Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hjælp til webudviklings tvist!

Side 2 ud af 3 (27 indlæg)
Fra Frederiksberg
Tilmeldt 31. Aug 11
Indlæg ialt: 587
Fra  Eos Web I/S Skrevet kl. 12:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Martin:
Der står desværre ikke noget i vores kontrakt om konsekvenser ved forsinkelser og mangler hvilket er noget jeg virkelig fortryder nu.

I så fald er købeloven jo gældende, da den er deklaratorisk i handelskøb. Dvs. den kan fraviges ved aftale, men den gælder der, hvor andet ikke er aftalt. Den er på din side, da enhver forsinkelse er væsentlig i handelskøb, hvilket vil sige, at du kan hæve aftalen.

Købeloven:

§ 21. Leveres salgsgenstanden ikke i rette tid og skyldes dette ikke køberens forhold eller en hændelig begivenhed, for hvilken han bærer faren, har køberen valget mellem at forlange genstanden leveret og at hæve købet.

Stk. 2. Var forsinkelsen eller måtte den af sælgeren forudsættes at være af uvæsentlig betydning for køberen, kan denne dog ikke hæve købet, medmindre han har betinget sig opfyldelse nøjagtig til bestemt tid.

Stk. 3. I handelskøb anses enhver forsinkelse for væsentlig, medmindre det alene er en ringe del af det solgte, som er forsinket.

Det lyder fornuftigt det du har fortalt dem.

Martin:
men så vidt jeg kan forstå er det meget almindeligt at der opstår tvister når der er tale om webudvikling.

Nu lyder det jo stadig som et lille projekt. Jeg skal ikke kunne sige, hvor almindeligt det er, men 3,5 måneders forsinkelse på et 1 måneds projekt, tror jeg ikke på er særlig normalt. Medmindre kravene til hjemmesiden ændres undervejs. Jeg er selv partner i en virksomhed, der laver hjemmesider. Vi er ikke så store, men vi har endnu ikke haft sådanne tvister. Når vi har tvister bliver de løst så hurtigt som muligt. Hvis kunden ikke er tilfreds eller vi ved vi ikke har overholdt det lovede, så gør vi hvad vi kan for at rette op på det. Hvis det var os med den forsinkelse og kunden krævede, at få hævet aftalen, så havde vi nok ikke turde andet, da sagen ville være pinlig nok i forvejen. Og nej, det er ikke fordi jeg hævder vi er bedre end alle andre. Jeg tror de fleste bare lidt seriøse ville handle sådan (Det bliver selvfølgeligt altid lidt anderledes, når der er tale om store beløb som over 100.000, da det her har kæmpe konsekvenser, hvis der hæves samt udviklingen tager længere tid og derved ændres krav fra kunden typisk oftere).

Problemet lyder jo til, at de blot ikke er gode nok, hvis der er så mange fejl hver gang. Småfejl kan ikke undgås - heller ikke efter deadline. Men systemet burde være funktionelt og fejlene burde kunne ændres hurtigt.

Det var ikke for at lave en salgstale. Det er for at sige, at hvis sagen er so du fremlægger den, så er det bare ikke godt nok fra webudviklerens side. At mange projekter inden for IT fejler er ingen undskyldning.

Fra Dyssegård
Tilmeldt 9. Feb 10
Indlæg ialt: 28
Skrevet kl. 12:23
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Jeg har været ude til 7 forskellige leverandører før jeg valgte samt snakket med tidligere kunder. Jeg har også en omfattende kravspec med dertilhørende powerpoint og notater. Så jeg synes jeg har gjort mit forarbejde godt i forhold til at jeg er førstegangs køber.

Problemer er at der ikke er indskrævet nogen konsekvenser i kontrakten og at de på ingen måde er samarbejdsvillige. I deres mails får de det til at lyde som om at jeg er besværlig fordi jeg gerne vil have at de 1. giver mig en deadnline 2. at de overholder deres egne deadnlines. 3. At der er en konsekvens når de ikke overholder den.

   

Fra Dyssegård
Tilmeldt 9. Feb 10
Indlæg ialt: 28
Skrevet kl. 12:26
Hvor mange stjerner giver du? :

*Deadline

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 31. Aug 11
Indlæg ialt: 587
Fra  Eos Web I/S Skrevet kl. 12:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Martin:
Deres egen begrundelse er at det har været et større projekt end de regnede med til at starte med.

