Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kritik af Trustpilot.dk

Side 2 ud af 7 (63 indlæg)
Fra Odense M
Tilmeldt 21. Nov 05
Indlæg ialt: 1147
Fra  Skovhøj Ejendomme ApS Skrevet kl. 21:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Anders,

Godt initiativ at deltage i debatten her på Amino.

Jeg giver jer ret (jvf. jeres mail, der blev postet tidligere i tråden) i, at med tiden og med antallet af kommentarer, vil retfærdigheden ske fyldest, og sandheden komme frem. I de fleste tilfælde!

Hvad med små webshops, hvor butikkerne er små, men antallet af dem mange? Hver butik vil måske over 2-3 måneder måske få 30 vurderinger. Man kan jo ikke gøre alle tilfredse - og lad os sige, at de alle har været kunder i webshoppen - så de 25 af dem er måske positive. Dette vil måske give en rating på 75-80 stykker.

En af konkurrenterne opretter nu 25 e-mail adresser på hotmail/ofir whatever - og opretter 25 brugere hos jer. Herefter går han igennem 25 forskellige proxyer, og opretter over en håndfuld dage - måske uger (for ikke at blive opdaget af jer) 25 negative bedømmelser med fiktive dårlige oplevelser. Herefter vil butikkens rating være ganske lav, og hvis I får overtalt gennemsnits-eshopperen til, at jeres tal virkelig er et udtryk for om man skal handle med en butik eller ej, ja så kan det meget vel betyde mange mistede kunder for en lille webshop.

I gør meget ud af at gøre opmærksom på, at I har mange kilder, som I bedømmer ud fra. Så vidt jeg kan se, er det stort set kun brugernes antal af stjerner der tæller. Tænk jer om, før I handler med trustpilot.dk - deres trust er kun 65! Smile

Ejendomsinvestor i selskabet Bolio - Lejebolig i Odense

Fra Hørsholm
Tilmeldt 29. Mar 05
Indlæg ialt: 123
Skrevet kl. 22:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Mattias Skovhøj:

I gør meget ud af at gøre opmærksom på, at I har mange kilder, som I bedømmer ud fra. Så vidt jeg kan se, er det stort set kun brugernes antal af stjerner der tæller. Tænk jer om, før I handler med trustpilot.dk - deres trust er kun 65! Smile

 Jeg er meget enig... Der skal gøres noget ved vægtningen der lader til ikke at være helt i orden..

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9738
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 00:00
Hvor mange stjerner giver du? :

> Giv nu lige konceptet en chance.

Når man går på markedet med et produkt som man påstår er klar til at vurdere andres fejl, så må man også leve med at ens egne fejl bliver fremhævet. Alternativ kunne de har lanceret en BETA-version , med tydelig angivelse af at man ikke nødvendigvis skal stole på den TRUST der vises i BETA-peirioden. Men det er ikke sket - tværtimod, er Trustpilot øjensynligt gået til pressen og fortalt om, hvor stor en hjælp dette kan være for forbrugerne, selvom faktum er, at systemet på nuværende tidspunkt er så fuld af fejl, at det er umuligt at sige om en tildelt TRUST skyldes "rigtige" forhold - eller bare "kreative" marketingfolk, der er gode til "elektronisk spin".

Jeg synes det er direkte pinligt, og dybt dobbeltmoralsk, at Truspilot mener de har ret til - gennem deres system, at rakke ned på andre, men ikke synes det er rimeligt at de selv underlægges samme kritik. Det er pinligt og barnlig! Og i sidste ende kan det blive dyrt for Trustpilot - civile erstatningssager kan bestemt ikke udelukkes, fra berørte virksomheder. Og i den sammenhæng hjælper det ikke at sige, at man ikke har så meget tid, og bare er to knægte der prøver at få det til at virke. Det fremgår intet sted på sitet, at det blot er et "for sjov/fritidsprojekt" som man ikke nødvendigvis skal stole på -. tværtimod.

Fra Odense
Tilmeldt 28. Jul 07
Indlæg ialt: 278
Fra  Tankefuld Skrevet kl. 00:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg må indrømme, at selvom det umiddelbart lyder som hårde ord, så er jeg enig med Mikkel.

