Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

I klemme med reklamebureau

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)
Tilmeldt 5. Jun 12
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 22:14
Hvor mange stjerner giver du? :

 

Hej Amino'er

 Nå - nu vil jeg gerne høre hvad I ville gøre i denne situation jeg er kommet i...:

I foråret bestilte jeg en klar og tydelig opgave hos et reklamebureau: Design en shop hvor der er en rød tråd som er gennemgående og hvor den skiller sig klart og tydeligt ud fra konkurrenterne. Det var hovedoverskriften, suppleret med en del yderligere informationer.

Første udkast er en tro kopi af et stort internationalt firma/brand. Det eneste der var ændret var teksterne og billederne.

Jeg vil derefter opsige samarbejdet - men de insisterer i at de kan gøre det bedre og vi bliver enige om en fast pris - og at de så fortsætter deres arbejde. De vil blive ved til vi er der.

Næste udkast er slet ikke min stil – og de har slet ikke hørt hvad jeg har forklaret om opgaven - det er skudt ved siden af.

Sidste udkast er så - igen - en tro kopi af en anden dansk webshop. Selv teksterne som har en farve er den samme. Igen er det kun lidt billeder og tekster som er ændret....

Selvom de siger at de vil blive ved til vi er der... så er der grænser for, hvor meget tid jeg vil bruge på projektet, når jeg nu ikke kan stole på om det er deres eget værk eller noget de har »lånt«.

Jeg opsiger derfor samarbejdet og meddeler at jeg vil betale det halve af det aftalte - for at vi får sluttet det på en god måde.

Det vil de ikke - de vil have det fulde beløb.

Jeg er nok en smule stædig - måske - men altså.... jeg hyrer et bureau til at komme på noget nyt og innovativt. Og så serverer de sådan en gang copy-paste. Det vil jeg bare ikke betale så meget som en krone for.

Jeg ved godt at jeg sagde ja til en fast pris - men de kan jo i princippet bare fortsætte i det uendelige med at kopiere ind til jeg bare ikke orker mere :·)

Jeg har stakkevis af papirer og emails omkring det hele.

Nu sender de så en faktura som jeg meddelte jeg ikke ville betale og hvorfor. Nu er der så kommet en ny rykker.

Hvad ville du gøre? Er jeg ikke fair når jeg mener at jeg ikke vil betale?

Mange hilsener Helle

Fra Pompano Beach, Florida, USA
Tilmeldt 19. Apr 06
Indlæg ialt: 3762
Fra  Concept Interest TCON Services LLC Skrevet kl. 22:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Jeg ville entrere med en advokat og bede ham vurdere sagen. Hvis bureauet har kopieret andre websites og forsøgt at sælge det til dig som nyt design, er de ude på et alvorligt skråplan. Bevisbyrden kan være træls, men har du dokumentationen i orden, burde sagen kunne løses. De færeste bureauer har lyst til at blive hængt ud - som f.eks. her på Amino...

Held og lykke med sagen!

Fra København
Tilmeldt 23. Apr 07
Indlæg ialt: 519
Skrevet kl. 23:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Man skal aldrig betale for et produkt man aldrig har fået.

Så synes du er meget flink at give dem 50% af ordren, dog plejer jeg at tjekke refferencer, for at tjekke om de kan leve op til mine værdier og tanker.
Det er altid en god ting, for at være sikker - før du bestiller noget.

Derudover er et halvt år for en grafisk løsning rimelig lang tid, synes jeg.

Med Venlig Hilsen
Nick Nørgaard

Fra Hillerød
Tilmeldt 22. Mar 06
Indlæg ialt: 1711
Fra  Cygnet Skrevet kl. 23:07
Hvor mange stjerner giver du? :

At betale 50% for et produkt man ikke er tilfreds med virker også for mig helt umuligt ... hvis du to gange har taget dem i at "planke", så burde de sgu trække følehårene til sig.

Jeg ville som du opsige aftale, ikke betale en klink og bede dem trække deres faktura tilbage - hvis det ikke hjælper kan du altid snakke lidt om din tabte fortjeneste fordi de ikke holder deadline - eller noget i den stil... den plejer at fungere godt på mig i hvertfald :-p

Kristian Deiborg

ROI-hunter for Bodylab

Fra Eden
Tilmeldt 21. Jun 07
Indlæg ialt: 667
Skrevet kl. 00:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis din beskrivelse er korrekt er 50% særdeles fordelagtigt over for dem og simpelthen uetisk at betale.

Jeg villle istedet meddele dem at jeg ikke ville betale en krone for deres kopiering af andre folks hjemmesider. Det har muligvis taget dem nogle timer, men du har jo betalt for en kreativ proces og ikke en ulovlig kopi af andres arbejde. De har haft chancen for at lave et forlig med 50% af beløbet, men nu er prisen 0 kroner. Hvis de ønsker at fortsætte sagen er de velkommen til at stævne dig (så de skal have penge op af lommen før du skal) hvor du naturligvis vil fremlægge de originale hjemmesider som dokumentation på at de sælger noget de slet ikke har rettigheder til, fordi de ikke selv har lavet det.