Dette har jo så ikke noget med jer at gøre, medmindre der i jeres aftale kan være tvivl om, hvad der er aftalt (Forstået på den måde at i har talt forbi hinanden med hensyn til nogle af funktionerne og derved har forskellige forventninger) eller at i har ændret nogle krav/lagt mere på undervejs. Ellers er det jo blot dem, der har givet et for godt tilbud, hvilket i ikke skal bøde for.

Det lyder også som en voldsom fejlvurdering. Fra en måned til 4,5 måneder, så må projektet have været 4,5 gange større end de vurderede.. Det kunne måske lyde til, at de er nye inden for det i skal have lavet eller at de blot outsourcer arbejdet videre.

Fra Dyssegård
Tilmeldt 9. Feb 10
Indlæg ialt: 28
Skrevet kl. 12:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg synes virkelig også det er amatør artigt men de har kun fået ros fra tidligere kunder og jeg har gjort alt hvad jeg kunne for at jeg ikke skulle havne i den her situation. Det har næsten topkarakter på trust pilot. Men jeg har så ikke været god nok til at få indskrevet konsekvenserne ved forsinkelser i leveringen hvilket jeg nu har lært....

Fra Dyssegård
Tilmeldt 9. Feb 10
Indlæg ialt: 28
Skrevet kl. 12:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Det virker som om de har outsourcet noget af det...

De var ikke de billigste af de udviklere jeg har været ude hos men heller ikke de dyreste.

Jeg valgte dem fordi vi havde en god kemi og fordi de kun havde fået positive tilbagemeldinger.

Fra Dyssegård
Tilmeldt 9. Feb 10
Indlæg ialt: 28
Skrevet kl. 14:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Så har jeg været i retten med en dommer der dårligt ved hvad en computer er- fedt, fedt, fedt...

Det skal siges at de stævnede mig da jeg tilbageholdte sidste betaling, da de endnu engang prøvede at overlevere et website der ikke fungerede.

Vi indgik et forlig hvor jeg skulle betale 10.000 kr. mindre end deres krav på 25.000 kr. hvilket i princippet var en fin aftale for mig. Alle mine beviser blev nemlig annulleret fordi dommeren havde bestemt sig for at jeg indleverede mine beviser for sent. Jeg havde prøvet at kontakte hende imens hun var på ferie, men fik af vide af hendes stedfortræder at jeg skulle indlevere dokumenterne senest den 25 August men modtog så et brev den 18 august (sendt den 14 August) hvor i der stod at sidste frist var den 15 August. Så på den baggrund blev alle mine beviser strippet fra mig under retssagen, da sagsøgers advokat gjorde indsigelse.

Hende her dommeren har så efterfølgende tildelt alle sagsomkostningerne til mig. Dvs. at selvom vi indgik forlig og selvom jeg var selvmøder og er studerende med begrænsede midler, skal jeg nu også betale 15.000 kr. for deres advokat. WTF!

Tilmeldt 2. Jul 08
Indlæg ialt: 2814
Skrevet kl. 16:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Martin:
at jeg skulle indlevere dokumenterne senest den 25 August men modtog så et brev den 18 august (sendt den 14 August) hvor i der stod at sidste frist var den 15 August. Så på den baggrund blev alle mine beviser strippet fra mig under retssagen, da sagsøgers advokat gjorde indsigelse.

jeg ville blive saa eder gal i skralden over dette!!! De sender et brev den 14/8 om at din sidste frist er den 15/8!!!! WTF... der gor at dine beviser ikke kan bruges..

Sagsog retten, hiv de dovne amatoere til dommer og hvad vi ellers har i retten.. De skider tydeligvis paa dig.. Gor al den modstand du kan !

Fra Dyssegård
Tilmeldt 9. Feb 10
Indlæg ialt: 28
Skrevet kl. 16:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Har tænkt mig at klage over dommeren og når jeg får websitet leveret ( stadig med nogle mangler) så har jeg tænkt mig at give dem et par længere anmeldelser rundt omkring. 

Nej websitet er stadig ikke lavet færdig og det bliver nok ikke færdig lige foreløbig, desværre.

Tilmeldt 9. May 07
Indlæg ialt: 214
Skrevet kl. 18:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Martin:
og når jeg får websitet leveret ( stadig med nogle mangler) så har jeg tænkt mig at give dem et par længere anmeldelser rundt omkring. 

Nu går jeg ud fra at udviklerne også har lært at læse, så de ser nok det som du skriver. Og jeg gætter på, at de har lagt 30 bagdøre ind i systemet ...

Side 2 ud af 3 (27 indlæg)