Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

"låne" billeder

Side 2 ud af 4 (37 indlæg)
Fra Frederikshavn
Tilmeldt 28. Jul 13
Indlæg ialt: 93
Skrevet kl. 02:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Først tak for et rigtigt godt svar, giver lidt ekstra stof til eftertanke...

Hans Stokholm Kjer:
De råd, som jeg har været med til at give i denne sammenhæng er 100% i overensstemmelse med loven og har absolut intet at gøre med selvtægt.
Hans Stokholm Kjer:
Der er ikke tale om dummebøder, men om en helt legitim opkrævning af godtgørelse og eventuel erstatning for uretmæssig brug. 
Det er beskrevet i ophavsretslovens §83.

Har lige læst paragraf 83, og kan sagtens se den ligger op til at man selv må gøre dette, da der jo ikke står noget om hvem som skal bestemme kravet/erstatningens størrelse, og jeg synes det er 100 procent fair, UDEN TVIVL endda at de krænkede får erstatning osv, synes bare ikke metoden er i orden, bare fordi man kalder det ophavsret i stedet for tyveri, burde det ikke åbne for selvtægt, og det er det jo i bund og grund!

Men kan godt se vi nok aldrig bliver enige om dette, for selve teksten er meget åben for hvordan man vil tolke denne.

Husk endelig på at jeg bestemt er imod enhver form for ophavsret krænkelse, men jeg synes det er bekymrende at metoder som disse bliver brugt, jeg er nemlig af den simple overbevisning at man kan kalde en snegl for en kage, men det er stadig en snegl :)

Hans Stokholm Kjer:
Der er ikke tale om dummebøder, men om en helt legitim opkrævning af godtgørelse og eventuel erstatning for uretmæssig brug. 
Det er beskrevet i ophavsretslovens §83.

Det var nu heller ikke for at være efter dig, overhovedet ikke, du er ikke den eneste som jeg har set foreslå disse metoder, metoder som jeg bestemt tror du har ret i er 100 procent lovlige, men det gør det ikke kønnere, igen bestemt en smags sag.

Men jeg må give dig, du har fat i den lange ende her, er helt sikkert i orden det som du rådgiver om, nok ingen tvivl om dette, men kan stadig ikke se hvorfor ophavsretten ikke skal følge andre metoder hvor man stjæler eller krænker personer? Det er netop dette som jeg ikke kan følge.

Hilsen Johnny

Fra Frederikshavn
Tilmeldt 28. Jul 13
Indlæg ialt: 93
Skrevet kl. 02:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Sorry, fik lige rodet godt rundt i quotes der, håber det er til at forstå alligevel :)

Fra Frederikshavn
Tilmeldt 28. Jul 13
Indlæg ialt: 93
Skrevet kl. 02:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Fik rodet godt rundt i det indlæg, er ikke vant til at skrive herinde, så bær over med mig, men kan se det sidste af mit svar ikke kom med overhovedet...

Det var parten hvor du skrev Føtex eksemplet var afpresning, jo helt sikkert det er det da, men det er da bestemt også afpresning at sende regninger ud til folk og true med retssag eller andet hvis ikke de betaler, kan slet og aldeles overhovedet ikke se forskellen???

 

Hilsen Johnny

Fra Haderslev
Tilmeldt 26. Jul 13
Indlæg ialt: 121
Fra  Express-sites Skrevet kl. 08:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Lige så snart du har taget billedet har du copyright til de billeder.

Jeg ville evt snakke med en Advokat og få hjælp der.

Freelance Web Design. www.express-sites.com

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Jan 08
Indlæg ialt: 1543
Fra  Sjællands ejendomsservice Toprobot.dk Skrevet kl. 09:43
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Frederik Andresen:
Jeg ville evt snakke med en Advokat og få hjælp der.

Eller tage den billige løsning :-) der virker

Ang. jeres uretmæssige brug af min produktbeskrivelse/billeder.

Jeg har i dag konstateret, at I uretmæssigt anvender én af mine tekster som produktbeskrivelse af (produkt udeladt) på denne side: (link udeladt)

Teksten er direkte kopieret fra min side her: (link udeladt)

Som I kan se af den vedhæftede rapport fra Copyscape.com har I genbrugt 284 ord ordret fra min beskrivelse. I rapporten er de kopierede ord markeret med lyserød overstregning.

