Så er Iværk07 vel overstået. I skrivende stund sidder jeg hjemme i sofaen med en bærbar i skøddet og fjerneren kørende med Formel 1. I dag er der dømt afslapning for fuld skrue. Det har været nogle hektiske dage i den sidste uge hvor en masse tråde i form af produktion og koordinering skulle hænge sammen i den sidste ende. De sidste par dage op til messen var helt vanvittige, bl.a. pga. nogle ret store projekter som skulle løses sideløbende med Iværk07, så det har kostet big time i form af overarbejde og manglende søvn.
I går efter at vi havde pakket standen ned (hvilket kun tog 1½ time), så besluttede vi os for alligevel at tage ind på Nini's til crewet fra Amino's stand. Men det viste sig dog at være en dårlig idé, for allerede da vi stod udenfor var vi enige om at det måske ikke var helt smart da vi alle var helt smadrede oven på messen. Vi endte med at drikke en cola og så køre til et mere roligt sted og få noget mad inden nogen af os faldt i søvn. Det viste sig så også at være en halvdårlig idé, for det endte med at vi bare skovlede maden i hovedet for hurtigt at kunne tage hvert til sit og slappe af. Det er godk nok lang tid siden at jeg har været så flad.
Men nu, efter det hele er overstået, så vil jeg sige at det var det hele værd. MediaMouse's deltagelse var en større success end jeg overhovedet havde forestillet mig. Det var overvældende så stor interesse der generelt var i vores stand og det vi lavede, og hvor mange der i den ene eller den anden sammenhæng i forvejen kendte MediaMouse. Og så var der lige hype'n omkring musen; Der røg over 200 krus af med musen på og et pt. ukendt antal med "Finske Visitkort" og vores jule-udgave af kruset. Da vi i går pakkede standen ned skete der så det som vi var fuldstændig uforberedte på - en masse af de andre udstillede kom rendende og spurgte efter krus med musen på. Så i det hele taget har der været en stor interesse omkring musen i sig selv, som vi ikke havde taget det med i vores overvejelser i forbindelse med planlægningen standen og hvor meget vi skulle have med.
Det var i det hele taget en fed oplevelse og det er nok ikke sidste gang at vi gør det .
Tak til alle dem som kom forbi vores stand og sagde hej - og til alle de Amino'er som "hang ud" på standen. (og ikke mindst til Cygge' og Lønne som gjorde deres til at få udryddet vores slik...) - Og Thorborg, jeg skylder dig en stor .
Tak til alle dem som kom forbi vores stand og sagde hej - og til alle de Amino'er som "hang ud" på standen. (og ikke mindst til Cygge' og Lønne som gjorde deres til at få udryddet vores slik...)
I resent that accusation! Findes der måske billeder af den påståede udryddelse?
Som jeg husker sagen, så kom Cygnet og jeg flere gange forbi din stand og fik ondt af jer, fordi køen af mennesker foran jeres stand var under 10 meter... Vi har så stået og snakket i høje toner om hvor gode dine visitkort er, for at lokke kunder til din biks. Og ja, vi har da måske snuppet et enkelt stykke slik eller to, men ligefrem "udryddet"? Magen til anklage skal man da lede længe efter...
Jeg driver dykkersitet DIVE.in og freelancer med Bottomline
Tja.... der er faktisk er officielt billede som dokumenterer den anklagedes tilstedeværelse på gerningsstedet:
http://www.ivaerk07.dk/ivaerk07-458.htm rul ned til billedet "Ole Vagner fra Keops rådgiver i Glasburet" billede nummer 2. Kan du genkende ham som står foran vores stand i baggrunden..? .
Tja.... der er faktisk er officielt billede som dokumenterer den anklagedes tilstedeværelse på gerningsstedet:
Det billede beviser jo intet. Ja det skulle da lige være enten 1) at Jesper er seriøs dygtig til billedmanipulation eller 2) at min mistanke om at være konstant overvåget holder stik. Mine venner har i mange år kaldt mig paranoid (grænsende til psykopat), men her er beviset siger jeg bare. Man overvåger mig!
Jeg driver dykkersitet DIVE.in og freelancer med Bottomline