Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

At lave ny funktion til CMS uden at kende systemet

Side 2 ud af 2 (19 indlæg)
Fra Odense
Tilmeldt 4. Mar 09
Indlæg ialt: 754
Fra  Codemagic (Sitemagic CMS) Skrevet kl. 21:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Niels Henriksen:
Razor introducerer ikke størrer kompleksitet men giver meget frihed, men igen... det afhænger af den der sidder og koder.

Jeps, det er vist også det Lundsby argumenterer for. Det er positivt :)

Fra Odense
Tilmeldt 4. Mar 09
Indlæg ialt: 754
Fra  Codemagic (Sitemagic CMS) Skrevet kl. 21:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvad med populære systemer som Joomla, Wordpress, Concrete, Drupal? Hvis der er udviklere på Amino der benytter disse platforme, kunne det være interessant at høre hvordan I vurderer kompleksiteten ift. at integrere extensions i interfacet så de kan tilgås i eksempelvis kontrolpanel, side editor, og menu redigering. Hvordan med integration mellem extensions og med sikring mod uautoriseret adgang? Er der fuldstændig valgfrihed ift. udviklerparadigme eller er man bundet af miljøet? Kan man kode native (ren) PHP eller er man bundet til at benytte frameworket?

Alle disse elementer er fuldstændig elimineret for Sitemagic CMS (men man kan naturligvis stadig lave rene Sitemagic CMS extensions der følger "best practices"). Det er bestemt ikke raketvidenskab at opnå - jeg tror blot det er en enorm styrke for et system som Sitemagic CMS.

Det må i øvrigt godt kunne opnås med 3. parts komponenter - så hvis man har kendskab til sådanne, så skyd løs :-)

Fra København
Tilmeldt 21. Sep 05
Indlæg ialt: 443
Skrevet kl. 10:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Jimmy Thomsen:

Først og fremmest gætter jeg på, at du på ingen måde har tilstrækkeligt indblik i Sitemagic CMS, til at kunne vurdere hvad det kan gøre for dig på nuværende tidspunkt. Men at du allerede er godt kørende i et andet system synes jeg er helt fint.

Korrekt. Jeg vurderer det alene på dit indlæg hvor du fortæller om at det nu er muligt at lave moduler i "ren PHP-kode uden behov for at kende til det underliggende system".

Mit pointe er blot; for mit vedkommende, så er dette ikke positivt. Men der er sikkert andre der er uenige.

Jimmy Thomsen:

Dit indlæg var interessant fordi det på helt perfekt vis demonstrerer, hvorfor det er så svært at få udviklere over på alternative systemer; fejlagtige antagelser og at man er godt kørende i et eksisterende system. Det første kan jeg forhåbentligt gøre noget ved med skarpere kommunikation, mens sidstnævnte for de fleste er en deal breaker - hvis man er godt kørende i en Audi til 400.000, så skifter man ikke til en Hyundai i35. Har man derimod lige taget sit kørekort, eller kører rundt i en gammel Peugeot 206, så er der en åbning for et system som Sitemagic CMS.

Men hvorfor skulle man som udvikler skifte til en Hyundai i35 når man kan få en Audi til samme pris?

Du må ikke misforstå mig; jeg syntes at det er fantastisk at du har mod på at udbyde et helt nyt (open source?) CMS.

Jeg kan blot ikke gennemskue hvordan dit CMS adskiller sig fra de andre større open source CMS'er og frameworks andet end at det kun har en promille af de features der tilbydes i andre systemer og tilbyder (eller lægger op til?) HTML fra 90'erne.

Med venlig hilsen

Martin Poulsen, Driversnote

Fra Odense
Tilmeldt 4. Mar 09
Indlæg ialt: 754
Fra  Codemagic (Sitemagic CMS) Skrevet kl. 12:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Martin Poulsen:
Men hvorfor skulle man som udvikler skifte til en Hyundai i35 når man kan få en Audi til samme pris?

Mit umiddelbare bud var, at en Audi koster mere - så lad os sige en i20 eller i30 :-)

Martin Poulsen:
Jeg kan blot ikke gennemskue hvordan dit CMS adskiller sig fra de andre større open source CMS'er og frameworks andet end at det kun har en promille af de features der tilbydes i andre systemer og tilbyder (eller lægger op til?) HTML fra 90'erne.

Jeg tror lige jeg har brug for at få forklaret hvad 90'er HTML er for noget.

