|
Hej Iværksættere ! Er det i orden at stjæle en forretningside ?
Hvis i stødte på en succesfuld dansk internet/produktions virksomhed, som efter 6 måneder har opnået en utrolig stor succes men endnu ikke har udvidet konceptet til resten af verden, er det så i orden at "snuppe" ideen og starte op i andre lande ?
Det er en ide hvor der ikke er eller kan tages patent.
Grunden til indlægget er, at min samvigtighed siger det ikke er i orden ! Jeg har selv prøvet at blive kopiret op til flere gange og har altid ment at det er en for let/fej måde at starte virksomhed på . Så er der nok nogen der vil sige, der har du svaret ! Ja, men hvis jeg ikke gør det, er der bare end anden der gør... Jeg står virkelig i et dilemma !
Hvad mener I ?
På forhånd mange tak.
|
Hvis nogen kopierer min idé, er det noget skidt, men hvis jeg kan komme til at kopiere andres, er det okay
. Og det er ikke helt uærligt sagt: Jeg synes som dig, at det er ufint og for nemt, at plagiere andre - og i nogle tilfælde direkte ubetænksomt. Men tit er det faktisk ikke det der sker. Ofte bliver en idé drejet en smule under kopieringen, og så kan idéen altså ændre sig - til det bedre eller værre. Hvis idéen bliver skruet bedre sammen end hvad man selv har kunnet gøre, ja så mener jeg faktisk det er godt for idéen, i og med at kunden får et bedre produkt. Det er selvfølgelig træls for den der har brugt sved og tårer på at modne den, men omvendt går alting i stå, hvis den første også bliver den sidste. Der hvor jeg synes det er ubetænksomt, er der hvor en idé alene kopieres fordi man tror den er en nem vej til en ny Mercedes og den ikke bliver helhjertet implementeret, så får det nemt negativ effekt på ophavsmandens forretning. Konkurrence er godt - plat er skidt.
Bliv gratis medlem
) og man kan på den måde få en vis synergieffekt virksomhederne imellem. Det er selvfølgelig en utopisk tanke, at man på denne lidt halvflippede hippiefacon altid kan åbne op, men prøver man i detaljer at granske sin variant af idéen, så kan det jo være der er elementer man kunne tænke sig at samarbejde med andre om. Kunsten er selvfølgelig at bevare realitetssansen og ikke blive for over-etisk og forære sin idé væk. Jeg gad nok vide, om jeg overhovedet giver mening... Eksempel: Vi har af og til kunder i forretningen, som gerne vil starte en tilsvarende butik selv. Nogen fortæller os det - andre ikke (bevidst). Dem som fortæller os det, får al den hjælp de kan slæbe med sig. Dem der ikke siger noget, ser kun pingvinen på isbjerget. For vores fremtidige kollegaer og konkurrenter er fordelen indlysende - for os er den dén at vi får konceptet bredt så meget ud, at vi på sigt vil kunne få flere kunder. Det er klart at man skal være på dupperne for at udvikle sig og give kundere et incitament for netop at vælge os - og faren er, at man ikke formår netop dét. Pointen er måske dén, at nyhedens interesse måske kan skabe en forretning, men at man på længere sigt ikke kan drive den alene derpå.