Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Betalings-uvillig kunde

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)
Tilmeldt 30. Aug 07
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 16:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Trods mit nyoprettede brugernavn har jeg fulgt med på sidelinien her på amino.dk igennem længere tid. Og jeg har fået masser af inspiration til min egen lille virksomhed. Tak for det.

Ligenu står jeg med et potentielt problem i form af en kunde, der er berygtet for sin manglende betalingsvilje. Det er ikke et spørgsmål om likviditet. Han har midler nok. Det er viljen, den kniber med. Jeg er på forhånd blevet advaret af flere, der har udført arbejde for ham og er blevet rådet til at forlange 50% i forskud, hvilket jeg også har gjort. Af praktiske grunde har jeg imidlertid påbegyndt arbejdet, uden at forskudet er faldet endnu. Og jeg er begyndt at tvivle på, om han reelt har tænkt sig at betale. 

Det skal siges, at min branche er rådgivning/it-konsulentydelser, og jeg er vant til offentlige kunder, hvor jeg normalt udfærdiger en detaljeret kontrakt, der underskrives af begge parter, og hvor betalingen aldrig har været et problem.

Denne kunde er privat erhvervsdrivende. Jeg har i dette tilfælde kun skrevet et "overslag", som han dog konsekvent kalder et "tilbud", hvilket ikke generer mig, så længe han accepterer vilkårene - og betaler til tiden. Han har ikke taget initiativ til en forhandling af min pris, men blot meddelt at han accepterer mit "tilbud".

Hele projektet er afhængigt af, at jeg får udbetalt det forskud på 50%, da jeg ellers ikke tør sætte mine to underleverandører i sving. Det vil være alt for risikabelt for mig.

Jeg har besluttet mig for at sætte arbejdet i bero, indtil forskuddet står på min konto. Men der er nogle vigtige tidsfrister i projektet, og jeg ønsker ikke at sætte ordren over styr.

Mit spørgsmål til jer er: Hvad ville I gøre i den situation?

Min fornemmelse er, at det er et spørgsmål om psykologi, hvor man skal være forsigtig med at gå alt for hårdt til kunden. Han har oplevet vrede leverandører før. Han skal på en eller anden måde påvirkes til at indse, at hans relativt prestigefyldte projekt risikerer at gå tabt, hvis ikke han betaler. Men jeg vil ikke sætte ham pistolen for panden så at sige.  

 

Tilmeldt 21. Feb 07
Indlæg ialt: 69
Skrevet kl. 16:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er som udgangspunkt et problem at du ikke har givet ham et tilbud men et overslag; som han så betragter som et tilbud hvilket du stiltiende accepterer. Eftersom du gør det har i ikke, i juridisk forstand, en egentlig aftale. Og så alligevel... Tricky!

Giv ham et regulært tilbud og meddel at du ikke kan påbegynde enterprisen førend depositum er deponeret i henhold til de vilkår der er berammet af det tilbud du har givet ham.

Jeg er med på den med "psykologien" men hvis ikke han betaler er der alt andet lige grund til også at betvivle hans evne.

Held og lykke med situationen

Fra Klostertorvet 6, 2. tv 8000 Århus C
Tilmeldt 31. May 06
Indlæg ialt: 1541
Skrevet kl. 17:06
Hvor mange stjerner giver du? :

 

Tryharder:
Det er som udgangspunkt et problem at du ikke har givet ham et tilbud men et overslag; som han så betragter som et tilbud hvilket du stiltiende accepterer. Eftersom du gør det har i ikke, i juridisk forstand, en egentlig aftale. Og så alligevel... Tricky!

 
Jeg er ret sikker på at det bliver betragtet som et bindende tilbud, hvis det af køber opfattes sådan og sælger ikke modsiger det.

