Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kørsel privat bil

Side 1 ud af 2 (17 indlæg)
Tilmeldt 21. Aug 13
Indlæg ialt: 3
Fra  Www.Midtjyskbyggetilbud.dk Skrevet kl. 20:19
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej alle

Jeg har netop startet min egen enkeltmandsvirksomhed
Planen er jeg i starten vil bruge vores private bil i firmaet til den kørsel der er nødvendig, hvordan gør jeg det?

Skal det trækkes fra på min private selvangivelse?
Og skal der registreres noget i firmaet??

Hilsen Jesper

Www.byensblankeboliger.dk
Fra 9560 Hadsund
Tilmeldt 28. Sep 05
Indlæg ialt: 1298
Fra  Conseo Skrevet kl. 20:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Du skal føre kørebog, og derved registre alle de kilometer du kører som er arbejdsrelateret.

Du kan så trække 3.80,- (tror jeg nok det er) pr. kørt kilometer, skattefri ud af virksomheden.

Men hør din revisor/bogholder, det ved de alt om. Bare sørg for at du notere din kørsel ned, med hvor du kører fra og til, og hvor mange kilometer du har kørt.

Tilmeldt 21. Aug 13
Indlæg ialt: 3
Fra  Www.Midtjyskbyggetilbud.dk Skrevet kl. 20:48
Hvor mange stjerner giver du? :
Hvad mener du når du siger trække dem skattefri ud af firmaet? Undskyld min manglende viden på området :-)

Hvad med udgifter til diesel ligges de bare i firmaet?

Jesper

www.byensblankeboliger.dk
Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46625
Fra  John Hannover Skrevet kl. 21:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Du skal føre kørebog - fra og til - adresse og navn på kunden f.eks. + km + dato præcist hver gang du kører - for alt firmakørsel

Du skal ikke tage den skattefrie kørselsgodtgørelse ind i dit regnskab. Du kan vælge at gange antal firma km med kr 3,82 og få et fradragsbeløb ELLER du kan vælge at tage alle dine bil omkostninger (inkl., alt diesel) og fordele dem på privat og virksomhedskørsel der svarer til det som kørebogen viser i forhold til hele årets km og få et andet fradrag (ex kørt ialt 20.000 km, heraf viser kørebog for virksomhed nøje ført 10.000 km - så kan du tage halvdelen af alle udgifter ved bilens drift (ikke afdrag osv) - så enten km x 3,82 eller andel af samlede omk.

Du kan frit vælge mellem disse to måder. Det beløb du kommer frem til, trækker du fra det overskud dit regnskab viser inden du taster det i skat som overskud, og dermed får du fradrag for beløbet i personlig indkomst Se evt. KØRSELSGODTGØRELSE hvor du lidt nede kan finde selvstændige.

vh

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Sengeløse
Tilmeldt 8. Dec 13
Indlæg ialt: 6
Fra  Mainframe Consulting Skrevet kl. 10:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej John.

Tak for endnu et af dine fine svar, som gjorde mig lidt klogere. Tror jeg nok :-)

Jeg benytter VSO og har atter læst ligningsvejledning 5.2.2.9 igennem og begynder nu at indse, at kørsel efter statens takster beskrives som en hævning i virksomhedens indkomst. Min første indskydelse var ellers at bogføre kørselsgodtgørelse som debet (udgift i drift) med modkonto i enten bank eller mellemregning. Sådan mener jeg at have set det beskrevet i et tidligere (ældre) indlæg, men der åbenbart ikke sådan det skal bogføres. Så bare lige for at være sikker på,at jeg (og måske lidt flere derude?) har forstået det korrekt:

Kørselsgodtgørelse efter statens takster bogføres IKKE i selve driftregnskab, men overføres til privatøkonomien som en hævning fra dette resultat, EFTER man har beregnet overskud. Og i forlængelse heraf må det så betyde (hvis jeg altså har forstået det korrekt), at de 30% af virksomhedens overskud før renter, som må føres til ratepension kan beregnes INDEN denne kørselsgodtgørelse. Et eksempel, som faktisk er ganske tæt på virkeligheden, da jeg netop har startet virksomhed som IT konsulent : 

Indtægt 130.000 kr -  Udgift 30.000 kr = Årets resultat 100.000 kr

Hævning/overførsel til ratepension = 30.000 kr

Kørsel (godtgørelse efter statstakst) = 10.000 kr

Til beskatning = 60.000 kr   (dvs 15.000 kr i a conto selskabsskat i 2013, hvor satsen endnu er 25%)

I ovenstående eksempel forbliver alle midler bortset fra kørsel, rate og skat i firmaet, så når 2014 begynder indgår de 45.000 kr (overskud efter skat) som egenkapital i balancen.

