Ja en erfaren mand er værd at gæste. Men Ib du sammenligner pærer med æbleskrog. Hvis jeg henvender mig til dig som maler og du markedsfører dig som f.eks. Maleren der får dig til at drømme sødt - så har jeg en forventning om, når jeg som forbruger er bekendt med malingstyper jeg ikke ønsker, at du følger tidens trend og i modsat fald f.eks. fortæller mig hvorfor karmene ikke skal have den slags maling men måske med terpentin og det lugter nogle dage (bare et tænkt eksempel) men at du forsikrer mig om at malingen til væggene og lofterne er præcis som jeg ønsker det. Det håber jeg godt vi kan blive enige om. Det jeg ikke kan forenes med, det er når man fremhøver MLM/NM som en god mulig ekstra indtægtkilde eller en mulig vej til en uafhængig hverdag hvis man knokler for det (hvilket helt sikkert kan lade sig gøre) og man så samtidig bare "smutter" når spørgsmålene bliver lidt for kritiske, som John Sommer valgte. Han kan IKKE forklare mig hvorfor det er nødvendigt med parabener i et 30ml kosmetisk produkt og han kan heller IKKE forklare mig noget om produktet, andet end at sende de informationer han har fra Forever Living. Det betyder i min optik at han IKKE er fagmand, men "bare" sælger og er derfor IKKE til at stole på med uvildigheden og slet ikke når en stor virksomhed som Forever Living i 2013 lancerer produkter med parabener og uden dokumentation for hvad silikonen er sammensat af. En fagudlært KAN forklare forskellene og så kan kunden vælge - det er sjældent en sælger kan det.
|
Allan I:Men derfor skal man selvfølgelig stadig ikke tale ned om sine konkurrenter eller forsøge at gøre sig klogere end man er - det er jeg helt enig i.
"Om enkelte personer i enkelte firmaer forsøger at fremstå mere vidende end de reelt er, kan vel aldrig komme HELE firmaet til last - og vel slet ikke hele branchen!?"
Nej bestemt ikke hele MLM/NM branchen, det er korrekt. Men jeg er helt klart af den opfattelse at en virksomhed som Forever Living har både et socialt og samfundmæssigt ansvar i deres udvikling og produkter og derfor kan jeg IKKE acceptere deres fortsatte bruge at mulige hormonforstyrrende stoffer .
"Glemmer du ikke også, at en NwM-forhandler i høj grad er at sammenligne med en blanding mellem en reklame og en sælger? Altså - en person, der på ingen måde forventes at have hele produktkendskabet."
Det er muligt, men hvis man vil virke troværdig, så undersøger man tingene og kommer med svar, man stikker ikke bare af ved at fjerne fokus.
"Hvis du lytter til bare et par enkelte TV reklamer for kosmetikprodukter i DK - så går jeg ud fra, at du med din baggrund og viden sidder og enten klasker dig på lårene af grin, eller river dig i håret i desperation over, hvad de slipper afsted med af floskler og udokumenterede fraser?"
DET har du fuldstændig ret i, og jeg er også ganske kritisk, men må også erkende at vi har nogle politkere som er skide ligeglade og tror på hvadsomhelst, og gælder ikke kun nuværende regering. Grunden til at de er ligeglade ved jeg ikke, men de ønsker IKKE at stille de midler der skal til rådighed for at f.eks. Forbrugerombudsmanden kan forfølge samtlige overtrædelser og det er mere eller mindre i "hat og briller" den måde tingene er på lige nu. SÅ det er en politisk beslutning der er truffet om at begrænse disse forfølgelser af virksomheder, og det selvom de gerne stiller op og siger ååårh ja det er så forfærdeligt, men det er bare et spil for galleriet.
"Derfor siger jeg igen og igen - jeg vil 100 gange hellere have en anbefaling fra en der har gode erfaringer med et produkt, end jeg vil have det fra en person i en butik, som kun har teoretisk erfaring med produktet. Og jeg er helt enig i, at hverken personen i butikken eller personen der kommer med anbefalingen har en kinamands chance for at kunne redegøre for hele ingredienslisten, og slet ikke cocktail-effekten i ingredienslisten, men PRÆCIS DERFOR vil jeg hellere have anbefalingen fra en, der har brugt produktet på sig selv, og det er bl.a. derfor jeg er tilhænger af MLM-konceptet."
Det er så der hvor vi er uenige. En almindelig forbruger har ikke en jordisk chance for at bedømme om ingredienserne der er i en creme har skadelige virkninger, det er ikke nok man synes den er lækker at smøre på, for vil man have noget der er lækkert at smøre på så kan man bare blande lidt glycerin og vindruekerne olie.
"Og jeg mener på ingen måde, at jeg eller mange andre i de forskellige firmaer forsøger at spille klogere end en materialist eller farmaceut - men jeg mener bestemt, at vi som udgangspunkt er en hel del mere vidende end den gængse forbruger, da vi trods alt har brugt et par år på at forsøge at sætte os ind i ingredienser + konkurrerende produkter etc. + vi får en del mere info omkring produkterne end den gængse forbruger gør - netop så vi har bare en lille chance for at svare på kritiske spørgsmål."
I John Sommers tilfælde må vi konstatere at han INGEN muligheder har for at svare tilfredsstillende.
"Og hvis du kigger dig omkring på diverse skønhedsblogs og skønhedsforums - så er det I HØJ GRAD brugt, at forbrugere spørger andre forbrugere til råds, i modsætning til at gå ned og spørge i butikken - så jeg er ikke i tvivl om, at NwM-branchen som helhed har fuldstændig fat i den lange ende her."
MLM/NM er en perfekt forretningsmodel, det har jeg sagt 1000 gange - det er alt det andet der halter for en del.
Men derfor skal man selvfølgelig stadig ikke tale ned om sine konkurrenter eller forsøge at gøre sig klogere end man er - det er jeg helt enig i.
Bliv gratis medlem