Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Projektgruppe søger samarbejdspartner

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 28. Apr 13
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 09:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er i en projektgruppe med 4 andre fra Roskilde universitet, der studerer virksomhedsstudier. Vi søger en samarbejdspartner til et projekt om projektledelse.

Vi er interesserede i at yde noget konsulentbistand i forhold til projektledelse- eller styring, hvor vi kan få mulighed for at afprøve teori på praksis.

Det vi har i tankerne er problemløsning af projektledelsesmæssige udfordringer i forhold til et af jeres begyndende, nuværende eller afsluttede projekter. Ved et eller flere afsluttede projekter kunne vi gå ind og analysere disse for at finde ud af, hvad der er gået galt og hvor det er gået galt. Denne viden kunne evt. bidrage til at forebygge fremtidige udfordringer.


I forhold til samarbejdet tager vi selvfølgelig udgangspunkt i hvilke projekter I finder relevante, men i forhold til gruppens egne interesser ligger de inde for følgende felter:


- Konfliktløsning, håndtering af interesseforskelle, konflikter som grobund for innovation og fremdrift

- Kommunikation, vidensdeling, skabelse af klar og entydig kommunikation

- Kreativ projektstyring kontra rationel/traditionel projektstyring

- Risikostyring, hvordan bliver man bedst klædt på til at imødegå risici, hvordan kan man bedst forudse risici og konsekvenser

- Ledelse, strukturel ledelse, kommunikation mellem strukturer, hvordan er man en god/kompetent leder, hvordan sikres motivationen i gruppen?

- Mødeplanlægning, (tids)effektive møder, facilitering af møder


Vi tager selvfølgelig højde for, at disse felter afhænger af projektets karakter.


Side 1 ud af 1 (1 indlæg)