Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Feedback på min webshop

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 20. Jun 07
Indlæg ialt: 42
Skrevet kl. 11:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer

Jeg har med interesse læst jeres kommentarer, ris og ros til forskellige webshops og håber at nogen af jer vil give mig konstruktiv feedback på min webshop. Shoppen er en standard shop (med få ændringer) og det er derfor begrænset hvad jeg kan lave af ændringer. Jeg håber at kunne "nøjes" med denne løsning et stykke tid endnu (af økonomiske årsager !), men er det realistisk ?

Tjek: www.a-living.dk

På forhånd TAK for jeres tid.

Tilmeldt 20. Jun 07
Indlæg ialt: 42
Skrevet kl. 11:42
Hvor mange stjerner giver du? :

 

Tilmeldt 8. Jun 07
Indlæg ialt: 171
Skrevet kl. 13:24
Hvor mange stjerner giver du? :

A-living:

Mange vælger nemme og billige standardløsninger, pga. deres økonomi i deres projekt. Nogle gange forekommer det mig virkelig mærkværdigt, ISÆR som webshop, da din indtjening er afhængig af, hvor mange der finder din webshop spændende, interessant og brugervenlig/lækker.

I mine øjne, er det "same old, same old" når det kommer til standard webshops.

Jeg vil gerne give konstruktiv kritik til dig, som du kan bruge senere hen:

1) Du skal have et image og en identitet til jeres website, som kendetegner A-living og som skiller sig ud. Det skal være så folk husker jer og I skal simpelthen være anderledes. Jeres navn er fedt og I skal udstråle de ting, som I siger I er: fx skriver I , " spændende, individuelle, eksklusive .... " , "Smukt, enkelt og funktionelt design".
Det er eksklusive og gode ord - men jeres image er meget langt fra korrekt, med hvad man ser visuelt på jeres site.

2) Du skal have lavet produktfoto af de ting, som I tilbyder. Som er i harmoni med det image I skal have bygget op på jeres website. Det er virkelig eksklusivt og vil være en fantastisk mulighed, for at fuldende jeres kunders oplevelse af jer "som helhed".

3) I skal have lavet lidt smartere menu, da I har et par underkategorier. Dette ville dog være i trit med redesign af jeres website og virksomheds image. Derudover er der en snert af "uoverskuelighed" på sitet.

Det er blot lidt feedback. Jeg kan kun anbefale jer, at benytte et professionelt og kreativt bureau, når I skal have jeres website/webshop op. Det er dyrt, men det er super godt givet ud og meningen er jo, at det skal kunne give jer meget mersalg.

I er altid velkommen til at kontakte : www.nicosialonghi.com

Held og lykke med shoppen. :)

 

Tilmeldt 20. Jun 07
Indlæg ialt: 42
Skrevet kl. 20:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej NicosiaLonghi.com

Tak for din tid og vurdering. Ingen tvivl om at shoppen bærer præg af at være en standardløsning med begrænsninger - det som piner mig mest er nok at billederne ikke kan forstørres. At få lavet produktfoto ville selvfølgelig højne standarden, men omvendt blive en meget bekostelig ting - flere af produkterne er kun designet i små mængder, (hvilket efter min mening bla. gør dem eksklusive) derfor vil et foto i bedste fald kun skulle bruges i kort tid indtil dette produkt er solgt, altså mange penge brugt på kort tid. Er enig i, at man skal veje sine ord med omhu, når man beskriver sin shop/sine produkter. De kunder vi har, er heldigvis enige i, at vi har smukt, spændende, enkelt og funktionelt design. Hvis produkterne ikke falder i netop din smag, vil du selvfølgelig ikke se dem sådan, men ingen butik, fysisk eller på nettet kan/skal vel ramme alles smag......Har egentlig tidligere fået at vide at shoppen er rimelig overskuelig og dejlig fri for forstyrende elementer som "blinkende" billeder o.lign, men det er vel også en smags sag....Men dine betragtninger kan helt sikkert tages med i overvejelserne om senere ændringer Smile

Mvh AAA

Tilmeldt 8. Jun 07
Indlæg ialt: 171
Skrevet kl. 15:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej igen A-Living

Jamen det var skam så lidt.
Man skal altid huske, at når man spørger om folks ærlige mening, (selvom man måske ikke ønsker deres ærlige mening) så vil der næsten altid komme kritik, som man måske ikke syns om.
Om produktfoto ville blive en bekostelig affære eller ej, vil jeg ikke udtale mig om. Det kommer virkelig an på, hvad du sælger af produkt og hvor meget du sælger.
En dyr parfumeproducent, vil nok mene at det er ret relevant, hvis deres eksklusive parfume til 479kr. flasken skal sælges, fremfor nogle helt andre, som måske ikke vægter den værdi så højt. Det er absolut en smagssag for kunden.
Vi kan jo kun komme med rådgivning.

Hvis jeg lige skal komme med et personligt indspark, så mener jeg, at det misforstået, at et produkt som er produceret i få tal, nødvendigvis bliver eksklusive. Dyre, eftertragtede, kvalitets produkter er eksklusive. Hvis disse så produceres i et begrænset omfang, højner det bare eksklusiviteten.

Men det lyder da til, at betragtninger bliver taget positivt imod. FLOT! Det er rart, at du ikke tager noget positiv og konstruktiv kritik ilde op.

Held og lykke med shoppen, og du kan jo altid prøve at kontakte os hvis du skulle få behov for det, engang i fremtiden :)

Tilmeldt 20. Jun 07
Indlæg ialt: 42
Skrevet kl. 17:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej igen

Tak tak Big Smile Det er altid godt at vide hvor man kan få hjælp, når finanserne tillader det Smile Billederne kan selvsagt være en del bedre, ingen tvivl om det.

Jeg er helt enig i, at man må forvente kritik, når man selv beder om det, ellers var der jo ingen grund til at lave indlæg her Big Smile Mener også stadig, at det er svært at diskutere smag - nogle er til "krummelure og romantik" og andre mere til "minimalisme" og indenfor begge genre findes eksklusive produkter og der er jo heldigvis kunder til begge slags butikker. Jeg er fuldt ud klar over at nogle ikke vil finde mine produkter interessante, ligesom jeg ikke finder produkter af en anden genre interressate, når jeg selv handler på nettet - sådan vil det være.

Måske jeg fik formuleret mig forkert mht. til produkter produceret i små mængder - jeg mener selvfølgelig disse skal være lavet i kvalitets materialer og have et flot design, før de som unika bliver eksklusive.  

Slut herfra - god weekend.

Mvh AAA

 

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)