Jeg kan dokumentere, at teksten oprindeligt er skrevet den x-dato 2011. Ifølge jeres hjemmeside, har I offentliggjort teksten den y-dato 2012.

Jeg skal gøre opmærksom på, at dette er et brud på Lov om ophavsret, og at I skal fjerne den kopierede tekst omgående.

Læs Lov om ophavsret her:

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=129901%20

Desuden skal I betale for den uretmæssige anvendelse af min tekst. 

Jeg vedlægger en faktura på 5000 kr., for den uretmæssige brug, som skal betales inden 8 dage.

Jeg gør på det kraftigste opmærksom på, at dette beløb udelukkende dækker jeres uretmæssige brug indtil dags dato, og at betaling dermed ikke berettiger jer til fortsat brug af teksten.

Hvis I mod forventning fortsat bruger teksten, vil jeg opkræve 500 kr. pr. dag startende den z-dato.

Jeg gør opmærksom på, at brugen af kopierede tekster skader både min og jeres placering i søgemaskinerne, så det er faktisk heller ikke i jeres interesse bruge tekster, som I kopierer fra andres hjemmesider.

Venlig hilsen

 

Johnny Nielsen

Indehaver

Toprobot.dk

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 09:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Johnny Andreasen:
men man kan da ikke selv lege dommer og afsige bøde størrelse osv til disse personer

Det er almindelig praksis at opkræve erstatning i henhold til ophavsretslovens §83. Krænkeren har ret til at gøre indsigelse mod opkrævningen af erstatningen for krænkelsen af ophavsretten. I sådan et tilfælde kan rettighedshaveren hverken sende rykkere eller videreføre sagen til inkasso og i sidste ende fogedretten, før sagen er blevet afgjort ved en domstol.

Opkrævningen af erstatning er dermed ikke en dom, men et tilbud til krænkeren om at klare sagen i mindelighed.

---

Johnny Andreasen:
hvis man mener man har fået noget stjålet, så må man vel melde dette til politiet

Politiet varetager typisk ikke denne form for sager, hvor der ikke er et fysisk produkt, men henviser til civilt søgsmål. (dog undtaget særligt grove tilfælde)

Proceduren er anderledes når det drejer sig om fysiske produkter/kopivarer. Her skal sagen meldes til politiet og krænkeren vil typisk blive idømt en bøde, skulle betale en erstatning og produkterne vil blive konfiskeret og destrueret.

---

Johnny Andreasen:
eller sætte en advokat ind på sagen som så kan forhandle for en

Denne type mindre sager kan køres uden advokat med hjælp fra domstolen. Det kaldes en småsag og denne praksis benyttes også ved andre mindre skyldsspørgsmål.

Se: http://www.domstol.dk/saadangoerdu/Smaasager/Pages/default.aspx 

---

Johnny Andreasen:
En gut stjæler en pakke tyggegummi i Føtex, han bliver taget, kommer med ind bagved, her siger den ansvarlige Føtex medarbejder, at han kan betale 1000 kroner også kommer denne sag ikke længere.... I min verden er det faktisk nøjagtigt det samme, kan godt være jeg tager fejl, og vil da meget gerne høre argumenter for hvad der berettigerer nogen som helst til at sende "dummebøder" ud til folk?

Den store forskel: Der er ikke tale om simplet tyveri, men en krænkelse af ophavsretten.

Du kan derfor ikke sammenligne med ovenstående eksempel.

Fra Silkeborg
Tilmeldt 3. Apr 07
Indlæg ialt: 1959
Fra  Vipindi Skrevet kl. 09:54
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej

Du roder lidt rundt i hvad du "synes" og hvad loven siger :-)

Johnny Andreasen:
synes bare ikke metoden er i orden, bare fordi man kalder det ophavsret i stedet for tyveri, burde det ikke åbne for selvtægt, og det er det jo i bund og grund!

