Hej, Fra min erfaring som speditør, har jeg set værdien af at speditøren har henholdsvis standsningsret og eller panteret i gods, mod nuværende og eller tidligere krav mod ladningsejer, hvis og så fremt en række betingelser er overholdt. Jeg har leget med en tanke om at inkluderer panteretten i en software / brugslicens. Udgangspunktet for anvendelse af panteretten er scenariet: På den eneside, syntes jeg jo at det ville være et fantastisk redskab at have i forbindelse med en konkurs - her kan kunden jo være "ligeglad" (med mindre det er en konkurs rytter, hvorfor jeg bare syntes han skal brænde op et vist sted). På den anden side, syntes jeg, at aftale vilkåret næsten tangerer til definitionen - urimelig, hvorfor muligvis kan tilsidesættes som værende ugyldigt. Dette gør sig gældende for en misligeholdelse af betalingsforpligtigelser. Især virker det som et for byrdefuldt vilkår overfor kunden, da det tab han potentielt har i forbindelse med salg af markedsinformation til hans konkurrenter - tit og ofte slet ikke vil stå mål med den pris som markedsinformationen kan sælges for. Omvendt bliver debitor gjort opmærksom på, at han vil blive påført dette tab - hvis han stadigt forholder sig passivt. Det er en akademisk diskussion, som jeg ikke har kunne få sluttet af på trods af, at jeg har haft den oppe at vende ved, forskellige lejligheder. Jeg hører meget gerne synspunkter. Mit udgangspunkt er, at jeg sagtens kan forestille mig situationer, hvor panterettens kraftige pressionsværdi ville være at forsvare i en aftale. \anders |
Personligt synes jeg det er en rigtig dårlig ide på alle leder og kanter.
Juridisk er jeg temmelig sikker på den på ingen måde er lovlig, medmindre alle kunderne er gjort opmærksom på og har accepteret at deres oplysninger sælges videre til 3. part.
Som virksomhed ville jeg aldrig købe den slags oplysninger fra/om min konkurrent, da jeg teknisk set alligevel ikke vil kunne bruge dem til noget. Ifølge lovgivningen om registre og persondata kan den slags nemlig ikke bare helt lige sælges som et andet aktiv mellem firmaer, da det er kunden der skal give samtykke til at virksomheder må kontakte dem.
Der er ikke meget ved at sidde inde med en kunde/kontaktliste, hvis man ikke må bruge den som ringeliste m.v. og jeg kan næsten garantere at de fleste kunder vil få en gevaldig bitter smag i munden hvis du forsøger at kontakte dem og sælge dem noget fordi du har købt deres konktaktinformationer i forbindelse med en konkurs. Langt fra en særlig god måde at starte et kundeforhold på.
Dertil kommer at drejer det sig ikke om kundelister, men f.eks. et online regnskabssystem som e-conomic, så får du reelt pant i informationer omkring virksomhedens regnskab, hvilket er mildest talt uinteressant i de fleste tilfælde, hvis firmaet alligevel går konkurs og dermed ikke udgør en trussel for konkurrenterne. Regnskaber er som regel sjovest for virksomheder det går godt for.
Det samme gælder f.eks et nyhedsbrevssystem, hvor du så får ejerskab over en masse e-mail-adresse, som du grundet lovgivningen ikke må bruge til noget, osv osv.
Alt i alt tror jeg ikke jeg kan komme i tanke om en online software service, hvor de informationer der findes i den, kan komme konkurrenten til gode på en positiv måde, hvis det endda så endeligt er tilladt at sælge disse oplysninger videre.
Så kom du med sådan et krav/forslag til mig for at jeg kunne bruge din service, så tror jeg bare jeg hoppede over til din konkurrent ;-)