Har jeg mon forstået det rigtigt, på forhånd tak for svar. Mvh Ken

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46625
Fra  John Hannover Skrevet kl. 11:57
Hvor mange stjerner giver du? :

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Sengeløse
Tilmeldt 8. Dec 13
Indlæg ialt: 6
Fra  Mainframe Consulting Skrevet kl. 13:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej John.

Tak for hurtigt svar, og jeps, jeg havde skam allerede læst din blogspot, den bliver jeg med jævne mellemrum inspireret af :-) Jeg har tilsyneladende udtrykt mig lidt uklart, så jeg forsøger at blive lidt mere konkret:

Bilerne indgår naturligvis IKKE i VSO, for så ville kørselsgodtgørelse efter Skatterådets satser mig bekendt ikke være en mulighed. Og Hæverækkefølgen i VSL §5 er ligegyldig i denne sammenhæng, det fremgår klart af Ligningsvejledningen (CC52293), at denne type hævning sker UDEN OM Hæverækkefølgen.

Skattemæssigt, når vi taler beskatning af overskud, er det ligegyldigt om godtgørelsen trækkes fra i drift eller fra overskud inden det oplyses til SKAT, men jeg vil bare gerne bogføre det korrekt. Selvom a conto skat og beskatningsgrundlag er det samme uanset metoden, har det betydning for 30%-beløbet, som kan overføres til ratepension i år og - for sidste gang - i 2014. Og ja, jeg gennemgår naturligvis regnskabet med min revisor (VISMA, minsandten) inden jeg 'lukker bogen'. 

Nu vil jeg forsøge at stille spørgsmålet, så præcist som det er muligt:

Vi antager at alle betingelser og lovkrav (herunder korrekt kørselsregnskab) er overholdt og at jeg GODT MÅ benytte kørselsgodtgørelse efter Statens takster. Kan jeg gøre som du beskriver i dit forrige svar ovenfor "citat, John Hannover: ..Det beløb du kommer frem til, trækker du fra det overskud dit regnskab viser inden du taster det i skat som overskud.." Hvis jeg gør sådan, vil denne post IKKE optræde i Resultatopgørelse men kun i Balance. Og det er faktisk det, som jeg er interesseret i kan ske, for det vil give mulighed for en højere indbetaling til ratepensionen.  

Jeg håber sørme du kan svare på spørgsmålet, men bogføring og regnskabet er i sidste MIT ansvar, så du bliver ikke hængt op noget. Heller ikke selvom du svarer forkert :-)

Med venlig hilsen Ken

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46625
Fra  John Hannover Skrevet kl. 13:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Vi prøver at skrive Henrik Koudahl og Tonny Skov Pedersen på, de dukker ind imellem flot op når deres navn er nævnt og de kan givet svaret

Må man når bilen ikke indgår i VSO tage kørselsgodtgørelse som ændring fra virksomhedens driftsresultat ved opgørelse til skat (tage det som personligt fradrag) og dermed ikke bogføre det i regnskabet - for at holde overskud så stort som muligt af hensyn til 30% indbetaling til pension.

Jeg ville gætte ja i personlig virksomhed når bilen ikke indgår i virksomheden - men er der en revisor på tråden som vil "gætte" medBig Smile

vh

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Sengeløse
Tilmeldt 8. Dec 13
Indlæg ialt: 6
Fra  Mainframe Consulting Skrevet kl. 14:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej John.

Og igen tak for kvik respons, og for at have "givet bolden op", for der må bestemt være folk i dette forum, som selv er i tvivl? Jeg tror ikke SKAT har så meget fokus på lige denne detalje, for uanset bogføringsprincip vil skat af overskud være præcist det samme. Og dybest set er det jo heller ikke det aller-aller-vigtigste i regnskabet, men til næste år vil jeg måske have en godtgørelse for kørsel på 30-40.000 kr, og der (sidste udkald) vil jeg da gerne have mulighed for at nappe så stor en del til ratepension som muligt :-)

Mvh Ken 

Tilmeldt 19. Oct 08
Indlæg ialt: 1822
Skrevet kl. 14:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Cookie - John Hannover:
Du kan vælge at gange antal firma km med kr 3,82 og få et fradragsbeløb ELLER du kan vælge at tage alle dine bil omkostninger (inkl., alt diesel) og fordele dem på privat og virksomhedskørsel der svarer til det som kørebogen viser i forhold til hele årets km og få et andet fradrag (ex kørt ialt 20.000 km, heraf viser kørebog for virksomhed nøje ført 10.000 km - så kan du tage halvdelen af alle udgifter ved bilens drift (ikke afdrag osv) - så enten km x 3,82 eller andel af samlede omk.

Hej John

Sådan gør vi også i vores firma, men jeg fik det indtryk af min revisor m.m., at det kun kan lade sig gøre med en bil på papegøjeplader. Er det forkert? Jeg kan nemlig ikke se nogen steder, om trådstarter har en bil på hvide plader eller på gule/papegøje?

Side 1 ud af 2 (17 indlæg)