Derudover synes jeg ideen er udemærket, og hensigten er fin. Men der er alt for mange praktiske problemer i, at alle og enhver kan komme med en vurdering af hvilket som helst website. Det vil simpelt hen aldrig blive troværdigt, og enten bliver sitet lukket ned grundet juridiske komplikationer, eller også dør det af utroværdighed og udvanding.

Den eneste måde hvorpå det kunne gøres marginalt troværdigt, er ved at samarbejde med webstederne og kun tillade vurdering af sites der samarbejder og kun af reelle kunder. Det kunne f.eks. gøres ved at sende et engangs-link ved endt køb, der giver mulighed for at vurdere handlens forløb. Det er selvfølgelig lidt mere kedeligt, og det vil gøre det muligt for mange at undlade deltagelse. Men der handler det jo om, at kunne brænde igennem og gøre Trustpilot.dk til et brugerdrevet, jævnligt opdateret "e-mærke" som viser hvilke sites der spiller med åbne kort, og tør høre deres kunders mening.

Med lidt gode algoritmer der filtrerer lidt i det værste irrationelle input og en gennemtænkt forretningsmodel kunne man måske godt skabe noget brugbart og værdifuldt. Men som det er nu, er det bare ikke nær godt nok.

Mvh. Joachim Lykke Andersen

Fra Esbjerg
Tilmeldt 13. Sep 06
Indlæg ialt: 638
Skrevet kl. 00:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Er helt enig med Mikkel deMib.

Synes næsten at alle os som nu har været inde på denne tråd og udtrykke vores utilfredshed med Trustpilot, skulle gå ind og rate Trustpilot (Ja den ligger til bedømmelse), og skrive en kommentar til hvad i synes om siden. Kan se at der allerede er mange der har gjort det. Har også selv gjort det, og nej det blev ikke til mange stjerner.

Mvh

Jean-Michel Clemmensen

 

Tilmeldt 14. Oct 06
Indlæg ialt: 70
Skrevet kl. 09:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Nu skal man også lige huske på at det er alle virksomheder der kigges på og ikke kun webshops

jeg lavede en søgning på min egen side www.shop-portalen.dk og på www.amino.dk og dem kan også rates på

så aminoer - lad os give en rate til amino.dk Big Smile den er jo 100% trustet

Fra Odense M
Tilmeldt 21. Nov 05
Indlæg ialt: 1147
Fra  Skovhøj Ejendomme ApS Skrevet kl. 09:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Man kan rate på alle hjemmesider der eksisterer :)

Men ja - amino har da 100% trust.. i modsætning til trustpilot.dk selv

Ejendomsinvestor i selskabet Bolio - Lejebolig i Odense

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9738
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 09:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja, lad os alle gå ind og stemme på Amino med 5 stjerne. Og så vil jeg foreslå at vi samtidig giver nul (0) stjerner til et andet relateret site. Dette vil samlet set illustrere en af de vigtige kritikpunkter: At dem der er bedst til at piske en stemning op online, ikke nødvendigvis er dem man bør lytte på (omend, lige i dette tilfælde SKAL man naturligvis lytte på os, for VI er jo så kloge, ik? ...)

Jeg vil nominere skat.dk, som det site vi giver 0 stjerne (eller er det for let? ... Vi kunne også gå efter Eksperten.dk ... men det er måske for ondt hehehe) 

Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12315
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 09:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Der er jo tydeligt tale om et par nybegyndere der har været heldige med lidt PR.

Lad os være rare ved dem og hjælpe dem i stedet for.

Skynd jer at sætte et "Beta" på sitet og skriv at der nok går nogle måneder før ratings er troværdige. Så har i lidt tid at løbe på.

Tillykke med den flotte omtale forøvrigt.

Dbh Martin

Fra Odense M
Tilmeldt 21. Nov 05
Indlæg ialt: 1147
Fra  Skovhøj Ejendomme ApS Skrevet kl. 09:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Så længe de går ud og fortæller, at deres ratings er troværdige og sigende for om et website er sikkert eller ej, så skal jeg gerne sætte 0 stjerner på skat.dk og 5 på amino :)

Ejendomsinvestor i selskabet Bolio - Lejebolig i Odense

Side 2 ud af 7 (63 indlæg)