100 m2 er for meget til et kontorfællesskab, og for lidt til et selvstændigt lejemål.
Portalen Kontorfællesskaber indeholder næsten udelukkende tilbud fra kontorhoteller.
Problemet ved at bo på et kontorhotel er ikke kun de alt for høje priser, men også at virksomhederne flytter ind og ud hele tiden. Der er typisk tale om iværksættere med en god kassekredit, men få kunder, og det er et mærkeligt miljø, hvor udbyderne taler til lejerne som om det var større virksomheder og ikke meget små firmaer – som det i sagens natur ofte vil være.
Jeg har selv prøvet at være på et kontorhotel, og jeg vil mene at det kostede mig et par kunder, for selvom det er dyrt, så efterlader det også et indtryk af at være uetableret, og det virker meget uprofessionelt når ens kunder henvender sig i receptionen og receptionisten ikke umiddelbart kender dig eller lige skal slå op om du findes.
Må jeg foreslå Copenhagen Europe Center på Vesterbrogade. Her har jeg også selv haft kontor på et tidspunkt. Det er en form for et kontorhotel, men har ikke alle kontorhotellets ulemper – og har også et mere rimeligt prisniveau, selvom det ikke hører til i den billige ende.