Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Holding selskab

Side 1 ud af 2 (16 indlæg)
Tilmeldt 9. Jan 06
Indlæg ialt: 166
Skrevet kl. 09:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Jeg har altid drevet mit lille engroshandelsfirma som enkeltmands, men nu synes jeg tiden er moden til at stifte et anpartsselskab. Og i den anledning har jeg et par spørgsmål jeg godt kunne bruge lidt baggrundsviden om inden jeg kontakter min advokat.
 
Jeg overvejer at stifte to selskaber - et holding og et driftsselskab. Men hvordan fungerer det rent praktisk? Kan jeg skyde de indskudte midler fra holding selskabet direkte ind som anpartskapital i driftsselskabet og kan man lave mellemregninger mellem de to selskaber ... altså kan jeg f.eks. flytte penge mellem selskaberne ud over overskud.
 
Håber der sidder en advokat/revisor der gider skrive et par linier til mig
 
Mvh.
Jacob Hansen.
 
Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 14:39
Hvor mange stjerner giver du? :
 
Der er flere måder at gøre det på:
 
Hvis der ikke udløses nogen eller kun uvæsentlige avanceskatter ved overdragelse af din virksomhed:
 
1)  Du indskyder 125.000 kr. + stiftelsesomkostninger i et holdingselskab som så efterfølgende stifter datterselskabet, der driver virksomheden videre.
 
2) Du stifter datterselskab ved apportindskud af din virksomhed (kræver værdi på min. 125T.        Herefter stifter du et holdingselskab ved indskud af ovennævnte anparter.  
 
Hvis overdragelsen udløser nævneværdige skatter
 
3) Du stifter selskabet ved en såkaldt skattefri virksomhedsomdannelse. dvs. du indskyder din virksomhed mod at få anparter i selskabet. Selskabet indtræder i din skattemæssige stilling i forhold til virksomheden og overtager dermed de udskudte skatter. Du får i skattemæssige henseende en reduceret anskaffelsessum for anparterne i selskabet.
 
Dvs. hvis du efterfølgende overdrager anparterne til et holdingselskab bliver du beskattet af avancen = Holdingselskabet stiftes ved en såkaldt skattefri aktieombytning med forudgående tilladelse fra Told/Skat.   
 
Overførsler
 
Du kan kun overføre midler fra datterselskabet til holdingselskabet ved udbytte (eller udlån). Udbytte er skattefrit for holdingselskabet (enkelt undtagelse vedr. ejertid).
 
Derimod vil en overførsel som ikke er lån den anden vej rundt til datterselskabet være et skattepligtigt tilskud. Her kan man lave en kapitaludvidelse til overkurs for at få midler ned i datterselskabet.
 
Du kan godt lave mellemregninger mellem de to selskaber, men med mindre det er kortvarige mellemregninger som kan sidestilles med varegæld og kredittid, skal de forrentes. Da selskaberne vil være tvunget sambeskattet får dette dog ingen egentlig effekt.
 
Er der nogen bestemt grund til at du vil have to selskaber. Ikke at det er en dårlig ide men mange taler om det bare fordi de har hørt det er smart  
 

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 9. Jan 06
Indlæg ialt: 166
Skrevet kl. 14:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej.

God info! Tak for det. Grunden til at jeg vil lave modellen med et holding selskab, er at jeg gerne vil beskytte det overskud driftselskabet genererer over de kommende år og lade holdingselskabet akkumulere egenkapitalen.
Især er jeg bekymret for søgsmål mod driftsselskabet (som kommer til at beskæftige sig med import af trendvarer fra østen) og naturligvis "almindelige" stridigheder med kreditorer.
Som jeg umiddelbart har forstået det er der ikke de store administrative besværligheder med at lave en holding/datter konstruktion.
Du skriver at ved en mellemregning der ligger udover kortvarig kredit skal forrentes? Til hvilken sats? kan man f.eks. lade Holding selskabet "malke" datterselskabet via høje renter på mellemregninger?
Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 15:03
Hvor mange stjerner giver du? :
 
 

Fint nok - Altså risikoafgrænsning.

Nej der er ikke de store administrative besværligheder med at lave en holding/datter konstruktion og slet ikke når man laver den fra "starten" fremfor senere hvor der forhåbentlig er oparbejdet store værdier og ofte store udskudte skatter i virksomheden. Kommer man for sent i gang må man ty til skattefri omstruktureringer som nævnt.
 
Der er ikke den store ide i at malke datterselskabet via høje renter, da du kan gøre det ved udbytteudlodninger af årets resultat. Husk bare på at der godt må være lidt reserver i datteren. Hvis datterselskabet pludselig får kapitalbehov er der kun en måde at gøre det på: Ved rekonstruktion/kapitaludvidelse. Det koster ikke skat men er lidt besværligt.    
 
