Hej amino'er! Vi er to friske fyre på 18 år, der går ud af gymnasiet til sommer - og i fritiden holder vi meget af at spille fodbold, mode og øl ligesom mange andre. Eftersom vi som bekendt går ud af gymnasiet til sommer, tænker vi på at holde et (måske to) sabbat år, men som vi naturligvis også vil bruge på noget fornuftigt og lærerigt. Vi er meget tændt på idéen om starte noget op fra bunden, og derfor har vi i længere tid siddet og forsøgt at gøre os kloge på 'livet som iværksætter', opstart af virksomhed, at være innovativ osv osv blandt andet her på amino. Generelt er det bare utroligt spændende! Men igen og igen støder vi på, at ''du skal kende dit marked, før opstart af noget''. Nu er det ikke sådan, at vi har en specifik idé, som har holdt os oppe hele natten, men vi ved nogenlunde, hvilken retning vi gerne vil søge ud mod - og nu spørger vi måske dumt: Hvad indebærer det helt præcist ''at lære sit marked at kende? Hvordan gør man det på optimal vis? Det er vel ikke kun 'supply and demand'? Vi er godt klar over, at vi er ''rookies'' med stort R, men det her er virkelig noget vi gerne vil - og brænder for. Vi håber, I har lyst til at komme med nogle lærerige svar til to friske 18-årige gutter! Mange hilsner, Jakob og Christopher. |
Ingen tips? :)