Men så længe det står i tilbudet/overslaget at der skal betales 50% forud så skulle der ikke være nogen problemer. Køber er jo præcist lige så forpligtet som sælger, så hvis betalingen ikke falder forud, som aftalt, kan aftalen vel annulleres efter forgodtbefindende.

 

Peder

 

Fra Ishøj
Tilmeldt 17. Dec 06
Indlæg ialt: 39
Skrevet kl. 17:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Nu skriver du selv at han er berygtet for ikke at betale og at du er blevet advaret af flere der har lavet forretninger med ham... Dette burde jo sætte et par advarselslamper igang vil jeg mene...? Men hvad er der ske i disse sager som du er blevet advaret om ? Jeg ville da i første instans forhøre mig hos dem der tidligere har udført arbejde for ham.

Nu skriver du at du så småt er gået igang med arbejdet for ham men endnu ikke har sat dine underleverandører igang på sagen. Det ville jeg personlig heller ikke gøre før du har en afklaring på kundens tidligere betalingsreferencer. Viser det sig at han har betalt til de kunder der har advaret dig, ville jeg sende ham en venlig skrivelse der fortæller at du altså er nødt til at få udbetalt det forskud på 50 % før du for alvor kan gå igang med projektet (tidsfrister osv).

 Du skriver jo at rent økonomisk er han "god" nok. Så mon ikke han forstår et vink med en vognstang og acceptere dit krav. 

Hvis ikke han gør det mener jeg personligt ikke det er en kunde der er værd at bruge tid og kræfter på !

Håber du finder en fornuftig løsning !

 

Hilsen

Jesper Andrä

http://www.pro-steel.dk

Your Business Partner in Steel!


Company website: www.pro-steel.dk
Fra Stenløse
Tilmeldt 23. Jun 06
Indlæg ialt: 3040
Fra  iMARKETING Skrevet kl. 17:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Estimator

Der findes rigtig gode kunder, som det er en fryd at arbejde sammen med.

Een af mine kunder har konsekvent i 8 år betalt mine fakturaer samme dag han modtog dem, se DET er en god kunde Big Smile

Og så er der de dårlige.

Det er dem som behandler deres leverandører dårligt.

Så længe de oplever, at alle leverandører gladeligt logrer rundt om benene på dem så bliver de aldrig voksne. Og de lærer at det kan betale sig at behandle deres leverandører som skidt.

DU bør have styrken til at kunne gå væk fra en aftale, som er "skæv". Og du bør sørge for, at du aldrig er afhængig af en enkelt kundes.... skal vi kalde indstilling til et samarbejde.

Det er 20/80 reglen, der gælder her: 80% af dine kunder er der ingen problemer med og 20% af dine kunder er årsag til 80% af den tid, du bruger direkte på kunderne.

Normalt er det ikke klart, hvem, der er hvem til at begynde med. Men som årene går, så får man en rigtig god mavefornemmelse for, hvordan samarbejdet bliver.

I dit tilfælde vil jeg sige, at hvis det IKKE skyldes, at tingene ikke er kommunikeret godt nok ud / modtaget og forstået i den anden ende, så må du betragte dig som heldig.

Du har øjensynlig spottet een af de kunder vi alle helst vil undvære at arbejde sammen med INDEN du har fået bundet dig for meget op på samarbejdet.

Jeg ville en sidste gang KLART og TYDELIGT fortælle ham, hvor du står. Hvis ikke han er med/undskylder, så ville jeg se at få benene på nakken og komme væk. DIN tid er for værdifuld til at slås med den type allerede inden projektet er kommet i gang.

Fail - and fail fast. Så kan du komme videre uden den belastning hængende over hovedet.

Thumbs up Wink

Håber du kan bruge det til noget.

Venlig hilsen, Christian

 

 

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9740
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 17:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Min erfaring er også, at du ligeså godt kan være benhård omkring betalingerne fra starten. Kunderne skal vide, at hvis de har tænkt sig at trække regningerne, skal de ikke handle med dig. Du komer til at spilde alt for meget tid på det, det giver alt for mange søvnløse nætter og i sidste ende mister du alligevel den slags kunder. Fokuser i stedet din energi på dem der gider at betale til tiden, og med de betinmgelser som er aftalt.