Men ellers rammer du formentlig hovedet på sømmet - det er svært at sammenholde Sitemagic CMS mod en hel masse andre systemer. Men man kunne jo starte med at læse About-siden omkring projektets mål. Men Sitemagic CMS skal ikke vælges på baggrund af tilgængelige features og designskabeloner alene. Det skal til gengæld vælges hvis man vil kunne udvikle sine egne templates og features. Du kunne eksempelvis kaste et blik på denne artikel, som beskriver hvor meget nemmere det er at tilpasse templates til Sitemagic CMS end til Wordpress. Og det er ikke for at hænge Wordpress ud - det kan formentlig noget mere eller noget andet end Sitemagic CMS. Men for dem der vil lave flotte hjemmesider med så lidt "fnidder" som muligt, er Sitemagic CMS ofte et bedre valg. Denne video er også et godt eksempel på, hvor meget man kan nå på blot 10-15 minutter (efter ca. 2 minutter kan du vist blot skippe til slutningen). Det er tilsvarende nemt at lave udvidelser - her ville jeg egentlig gerne henvise dig til dokumentationen, men jeg er ved at lave noget nyt der er bedre, som bliver frigivet ifm. mit kommende kursus i Sitemagic CMS - og det kommer også til at omfatte det nye "Pure PHP" som tillader ren PHP uden krav til paradigmer. Hvis man så som du ikke kan lide denne løsning, så kan man jo vælge at udvikle sine feature som native Sitemagic CMS extensions der fuldt ud udnytter OOP og det vi kalder Livscyklussen (der minder om livscyklussen i ASP.NET) - det er måden hvorpå vi opnår "multitasking" (eller task switching) i Sitemagic CMS.

Vi kunne sikkert bruge mange timer på at diskutere dette, og det fører vist ikke rigtig til noget, når du nu er glad for et andet system. Jeg tror at mit kursus er et godt udgangspunkt, hvis man vil forstå hvordan Sitemagic CMS kan hjælpe udviklere med at blive mere effektive på PHP og CMS fronten. Det er i øvrigt mit første hold, og jeg forventer da også at kunne lære noget af arrangementet. Så måske kommer jeg ud af kurset med en erkendelse af, at der skal sættes ekstre ind på visse områder, for at Sitemagic CMS for alvor bliver attraktivt. Men som udgangspunkt er jeg positiv, og har høje forventninger til fremtiden for Sitemagic CMS.

Fra Odense
Tilmeldt 2. May 13
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 11:48
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Jeg kan godt lide din idé om at lave et cms system med fokus på brugervenlighed, så jeg blev nysgerrig og har derfor afprøvet dit system og desuden kigget lidt i kildekoden.

Som andre også har nævnt, vil jeg sige, at det ville være oplagt at inkludere et framework, så du kan bruge din tid på selve cms'et i stedet for fx at bøvle med at servere kan være konfigureret forskelligt osv. Et php framework som jplatform kunne være et godt bud, men spørgsmålet er, om der er lavet tilstrækkeligt fyldestgørende dokumentation til det.

Som udvikler sætter jeg først og fremmest pris på, at systemer er veldokumenterede Smile - der må gerne være nogle guides a la "Sådan konverterer du dit plugin fra cms X til sitemagic".

Desuden tænker jeg, at udvidelser skal have php nogle gode funktioner tilgængelige, der kan trække på de mest centrale fælles data - det vil sige oplysninger om den bruger der er logget ind, andre brugere, indholdskategorier og eventuelt brugerrettigheder.

Så kan jeg se, at templates er html filer (eller er det noget jeg har misforstået?) Der ville jeg klart foretrække at det er php filer, så man har mulighed for at smide små brudstykker af kode ind i sine templates.

Det var sådan lige mine umiddelbare tanker Smile

Fra Odense
Tilmeldt 4. Mar 09
Indlæg ialt: 754
Fra  Codemagic (Sitemagic CMS) Skrevet kl. 12:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kasper.

Tusind tak for din feedback. Jeg nærlæser den lige i aften når jeg har fri og melder tilbage :-)

Venligst
Jimmy 

Fra Odense
Tilmeldt 4. Mar 09
Indlæg ialt: 754
Fra  Codemagic (Sitemagic CMS) Skrevet kl. 23:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej igen.

Tak igen for din feedback - det er bare dejligt! :-)

Kasper:
Som andre også har nævnt, vil jeg sige, at det ville være oplagt at inkludere et framework, så du kan bruge din tid på selve cms'et i stedet for fx at bøvle med at servere kan være konfigureret forskelligt osv. Et php framework som jplatform kunne være et godt bud, men spørgsmålet er, om der er lavet tilstrækkeligt fyldestgørende dokumentation til det.