"Man" kalder der ikke ophavsret istedet for tyveri. Loven betegner det som en "krænkelse af ophavsretten" og ikke som "tyveri", at du så synes noget andet er ikke relevant for de råd der gives her på Amino, de er givet i henhold til lovgivningen omkring krænkelse af ophavsretten :-)

Johnny Andreasen:
men kan stadig ikke se hvorfor ophavsretten ikke skal følge andre metoder hvor man stjæler eller krænker personer? Det er netop dette som jeg ikke kan følge

Fordi det ikke er at stjæle, men at krænke :-)

Hvis du mener at det er tyveri, så skal du igang med at påvirke den lovgivende forsamling (Folketinget) så loven kan blive ændret, indtil da må vi blive ved med at agere i den virkelighed der kalder det noget andet - hvad enten vi synes det er retfærdigt eller ej.

De bedste hilsner
/Brian 

Fra Frederikshavn
Tilmeldt 28. Jul 13
Indlæg ialt: 93
Skrevet kl. 10:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Karsten S. Hansen:
Det er almindelig praksis at opkræve erstatning i henhold til ophavsretslovens §83. Krænkeren har ret til at gøre indsigelse mod opkrævningen af erstatningen for krænkelsen af ophavsretten. I sådan et tilfælde kan rettighedshaveren hverken sende rykkere eller videreføre sagen til inkasso og i sidste ende fogedretten, før sagen er blevet afgjort ved en domstol.

 

Okay, mange tak for det Karsten S. Hansen, det var præcis noget i den stil jeg var på udkig efter, for jeg er 99,9 procent sikker på jeg også har set personer herinde sige at man bare skal sende rykkere og "true" med inkasso hvis ikke fakturaen bliver betalt, netop derfor jeg synes det mindede mere om dummebøder og selvtægt, hvis man kunne gøre dette, men med dette du skriver, så kan jeg meget bedre se rimeligheden i det.

Tak igen for godt svar....

 

Hilsen Johnny.

Fra Frederikshavn
Tilmeldt 28. Jul 13
Indlæg ialt: 93
Skrevet kl. 10:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Brian Reinhold Jensen:
Du roder lidt rundt i hvad du "synes" og hvad loven siger :-)

 

Jo jo men læste man mit første indlæg skrev jeg vist også tydeligt det var af moralsk karakter, har aldrig tvivlet om at rådene var gode og lovlige nok, som jeg også skrev til Hans, men derfor kan man vel godt have en debat om dette.

Men tror personligt også at der kommer noget mere konkret på banen, for kan forestille mig at disse "krænkelser" som I ynder at kalde det :) nok ikke bliver mindre i fremtiden...

Hilsen Johnny

Fra Agadir
Tilmeldt 11. Apr 13
Indlæg ialt: 176
Fra  Altomargan.dk Skrevet kl. 10:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Johnny Andreasen:

Karsten S. Hansen:
Det er almindelig praksis at opkræve erstatning i henhold til ophavsretslovens §83. Krænkeren har ret til at gøre indsigelse mod opkrævningen af erstatningen for krænkelsen af ophavsretten. I sådan et tilfælde kan rettighedshaveren hverken sende rykkere eller videreføre sagen til inkasso og i sidste ende fogedretten, før sagen er blevet afgjort ved en domstol.

 

Okay, mange tak for det Karsten S. Hansen, det var præcis noget i den stil jeg var på udkig efter, for jeg er 99,9 procent sikker på jeg også har set personer herinde sige at man bare skal sende rykkere og "true" med inkasso hvis ikke fakturaen bliver betalt, netop derfor jeg synes det mindede mere om dummebøder og selvtægt, hvis man kunne gøre dette, men med dette du skriver, så kan jeg meget bedre se rimeligheden i det.

Tak igen for godt svar....

 

Hilsen Johnny.

At lave en indsigelse er i nogle tilfælde bare som at "pisse" i bukserne, da omkostningerne til en advokat i de fleste tilfælde vil overstige fakturaens størrelse, og derved kommer man af med mere, da det jo ikke sænker omkostningerne til advokaten hvis advokaten får nedsat bødens størrelse. Jo mere han skal kæmpe en krænkers ønske om lavere pris des dyrere bliver det. 

 

Side 2 ud af 4 (37 indlæg)