Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Betaling af konference + rejse

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)
Fra Aarhus
Tilmeldt 31. May 07
Indlæg ialt: 23
Fra  iPaper A/S Skrevet kl. 21:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Jeg arbejder som freelance udviklingskonsulent indenfor Microsoft teknologier,primært .NET og SQL Server. Jeg har tidligere deltaget i konferencer som JAOO (Danmark) og TechEd (Barcelona), dog betalt via Microsoft grundet arbejde jeg har lavet for dem.

Der er en konference i Las Vegas d. 5-8. november 2007 indenfor Microsoft, .NET, SQL Server, Visual Studio, systemarkitektur (kort sagt, præcist hvad jeg arbejder med til daglig). Mit spørgsmål er så, er der nogen problemer i at få firmaet til at betale en tur som denne, dvs. fly + hotel + konferencen? Jeg har en fin og sund økonomi i virksomheden, dvs. hele turen vil ikke koste mere ned 1/3 - 1/2 månedsomsætning.

Næste spørgsmål er så, såfremt (1) kan lade sig gøre, ændrer det situationen hvis jeg herudover bliver i Las Vegas 3-4 dage yderligere for privat regning, dvs. privat betaling af hotellet, mad osv regner jeg med skal betales privat igennem hele turen. Dvs. firmaet skal betale for konferencen + hotel under konferencedagene + fly derover og hjem.

Mvh
Mark

Fra København K
Tilmeldt 8. Jan 06
Indlæg ialt: 3643
Fra  Regnskabsskolen ApS Skrevet kl. 22:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er der ingen problemer i (vi går ud fra, at det er en relevant og nødvendig udgift for dit firma, så du kan blive ved med at være opdateret). Firmaet kan betale fly, hotel, mad og konferencegebyr. Hvis du bliver i Las Vegas, skal du, som du selv nævner, selv betale for opholdet i de dage, men firmaet kan stadig betale flybilletten derover og retur helt.

Tilmeldt 14. Jun 07
Indlæg ialt: 376
Fra  SEOVIS Skrevet kl. 22:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Anette/Inloco:

Hvis du bliver i Las Vegas, skal du, som du selv nævner, selv betale for opholdet i de dage, men firmaet kan stadig betale flybilletten derover og retur helt.

Er du sikker, Anette?

Det forekommer mig, at der kan blive en diskussion også om flybilletten, når man blander forretning med fornøjelse. Jeg tør ikke lægge hovedet på bloggen dog.

Fra Aarhus
Tilmeldt 31. May 07
Indlæg ialt: 23
Fra  iPaper A/S Skrevet kl. 23:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for svarene begge to. Konferencen vil uden tvivl hjælpe mig med at være længst fremme i feltet og komme i gang med næste års teknologier før de fleste andre. Selve konferencen varer fra d. 5-9. november, jeg påtænker at flyve derover d. 3. november og flyve hjem d. 10. november. Dvs. med en dags buffer før og dagen efter på vejen hjem (kan ikke få fly om aftenen). Dvs. det bliver meget begrænset hvad der blive af fornøjelsestid på turen.

Det burde vel kunne gå? Jeg tror jeg forsøger at ringe til SKAT i morgen og høre hvad de siger, bare lige for at være helt på den sikre side.

Mvh
Mark

Fra 8900
Tilmeldt 9. Feb 07
Indlæg ialt: 132
Skrevet kl. 09:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg tror SKAT vil godkende din tur. Bliver du på privat ferie 3-5 dage efter tror jeg ikke de vil.

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9740
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 09:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg ser ingen grund til at fortælle, at du blivr der 3 dage "privat" - det kune jo også være de 3 dage blev brugt på møder, anden research eller andet firmarelateret. Det gør alle forretningsrejsende, og jeg har ALDRIG set nogle specificere x-dage som privat.

Fra København K
Tilmeldt 8. Jan 06
Indlæg ialt: 3643
Fra  Regnskabsskolen ApS Skrevet kl. 12:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Mikkel deMib Svendsen:

Jeg ser ingen grund til at fortælle, at du blivr der 3 dage "privat" - det kune jo også være de 3 dage blev brugt på møder, anden research eller andet firmarelateret. Det gør alle forretningsrejsende, og jeg har ALDRIG set nogle specificere x-dage som privat.

Det har jeg nu set ved flere lejligheder. Mange forlænger en 3 dages forretningsrejse med en uges ferie og har det rigtig godt med at dele regningerne op, sådan at virksomheden ikke får merudgifter ud af forlængelsen. Jeg har på et tidspunkt diskuteret sagen med SKAT angående en person, som importerede varer fra Pakistan og ved samme lejlighed besøgte sin familie, og da var SKAT helt med på opdelingen. Men siden rejser er et af de steder, hvor der snydes i vidt omfang - altså fornøjelige privatrejser forklædt som studieture - er det også et af de steder, hvor SKAT har det med at spørge til detaljerne, hvis man er blandt den halve procent, der bliver udtaget til kontrol.

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9740
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 12:50
Hvor mange stjerner giver du? :

En af de første ting min revisor lærte mig, da jeg startede min første virksomhed tilbage i 84/85 var, at sorte penge KUN eksisterer som kontanter - man kan ikke modtage en sort check eller bankoverførsel! Og dermed lagde han den solide grund til forståelsen af, at man skal sørge for at ens sti er 100% ren. Når forretningsfolk - typisk ejeren selv, tager på forretningsrejser, sørger han naturligvis for, at der er opsat tilstrækkeligt med rigtige alibier - møder osv, som kan pilles frem af skuffen, hvis nogle skulle finde på at spørge. Det samme gælder restaurantbesøg, taxa regninger og mange andre omkostninger i virksomheder.

Det er praktisk umuligt at revidere alle sådanne omkostninger fuldt ud - og det er ufatteligt let at maskere dem, så det aldrig kan gennemskues.

Men som med alt andet er der en stor forskel på "lidt småfusk" og så "det store bedrageri". Jeg har ikke oplevet problemer med det første, men jeg ved at det sidste kan føre til meget seriøse straffe og bestemt ikke noget man skal bevæge sig ind i. Der sker nok ikke noget ved, at din datter "låner" en enkelt taxabon i firmaet, men hvis du forsøger at trække alle din og familiens private ferier fra, så tror jeg godt du kan få nallerne i klemme :)

Men, som nævnt er det bare teoretiske betragtninger - jeg kunne personligt, naturligvis, aldrig finde på at snyde med noget ...

Tilmeldt 14. Jun 07
Indlæg ialt: 376
Fra  SEOVIS Skrevet kl. 13:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er for så vidt nok rigtigt, når Anette peger på, at det er meget få sager der bliver checket. Problemet er ikke, om det er "sort" eller "fusk", men hvis SKAT mener, at konstruktionen af fx forretningsrejsen ikke kan gennemskues - altså ud fra en vurdering mener at der mere er tale om pleasure than business - så gør de hvad de vil. Ikke nødvendigvis anmeldelser osv. men nægter blot at lade rejsen indgå i virksomhedens regnskab. Så ja, Mikkel, en nøje gennemtænkt og nedskrevet plan for rejsen er nok vejen frem :-)

Fra København K
Tilmeldt 8. Jan 06
Indlæg ialt: 3643
Fra  Regnskabsskolen ApS Skrevet kl. 13:11
Hvor mange stjerner giver du? :

 Ja - og så skal man have det rigtige fag... Der er beklageligvis meget få interessante bogholderkonferencer på Sydhavsøerne. 

:-) Anette 

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)