Dato: 2/2/2006 1:27:58 PM
Forfatter: Jan-3DMechaniX
(...) hvis man vil have iværksættere med lidt pondus her på sitet, skal man altså ikke spørge om hvornår man er moms pligtig ret mange gange, før han ikke gider være her mere...
Jeg hygger mig gevaldigt med amino - også selvom det samme spørgsmål kommer igen og igen.
Jeg tror faktisk, det er vigtigt for potentielle iværksættere, som står med hovedet fuld af gode ideer og kroppen fuld af tvivl, at de på 20 minutter kan få et svar fra én der har været der.
Og de der opdager, at man kan profittere af at lukke op for godteposen, skal nok blive her på trods af gentagne spørgsmål.
Jeg selv har gang i en god håndfuld projekter, hvor kontakterne er direkte amino-afledte. Nogle af dem tegner til at blive temmelig store. Hvis de alle realiseres som planerne ligger nu, kan de så rigeligt finansiere den tid, jeg bruger herinde - og ellers er tiden jo min egen.
Hvis man vil måle om noget er en succes, må man sætte succeskriterier op.
Hvis et succeskriterie er, at minimere antallet af spørgsmål med indlysende svar, ville man nok nå længere ved at lukke amino.
Hvis et succeskriterie er, at skabe x kontakter over y tidsenheder medførende z indtjente kr., så tror jeg amino vil bestå en tid endnu.
mvh Hans