Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

E-handelsfonden

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Fra Aarhus
Tilmeldt 3. Sep 09
Indlæg ialt: 33
Fra  Astcon Skrevet kl. 12:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg søger juridisk hjælp til følgende sag:


Den 21 sept. 2010 indgår jeg en aftale med E-handelsefonden omkring et e-mærke af min webshop.
I aftalen står der, at abonnementet ikke kan overdrages til 3. mand - og det viste sige at skulle blive et større problem end forventet.

Den 3. juni 2011 solgte jeg webshoppen til en anden virksomhed. Jeg solgte kun aktiviteterne - ikke selskabet og cvr nr.

I forbindelse med overdragelsen kontaktede vi naturligvis vores leverandører - herunder e-handelsfonden.

E-handelsfonen hævder at de aldrig fik denne mail - hvilket muligvis er rigtig - men de tog efterfølgeden kontakt til os telefonisk og på mail (18 juni) for at sige at en sådanne overdragelse vil kræve en ny godkendelse.

Siden hørte jeg ikke fra dem.

Det gjorde den nye ejer derimod. Han passede ikke shoppen og fik et såkaldt påbud om at fjerne e-mærket den 18. jan 2012.

Påbudet er sendt som en mail. Dels til shoppens e-mail adresse (info@astcon.dk) men også den nye ejers egen adresse.
Desuden er påbudet meget tydligt som det første i brevet attesteret til den nye ejers firma samt navn og adresse.

Efterfølgende modtager jeg en rykke for abonementsperioden den oktober 2011 t.o., september 2012.

Jeg kontaktede advokatfirmaet som e-handelsfonden havde sat til at indkræve pengene og fortalte, at det ikke var mit abbonement. Men de holdt fast i deres krav og vi endte i retten.
Jeg havde fuld tiltro til retsvæsnet og, at jeg uden problemer ville kunne overbevise dommeren om, at abonnementet var overgået til en ny debitor. Jeg var også overbevist om, at det var ligegyldigt med en advokat ved min side. - Det var en fejl.

Dommeren lagde den i starten omtalte betingelse stå ved troende - og sagde, at jeg skulle betale for abonnementet - da det ikke kunne overdrages til 3. mand og ikke var opsagt.

Jeg betalte naturligvis straks abonnementet og e-handelsfondens advokat omkostninger.

Jeg kan ikke anke sagen pga. størrelsen.

Jeg er frygtelig vred. Jeg har betalt for et abonnement som ikke er mit - og som e-handelsfonden udemærket var klar over ikke var mit.

Men - måske har jeg en mulighed - men det bliver lidt bagvendt og absurt - så hold ud.

Sagen er den - at abonnementet er mit (på trods af at det ikke giver mening - men det er jo nu engang det, som e-handelfonden selv har hævdet under eds ansvar).

Men i abbonement betingelserne står der:

"e-handelsfonden er forpligtet til at behandle dokumenter, tekniske oplysninger samt øvrige oplysninger, som den erhvervsdrivende måtte meddele e-handelsfonden forud for eller efter indgåelsen af Abonnementsbetingelserne, fortroligt. e-handelsfonden træffer alle nødvendige foranstaltninger til hemmeligholdelse af sådanne oplysninger meddelt i medfør af Abonnementsbetingelserne, ligesom e-handelsfonden pålægger sine ansatte ovennævnte fortrolighedsforpligtelse."

Når nu abonnementet tilhører min virksomhed vil jeg mene, at de ikke har overholdt deres del af aftalen, når de sender påbud til en anden end den, som vi aftalen.

Jeg har kontaktet e-handelsfonden, som beklager, at der er sket en fejl. men siger, at den e-mail er sat på for hurtigst muligt at informere webshoppen.

Jeg finder e-handelsfonden metoder uhyggelige. De vil meget gerne have, at jeg frafalder mit krav om at få mit abonnement tilbage.

Hvis de havde haft en medlemsvirksomhed, som havde opført sig på sammen måde, er jeg sikker på, at de vil ha taget e-mærkt fra medlemmet.

Jeg er sikker på, at en god advokat vil sige, at jeg skal acceptere nedlaget - men jeg er så vred. Er der nogen som har nogen input og en vurdering af, hvad det vil koste at kører en sag omkring brud på abonnementsbetingelserne?

Freelance konsulent: Claus Lavdal

Speciale: Virksomheds start, Interim Management, projektledelse, coaching

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)