Jeg har lige modtaget brev fra SKAT om min virksomhed pludselig betragtes som IKKE erhvervsmæssig virksomhed og de derfor foreslår at ændre min indkomst med 138.650kr....
Tilbage i 2007 startede jeg opdræt af Maine Coon katte, jeg var opmærksom på at salg af killinger kunne overstige det maximum beløb der er tilladt at tjene før det bliver skattepligtigt. Så derfor søgte jeg cvr nr.
I forbindelse med katteriet startede jeg en Catshop op med artikler til kat og katteejer.
Første gang jeg indberettede moms, kom en af mine katte til at træde på tastaturet så beløbet der blev sendt afsted var helt hen i vejret. Det kostede et besøg ved SKAT, der kiggede mit regnskab igennem og venligt fortalte hvad jeg kunne og ikke kunne trække fra.
Der er snart gået 6 år og jeg må erkende der ikke er den store indtjening på dette marked :-)
Så der har været underskud, der dog er blevet mindre år
for år. Tænker 2013 er året hvor det vender og tallet på bundlinien er i plus.
For en måned siden kontaktede SKAT mig for at få tilsendt mit regnskab for 2010, 2011 og 2012.
Deres tilbagemelding på dette er at min virksomhed er at betegne som IKKE erhvervsmæssig virksomhed, da jeg har haft fuldtidsbeskæftigelse alle årene. Så de lægger sammen og foreslår at ændre min indkomst med 138.650kr.
Men hvem pokker skulle have betalt mine udgifter til at bo og leve for, hvis jeg ikke selv havde tjent penge ???
Og hvorfor har de ikke henvendt sig før, jeg har jo indberettet og selvangivelse hvert år ???
Det virker uoverskueligt da der kun er een, nemlig mig, til at tjene pengene. Føler jeg får skubbet benene væk under mig. Nogen der har erfaringer ???
Mange hilsner Helle
Skat har desvære ret til at gå 3 år tilbage, når de laver kontrol på et regnskab. De har jo af gode grunde ikke personale til at gå alle selvangivelser igennem hvert år, derfor udsøger de nogle som de så går i dybden med. Her har du så været så uheldig at være en af dem.
Jeg kan kun råde dig til at kontakte en revisor, og få ham til at se på sagen og hører hvad han mener om dette. Du skal dog huske at alt hvad Skat kommer med som forreslag ikke er lov, det er bare deres fortolkning af loven.
Når det så er sagt så kan du muligvis have den dårlig sag, i det at opdræt af katte godt kan ligne noget som mange private går og pudsler med som en hobby som de selv betaler for.
Du har nu kørt det som en virksomhed, Du må jo så bevise over for skat at det er en virksomhed og ikke din hobby som du gerne vil have skat til at være med til at dække underskudet.