Sitemagic CMS indeholder netop et framework. Sitemagic er en enormt effektiv og fleksibel applikationsplatform som man i realiteten kan bygge alle typer af web-applikationer på. Det er naturligvis ikke så omfattende som ASP.NET, men du kan skrive web-apps væsentligt hurtigere end i ren PHP.

Som eksempel kan jeg nævne Iprix Spørgeskema Service. Det er et system til udformning af simple spørgeskemaer. Det tog mig 35 timer at lave, og intentionen var udelukkende at vise hvor hurtigt man kan strikke ny og spændende funktionalitet sammen i Sitemagic CMS. Det var aldrig meningen at hjemmesiden skulle blive populær og brugt. Ikke desto mindre besøges den nu hver måned af ca. 6.000 unikke brugere som opretter og besvarer spørgeskemaer - og det er alt lige fra skoleelever til store virksomheder der benytter Iprix. Der er intet gjort for at markedsføre eller søgemaskine-optimere - det er bare standard Sitemagic CMS + et ekstra modul til spørgeskemaer. Prøv at google "opret spørgeskema" eller "online spørgeskema" - jeg ligger lunt på side 1.

Så jeg kan garantere at Sitemagic CMS er et effektivt framework til udviklere :-)

Kasper:
Som udvikler sætter jeg først og fremmest pris på, at systemer er veldokumenterede Smile - der må gerne være nogle guides a la "Sådan konverterer du dit plugin fra cms X til sitemagic".

Desuden tænker jeg, at udvidelser skal have php nogle gode funktioner tilgængelige, der kan trække på de mest centrale fælles data - det vil sige oplysninger om den bruger der er logget ind, andre brugere, indholdskategorier og eventuelt brugerrettigheder.

Sitemagic CMS er blandt de absolut mest veldokumenterede. Den nuværende udvikler-dokumentation synes jeg er for svær at komme i gang med, så jeg er ved at lave noget nyt der præsenteres ifm. det kommende web-kursus i Sitemagic CMS d. 13. juli i Odense (du er meget velkommen til at deltage - jeg føler at det kunne være rigtig interessant for en som dig. Kurset er gratis og incl. mad). Derudover er der selvfølgelig også fuld kode-dokumentation af frameworket (Sitemagic Framework API). Dette er dog bedst som opslagsværk når man ønsker mere information om specifik funktionalitet, eller søger at løse en bestemt udfordring med standard-funktionalitet i Sitemagic CMS. Endelig er der CMS-guiden til almindelige brugere.

Kasper:
Så kan jeg se, at templates er html filer (eller er det noget jeg har misforstået?) Der ville jeg klart foretrække at det er php filer, så man har mulighed for at smide små brudstykker af kode ind i sine templates.

Helt korrekt, templates er rene HTML filer, og det er der en rigtig god grund til. Sitemagic CMS er ét blandt få løsninger, der understøtter rigtig separation mellem layout og logik. Følgende artikel om templating i Sitemagic CMS viser, hvordan det letter udviklingen af templates væsentligt ift. eksempelvis Wordpress. Når man fylder sine templates med funktionskald (PHP), kan man ikke længere gennemskue hvad der sker, og hvordan det endelig resultat kommer til at se ud, hvis ikke man forstå hvert eneste af disse funktionskald. Med Sitemagic CMS skal du udelukkende forholde dig til HTML, og vi siger derfor, at templates er selvforklarende (hvis man da forstår HTML, naturligvis). Men om man aktivt skal forhindre afvikling af PHP kan man selvfølgelig diskutere. Men jeg kunne formentlig skrive en udvidelse til Sitemagic CMS på ~10-15 linjer kode der gjorde, at PHP kunne afvikles fra template-filerne, så hvis det virkelig er et brændende ønske fra mange udviklere, skal jeg gerne lave det. Men jeg vil nu hellere vise dig hvordan man løser den slags problemer pænt på det kommende kursus (hvis du har lyst til at deltage).