Og sørgs å iøvrigt lige for at få lavet en omhyggelig kontrakt! Jeg forstår du gør det med offentlige kunder allerede og jeg vil BESTEMT anbefale at du gør det samme med private!

Fra København
Tilmeldt 1. Jun 06
Indlæg ialt: 6114
Fra  Mikjaer Consulting ApS Skrevet kl. 18:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg handler udelukkende med virksomheder, jeg siger som noget af det første at jeg er en yderst velvillig og tollerant person, medmindre der er rod i betalingerne. Fortæller kunderne at hvis de vil snakke om udsættelse så ber de om det FØR rykkeren sendes og helst før regningen sendes. Ofte slutter samtalen her for folk siger som ofte at det er klart og selvfølgelig det kan de godt forstå.

 nogen rynker lidt på næsen og så fortæller jeg dem et par anekdoter, selvfølgelig uden navne, hvor man har stået med snuden i skuffen fordi pengene ikke faldt. Jeg har _MANGE_ af den slags historier, jeg tror bare det er noget der hører med. Det sure med det søde som de siger :)
 

Tilmeldt 30. Aug 07
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 18:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange tak for jeres meget brugbare svar. Jeg har noget at lære, hvad angår kunder og betaling, må jeg erkende. Det fik mig til lige at slå min kunde op på cvr.dk, hvor jeg kan se flg. "xxxxxxxxx ApS under tvangsopløsning (opløst)" i 2003. Firmaet er ellers stadig i drift, så jeg er lidt tvivlrådig overfor om jeg kan drage nogen slutning ud af de oplysninger fra cvr.dk.

Tilmeldt 20. Aug 07
Indlæg ialt: 215
Skrevet kl. 15:30
Hvor mange stjerner giver du? :

1. Han lyder rigtig giftig - drop ham og find en anden kunde.

2. Alternativt lav en klar kontrakt med meget kort tid mellem betalingerne, hver delopgave skal betales forud  og sørg for for ALDRIG at lave mere arbejde eller  bestille mere hos underleverandørerne end kunden har betalt forud. Jeg ville ikke satse en krone på ham. Du må sige til ham at da hans selskab er registreret som under opløsning og du er i tvivl om han kan betale, så stiller du de krav. Hvis han ikke kan se det rimelige i det, så har han nok aldrig tænkt sig at betale.

 3. Evt. så sig han skal hæfte personligt for betalingen med sikkerhed  friværdi i fast ejendom. Større lån skal tinglyses, så du kan finde oplysningerne på rådhuset. Har dog aldrig prøvet det. Det kan en advokat sikkert nemt ordne.

4. Sørg for at kontrakten gør det klokkeklart, hvad der sker, hvis han ikke betaler.

 5. Find dig en anden kunde

6. Find dig en anden kunde ;)

 

 

Med venlig hilsen Kaffedrikkeren. Erfaring med etablering af 4 små virksomheder, heraf to eksport. Er en realistisk kritisk optimist. Oplyser navn ved seriøse henvendelser.

Fra Dianalund
Tilmeldt 11. Jul 05
Indlæg ialt: 414
Fra  MedieMarketing Skrevet kl. 08:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Estimator

Jeg er helt enig med de andre - Drop ham. Heller nu end senere!!
Jeg kender alt for godt dét, med at man gerne vil have ordren, selvom der måske er et par advarselslamper. Men drop det!! Kræv de 50% nu inden du laver mere. Betaler han, så har du en indikation om, at du (muligvis) også får de sidste penge... men intet er sikkert!

ONLINEAFDELINGEN.DK - Sammensæt din egen onlineafdeling.

Se mere på www.onlineafdelingen.dk

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)