Skattemyndighederne vil hvis du spørger nok sikkert sige diskontoen + 4%. Fordi det er budskabet i Ligningsvejledningen hvis der ikke er andre holdepunkter. Holdepunktet er dog rimeligt klart: En rente svarende til hvad selskabet skulle låne til i banken. Det er individuelt men 5-7% er nok ikke helt ved siden af.
 
En lille finte vedr. låb og kaution. Landsskatteretten har her sidste år truffet afgørelse i en sag og fundet at det var i overensstemmelse med praksis at skattemyndighederne havde fastsat en kautionspræmie på udlån mellem to selskaber.
 
Afgørelsen betyder umiddelbart også at der skal fastsættes kautionspræmie til en hovedaktionær ved dennes kaution. For hovedaktionæren betyder det at beskatningen sker som kapitalindkomst, hvilket alt andet lige er billigere end løn der beskattes som personlig indkomst. 

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 9. Jan 06
Indlæg ialt: 166
Skrevet kl. 15:14
Hvor mange stjerner giver du? :
 
Mange tak for hjælpen. Og held og lykke med dit kommende firma!
 
 
 
Tilmeldt 17. Dec 05
Indlæg ialt: 89
Skrevet kl. 15:32
Hvor mange stjerner giver du? :

 

Hej Bent,
 
Endnu et spørgsmål. Hvis man har en privat formue må man så låne disse penge til ens eget ApS?
Og til hvilken rentesats?
Fra Haslev
Tilmeldt 1. Sep 05
Indlæg ialt: 2094
Fra  Megahost.dk Skrevet kl. 15:33
Hvor mange stjerner giver du? :
Dato: 1/19/2006 3:03:21 PM Forfatter: SKATTEKONSULENTERNE.DK
  .

 
Hej Bent,
 
Ville der være nogle fordel i at oprette et engelsk Holdingselskab ?
 
pft
 
 
Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 15:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis man selv låner penge ud til selskab så er det i princippet samme regler. Herudover har skattemyndighederne ikke den store interesse i at gå ind og anfægte den anvendte rente, idet det i bund og grund er et spørgsmål om hvorvidt hovedaktionæren får et vederlag ud som personlig indkomst (løn) eller kapitalindkomst (rente).

Engelsk holdingselskab:
 
Efter min opfattelse vil der ikke være nogen fordele ved at oprette et holdingselskab, medmindre du har planer om at bosætte dig i udlandet eller at opstarte engelske/udenlandske selskaber. For det første vil holdingselskabet blive beskattet i Danmark når ledelsens sæde er her. For det andet vil den egentlige beskatning af koncernen jo ligge i datterselskabet der har overskuddet.
 
Ser vi bort fra det: Et dansk holdingselskab kan afhænde aktierne i datterselskabet skattefrit efter 3 års ejertid. Hvordan ser det ud i England eller hvor man nu ligger holdingselskabet henne ?
 
Jeg ved at der er nogle rådgivere som excerlerer meget i at oprette selskaber som mærkværdigt nok ligger tæt på antillerne, og mener at de hjælper kunderne ved det. Min erfaring siger mig bare at samme kunder om nogle år vil spørge sig selv: Hvorfor gjorde vi nu det ? 
 

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Fra Haslev
Tilmeldt 1. Sep 05
Indlæg ialt: 2094
Fra  Megahost.dk Skrevet kl. 20:39
Hvor mange stjerner giver du? :
Dato: 1/19/2006 3:43:43 PM Forfatter: SKATTEKONSULENTERNE.DK
Engelsk holdingselskab:
Efter min opfattelse vil der ikke være nogen fordele ved at oprette et holdingselskab, medmindre du har planer om at bosætte dig i udlandet eller at opstarte engelske/udenlandske selskaber. For det første vil holdingselskabet blive beskattet i Danmark når ledelsens sæde er her. For det andet vil den egentlige beskatning af koncernen jo ligge i datterselskabet der har overskuddet.

 
Bent
 
Først tak for flere gode svar...
 
Mit udgangspunkt er jeg skal have et driftsselskab både i UK og her i Danmark ( og andre lande) og derfor overvejer jeg kraftigt hvor jeg skal ligge holdingselskabet
 
 
Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 21:01
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg vil sige at det afhænger af hvad du selv påtænker personligt med hensyn til bopælsland.
Er det din plan at blive i Danmark eller overvejer du senere at flytte til England.

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Side 1 ud af 2 (16 indlæg)