Kasper:
Det var sådan lige mine umiddelbare tanker Smile

 - Jeg siger mange tak igen. Jeg håber at du kunne bruge mine forklaringer - ellers siger du bare til, så skal jeg gerne uddybe det :-)

Venligst
Jimmy 

Fra Odense
Tilmeldt 2. May 13
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 12:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Jimmy Thomsen:
Sitemagic CMS indeholder netop et framework. Sitemagic er en enormt effektiv og fleksibel applikationsplatform som man i realiteten kan bygge alle typer af web-applikationer på. Det er naturligvis ikke så omfattende som ASP.NET, men du kan skrive web-apps væsentligt hurtigere end i ren PHP

Ja, jeg kan godt se, at du har lavet et meget omfattende framework. Jeg faldt over det med databaser, og kan se at du laver meget kode der understøtter skrivningen af queries - men kan man også skrive sit helt eget sql statement? Hvis du er bange for sql injektioner kan du lave en begrænsning således at en query kun må indeholde 1 statement ad gangen og ellers skal det nægtes. Altså, hvis en query indeholder semikolon eller valg af delemiter skal der rejses en exception i stedet....

Jimmy Thomsen:
PHP kunne afvikles fra template-filerne, så hvis det virkelig er et brændende ønske fra mange udviklere, skal jeg gerne lave det

Ja, det ville jeg mene - både for templates og udvidelsernes output. Det er vigtigt, at man i templates kan bruge kommandoerne IF, FOREACH og ECHO - og ja, så er hovedreglen at alt andet kode skal flyttes til en model eller helper class. Det er rigtigt at nogle CMS'er har deres egen måde at lave betingelser i templates og der er ofte et hav af underligere, buggy og udokumenterede tags. Jeg synes ofte at jeg hører, at denne type systemer aldrig kan helt det man gerne vil - det bliver ofte sådan lidt a la afbrudt samleje - så hvis jeg var dig ville jeg satse på .php templates. Det er jo bare en include_once på template filen, og så kan du evt. køre det igennem en ob_start så du fx kan erstatte {[Extension]}  med det relevante indhold. Og husk at man ikke må kunne kalde template filen direkte. Jeg kan lige give et kode eksempel på det jeg mener.

Fra Odense
Tilmeldt 4. Mar 09
Indlæg ialt: 754
Fra  Codemagic (Sitemagic CMS) Skrevet kl. 14:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej igen.

Ja, man kan skrive sine egne SQL queries. Det er faktisk helt unikt, at du kan bruge SQL sproget oven på XML filer, som man kan i Sitemagic CMS. Det er således transparent for udvikleren om der skrives til XML filer eller MySQL database tabeller. Som udgangspunkt gemmer Sitemagic CMS data i XML filer, så man slipper for at skulle forholde sig til databaser - endnu en ting der gør at Sitemagic CMS er meget brugervenligt. Hvis du vil have Sitemagic CMS til at bruge MySQL som database, så kan du finde opsætningen her.

SQL er imidlertid kompliceret, og det ville være et projekt i sig selv at implementere fuld understøttelse for SQL oven på XML filer. Man må derfor begrænse sig til simple CRUD operationer (Create, Retrive, Update, Delete) med tilhørende WHERE og ORDER BY statements, samt COUNT, LIMIT og måske andre småting jeg har glemt. Men det er alt rigeligt til et system som det her. Vil man lave avancerede operationer som eksempelvis JOINS, må man bruge det "rigtige" MySQLi interface i PHP og MySQL databasen som grundlag for sine data. Det er heldigvis nemt at læse database-opsætningen fra Sitemagic CMS' basis-konfiguration, så man slipper for at bede brugeren indtaste den slags oplysninger flere steder. Se evt. Sitemagic DataSource klassen og Sitemagic Configuration klassen for mere information.

Angående PHP i templates, så er jeg som udgangspunkt stærkt imod det. Det vil alt andet lige svække gennemskueligheden af systemet. Det betyder også at man ikke bare lige kan skifte design-template uden at miste den funktionalitet der ligger i den design-template du laver (med mindre man kan finde ud af at kopiere den til den nye design-template). Så funktionalitet hører ganske simpelt ikke til i templates. Men som sagt laver jeg gerne en udvidelse til Sitemagic CMS som håndterer det, det er heldigvis nemt - så kan man jo som udvikler selv bestemme om man vil gøre brug af det. Jeg synes egentlig det er et ganske rimeligt krav som jeg gerne efterkommer, for mange udviklere laver jo kundespecikke løsninger, og her er der sjældent brug for at man lige skifter design-skabelonen uden at rådføre sig med udvikleren først.

Gode input, keep 'em coming :-)

.. og så synes jeg du skal se at få tilmeldt dig kurset i Sitemagic CMS ;-)

Side 2 ud af 2 (19 indlæg)