?)"

Indlæg 39 + 41:
"Jeg har nu talt med min revisor om dette (ja, jeg er ihærdig :-) og han mener ikke, at de penge der hæves til virksomhedsskat vil påvirke su'en. Hans argument var, at det var en tvangshævning og han var overbevist om, at det ikke ville påvirke su'en. Jeg vil ikke argumentere for eller imod, men refererer bare hvad han siger - jeg ved ikke, hvem der har ret :-)"

Indlæg 57 (udklip af svar fra startguiden.dk):
"Og så til dit spørgsmål: Ved siden af virksomhedens normale regnskab skal der opgøres nogle instrumeter til at styre virksomhedsskatteordningen. Det handler om indskudskonto, kapitalafkastgrundlag og den udvidede hæverækkefølge. I sidstnævnte indgår skat af det opsparede overskud. Det påvirker ikke din årsopgørelse og kan ikke læses her, bortset fra at du som person bliver opkrævet virksomhedsskatten (acontoskat)."

...plus en del flere indlæg hvor diskussionen går frem og tilbage - til sidst bliver de dog enige om at tro på at pengene IKKE tæller med i den personlige indkomst....er der nogen som kan afgøre denne sag én gang for alle, så vil jeg være meget taknemmelig Stick out tongue

På forhånd mange tak for hjælpen.

Mvh.
Kenni Lund

Fra 8200 Aarhus
Tilmeldt 21. Nov 06
Indlæg ialt: 148
Skrevet kl. 18:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg vil mene der er noget ulogisk hvis den skatteudgift ikke blot regnes som en udgift i firmaet.. Man regner jo heller ikke de penge man betaler i momsafregning som personlig indtægt.. Ellers har jeg i hvertfald misforstået noget.

Tilmeldt 30. Sep 07
Indlæg ialt: 423
Skrevet kl. 00:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Moms har ikke noget med sagen at gøre. Moms er en opkrævning på dine fakturaer som kunden indbetaler til dig men som du senere ved momsperiodens slutning videresender til rette ejermand.

SU-reglerne tillader SU-modtagere at have ubegrænset egenindkomst som begrebet hedder. SU udbetales dog kun til trængende og for at finde en praktisk måde at administrere det, så har man bestemt at modregne egenindkomst der overstiger et fribeløb. Egenindkomsten er defineret som summen af positive dele af den personlige indkomst (Skat's definition). Derfor er det interessant for en SU-modtager at vide om skatten af opsparet overskud i virksomheden indgår i den personlige indkomst.

VIRKSOMHEDSORDNINGEN (idet vi lige glemmer 'kapitalafkast'):

Det er sådan at man kan vælge at lade en del af overskuddet i virksomheden blive stående i virksomheden. Resten af overskuddet hæves.

Det der bliver stående i virksomheden beskattes ved at indehaveren af privatøkonomien betaler 28% i virksomhedsskat

Det beløb der hæves til skat betales der ikke skat af.

Resten af det beløb der hæves er personlig indkomst og beskattes med bund- mellem- og top-skat efter normale regler.

Eksempel:

Der bliver 100 kr stående i virksomheden

Der hæves 28 kr til virksomhedsskat

Der hæves 200 kr til privatforbrug (fx 130 kr) og almindelige skatter af denne personlige indkomst på 200 kr - det er fx 70 kr.

Når du så engang om mange år hæver de 100 opsparede kroner, så beskattes du 'normalt' af 128 kr (de 28 kr har du jo heller aldrig betalt normal skat af). Når skatten så er beregnet, så trækkes der 28 kr fra i skat som du jo har betalt.

 

Se  http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=121146&vID=201295&i=4 - specielt teksten Først når det opsparede overskud senere udtages af virksomheden, beskattes det med tillæg af den tilhørende virksomhedsskat/konjunkturudligningsskat som personlig indkomst

Tilmeldt 5. Jan 07
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 16:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Ok, dvs. at i ovenstående eksempel hvor der samlet hæves 228kr fra virksomheden, så er det kun de 200kr som tæller som personlig indkomst (egenindkomst) og dermed kun dem som påvirker SUen, er dette korrekt forstået? Altså tæller de penge, som er hævet i virksomheden til at betale virksomhedsskatten, IKKE med i den personlige indkomst.

Tilmeldt 5. Jan 07
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 16:37
Hvor mange stjerner giver du? :

henrikkrebs:

Det der bliver stående i virksomheden beskattes ved at indehaveren af privatøkonomien betaler 28% i virksomhedsskat


På den anden side, modsiger denne sætning så ikke eksemplet? 

Tilmeldt 30. Sep 07
Indlæg ialt: 423
Skrevet kl. 08:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Undskyld. Der er en fejl i eksemplet

De 200 kr til privatforbrug og skat af personlig indkomst er uændrede. Jo, det er dem der tæller med i SU-begrebet 'Egenindkomst'

Men beløbet til virksomhedsbeskatning skal være fx 138,89. Af dem hæver du yderligere 28% = 38.89 til betaling af virksomhedsskat.

Det samlede overskud i virksomheden er altså i eksemplet 338,89. I dit virksomhedsregnskab vil du se at 'egenkapitalen' (den egenkapitalkonto der hedder 'Opsparet overskud efter virksomhedsskat') er steget med 100 kr, mens du op oplysningssedlen fra skattefar og i 'skatteoplysninger' på nettet vil se et beløb på 138.89 kr. Når du engang ad åre hæver de 100 kr, så bliver du beskattet af en indkomst på 138.89 (det samlede beløb der i sin tid blev beskattet med 'kun' 28%), men samtidig får du et fradrag direkte i skatten på 38,89

 

'Virksomhedsordningen' regnes normalt for revisorarbejde. Den er for kompliceret for os fodgængere (jeg kører den dog selv, men det er ikke nemt)

 

Tilmeldt 5. Jan 07
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 22:21
Hvor mange stjerner giver du? :

 Tak for svarene, jeg må lige se om jeg får tid til at sætte mig ordentligt ind i det inden årsskiftet, ellers må jeg bare betale mig fra det :)

 

Mvh.

Kenni 

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)