Til en opstarter er E-Conomic generelt godt.
Desværre har udviklerne dog slet ingen interesse i at udvikle på systemet overhovedet, til systemets få, men indlysende mangler. Fx. tildeles alle posteringer, man laver, som udgangspunkt samme bilagsnr, hvis ikke man manuelt redigerer i dem inden disse posteres i systemet. Og når først disse er blevet posteret, så er det slf. "bordet fanger" med bilagsnummeret, og man kan slet ikke redigere i bilagsnr. Jeg har fortalt E-conomic folkene omkring denne fejl, der let kunne forløses ved at nye posteringer per default fik tildelt et nyt bilagsnr., eller ved at man i det mindste kunne redigere i en posterings bilagsnummer (hvad der jo regnskabs-mæssigt er intetsomhelst galt i, dette kan man i fx. Sumsummarum). Hvad man oplever er, at E-Conomic folkene anerkender at godtnok er dette en indlysende mangel, som (i nogen tilfælde mere end andre) resulterer i besvær for kunden, men de vil bare ikke investere arbejdskraft i at gøre det muligt at ændre på bilagsnr. sådan som man kan i andre regnskabsprogrammer. Selvom de gerne snakker i timevis med kunden omkring det.
Dette er et godt eksempel på en fejl, der ville tage ½ time at rette, men som i fx. mit tilfælde ville have sparet mig for dage af arbejde. Og jeg tror ikke, at jeg er den eneste, der kunne tænke sig at ændre på et bilagsnummer.
Jeg har i 2 års brug desværre ikke oplevet én eneste opdatering af, eller udvikling på systemet, og jeg tror desværre at de tænker "når først de *er* vores kunder, er der vel ikke nogen grund til at forbedre produktet", selvom de i et års tid har snakket om at udvikle en v.2. af systemet. Så, hvis du på sigt vil have et system, der ikke med sine små men kostbare (og latterligt nemt udbederlige) fejl giver dig grå hår for evigt og altid, er E-Conomic måske ikke den rigtige, de tager simpelthen ikke udbedring af fejl alvorligt, når fejlene er af typen, der først opdages *efter* man som kunde har hele regnskabet indtastet hos dem, og derfor nok aldrig gider skifte, selvom fejlene er grelle.
Hvad der er synd, da 98% af E-Conomic ellers er noget nær perfekt. |
Hej!
Jeg forstår ikke helt, hvad du mener converge2pi, bilagsnummer tildeles dog per automatisk, og du kan da redigere i bilagsnummer
sålænge du ikke har opdateret, hvilket du også kan i Summa, og ikke mere end i E-conomic?
Hvori består dit problem?
/Peter