Da du i den forbindelse skal kontakte de retmæssige rettighedshavere til designet, kan du passende give dem frist til ugens udgang til at fortælle dig om de fastholder deres krav om betaling.

Uanset svaret ville jeg alligevel kontakte dem de har stjålet designet fra. Det generer ikke mig synderligt folk (pirat)kopierer til eget forbrug, men når de begynder at sælge andres arbejde er min grænse overskredet. Jeg vil gerne vide hvem de er. 

Fra Chlorakas
Tilmeldt 9. Jan 06
Indlæg ialt: 2169
Skrevet kl. 00:49
Hvor mange stjerner giver du? :

En vigtig og basal ting er i hvert fald: Husk altid at sende en indsigelse til dem, når de har sendt dig en faktura eller rykker eller et inkassobrev. Der kan nemlig ikke køres inkassosag eller RKI registrering så længe der ligger en indsigelse.

Hvor mange penge vil de have for sådan en kopi, og jeg må spørge?

 

Nordic Key Account Manager hos Partner-Ads.com
Medstifter af Marketers.dk, det danske Affiliate Marketing Forum.  Og ejer af Saugstrup.org, redaktionel linkbuilding. 

Fra Allerød
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 3352
Fra  MediaMouse ApS - Trykkeri Skrevet kl. 07:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Helt enig - Skynd dig at lave en skriftlig indsigelse hvis du endnu ikke har gjort det.
Sørg for at alt fremtidig korrenspondance bliver i form at emails eller breve, da du så har tingene på skrift.

Og så lad være med at betale dem. Det svarer lidt til at købe en DVD-afspiller af fyren nede foran hovedbanegården - hvis han kan sælge sine tyvekoster, så bliver han ved.
Der er desværre en del reklamebureauer som absolut ikke er kreative og hapser med arme og ben - og så også kræver en formue for det. Her i huset har vi haft nogle produktioner - bl.a. tryk af brevlinier - hvor det var helt tydeligt at det var en rå kopi, hvor vi har måtte fortælle kunden at deres dyrt købte design altså tilhørte en anden kunde.

Hvis de lægger ud med at det første design er en tro kopi, så skulle legen allerede være stoppet dér. Hvis det er deres udgangspunkt, så hjælper det ikke at give dem et slag over næsen. Det eneste som sker er at de blot finde et mere ukendt design og kopiere det i stedet for. Så du vil aldrig kunne vide dig sikker på om det er en kopi eller ej.
Jeg vil dog så også sige at sandsynligheden for at et design tilfældigvis kommer til at lige et andet eksisterer. Men at det hele er magen til en anden side, bortset fra logo og farve, det er ikke et tilfælde.

/Jesper

Fra Århus
Tilmeldt 3. Sep 07
Indlæg ialt: 25
Fra  Bevco.dk Skrevet kl. 12:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Helle

Først og fremmest: Som Jesper Nordbøl nævner i sit svar - send firmaet en skriftlig indsigelse/klage. Så snart de har modtaget den kan de ikke sende sagen til inkasso. Altså er du sikret at de videre forhandlinger i sagen bliver hos firmaet. Dette er en god tommelfingerregel i alle sager hvor du føler at servicen der er blevet ydet dig ikke har levet op til aftalen.

For at forebygge den situation du står i nu, er det altid en god idé at lave en grundig kravsspecifikation for opgaven. Således kan i altid forholde jer til denne hvis der skulle opstå uoverensstemmelser.

Derudover syntes jeg du skal meddele dem at du har rådført dig hos advokat mfl. og set sagens lys i betragtning har besluttet ikke at betale for nogle af de ydelser som er leveret da den oprindelige aftale ikke har været overholdt.

Modsætter de sig dette skal du bede din advokat sende dem et brev hvor han oplyser dem det samme. Vel og mærke kun hvis din advokat kan se at sagens udfald kan komme dig til gode. Man kan altid spørge en advokat uden at det koster noget.

Hvis ikke de ligger sig på dette, er der ikke anden udvej end at tage sagen til retten.

Held og lykke

www.bevco.dk - Fadøl, Vin, Spiritus, Øl, Vand og Mixer - DK´s største udvalg online med dag-til-dag levering i hele landet.

Tilmeldt 5. Jun 12
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 12:49
Hvor mange stjerner giver du? :

 Mange tusinde tak for alle jeres svar. De bekræfter mig i at det er det rigtige jeg gør ved at undlade at betale.

Jeg har gjort indsigelse med en længere forklaring via email... men det skal måske være pr. brev?  Han har besvaret emailen - så han har i hvert fald læst den. Jeg tror nu også lige jeg laver en som brev og sender for en sikkerheds skyld.

Det drejer sig om omkring 15.000 kr. - så i princippet kunne jeg undgå en masse ekstra arbejde ved bare at betale og så er der fred med det. Men jeg er lige så stædig som jeg kan høre at I ville være - og vil bare ikke betale for sådan noget. Så må det gå rettens vej hvis det når dertil.

Endnu en gang tak for den tid I har brugt på at svare :·)

 

Mange hilsener Helle 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 14:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Helle

Jeg er fuldt ud enig med de andre – og derudover ville jeg da også hellere bruge lidt penge på en god advokat end give dem til nogen, som sælger kopier!

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)