ja vist 3,82 i 2013 for første 20000 km - for hurtigt 3,80 var 2012 -
ja en selvstændig tager det som udgift - over i mellemregning - og derfra ud til ejer uden skat. Der skal ikke ligge en faktura for hver kørsel - jeg ville bare gøre opmærksom på, at skat har fokus på området både for ansatte i selskaber og personlige virksomheder, så en vis sammenhæng er godt. Naturligvis må man besøge en kunde uden resultat - bare skat kan se kørebogen stemmer og der er lidt sammenhæng med indtægterne.
Det aviserne skrev lidt om for nyligt var netop, at skat havde fundet dels meget sjusk i ansattes kørebøger og selv små fejl med attestation o.l. betød det blev forkastet OG at de med private havde fokus på at man ikke besøgte faster Anna på Brøndums hotel og bare skrev kundebesøg skagen fiskeimport
Bare sådan en vis sammenhæng så skat hvis de graver lidt kan se, at jo det stemmer godt nok med den type arbejde man laver OG vor ven her forstod jeg kørte freelance = formentlig altid en faktura ud af det - så der vil det være superlet at anskueliggøre.
Her for de som har kræfter og tid - lidt om netop denne fokus hvor skat er endnu mere pernittengrynede over for selvstændige som jo ikke har nogen med kontrolansvar over sig - Lang artikel men ret god fra dansk revisorforening :)
SKAT stiller krav til kørselsregnskabet
For at du kan udbetale skattefri kørselsgodtgørelse til en medarbejder, er det en betingelse, at du fører effektiv kontrol med medarbejderens kørsel. SKAT stiller en række krav til udbetaling af befordringsgodtgørelse, som du skal overholde. Dokumentation af den erhvervsmæssige kørsel skal således indeholde følgende elementer: Medarbejderens navn, adresse og CPR-nummer, dato for kørslen, de anvendte satser, angivelse af antal kørte kilometer, kørslens erhvervsmæssige formål og kørslens adresse (klar identifikation af lokalitet).
Det er i orden, at medarbejderen selv taster oplysningerne ind i firmaets time-/sagssystem, der ofte har indbygget en funktionalitet til at styre regnskabet med den erhvervsmæssige kørsel. Hvis du anvender et time-/sagssystem, der er opdelt på hver enkelt medarbejder, er der ikke tvivl om, at du opfylder de første tre oplysninger, blot satserne fremgår af personalehåndbog eller af aftalen mellem dig og din medarbejder, og de aftalte satser faktisk anvendes.
Antallet af kørte kilometer kan give anledning til diskussion. Dels imellem dig og din medarbejder, dels over for SKAT, hvis der er tvivl om, hvor langt der er kørt i forhold til de oplyste adresser. SKAT forventer ikke, at du tjekker hver enkelt kørsel og sammenligner afstandene i Krak med de oplyste adresser, men hvis SKAT finder, at der forekommer store differencer mellem den oplyste kørsel og de faktiske afstande, kan medarbejderen risikere, at hele kørslen bliver dømt skattepligtig.
Vær påpasselig i forbindelse med angivelse af kørslens adresse. Det skal være sådan, at både du og SKAT tydeligt kan identificere adressen, også efter at der er gået et par år. Det er ikke nok, at medarbejderen eksempelvis skriver ’kørsel til købmanden’ eller ’kørsel til fru Jensen’. Det er heller ikke tilstrækkeligt, at medarbejderen skriver større geografiske lokaliteter, eksempelvis ’Århus’, medmindre den uklare angivelse på andre måder kan identificeres entydigt. Hvis medarbejderen i kørselsregnskabet eksempelvis om kørsel den 24. februar 2011 har skrevet ’Hjem – kursuscenter Århus – hjem’, kan det være tilstrækkeligt, hvis der ikke er tvivl om, at firmaet kun bruger et bestemt kursuscenter i Århus, og firmaet kan fremvise faktura for kursusdeltagelse den 24. februar. Men for at være på den sikre side kan medarbejderen lige så godt angive den eksakte adresse med det samme.
Ofte ses det, at medarbejderen kun angiver kundens navn i kørselsregnskabet, eksempelvis ’kørsel til McDonald’s-restaurant’. Da der er mange McDonald’s-restauranter i Danmark, vil det kunne give anledning til problemer med SKAT. Her vil det være på sin plads at angive adressen eller i det mindste en entydig lokalitet.
Selvstændige og hovedaktionærer
Mulighederne for skattefri kørselsgodtgørelse og de gældende satser gælder også, hvis du er selvstændig i personligt ejet virksomhed eller direktør i eget selskab (hovedaktionær).
Her skal man bare være opmærksom på, at SKAT kan være endnu mere pernittengryn med hensyn til, at kørebogen er ført korrekt. Det skyldes, at der jo ikke er nogen arbejdsgiver, der kontrollerer kørslen, når det er indehaveren, der kører i sin egen bil.
Kilometerstand start og slut - Kommentar fra RevisorRådgivning
Som det nævnes i artiklen, stiller SKAT ofte skarpt på hovedaktionærer og selvstændige, der benytter deres private bil i virksomheden - altså i situationer, hvor der er blandet kørsel. Det viser en ny kendelse fra Landsskatteretten, som RevisorRådgivning har ført for et af vores medlemmer.
I sagen havde revisor selvangivet skattefri kørselsgodtgørelse på 90.000 kr. svarende til ca. 25.000 erhvervsmæssige kilometer pr. år. SKAT var af den opfattelse, at revisors kørebog ikke klart og tydeligt nok angav adresser på de kunder mv., han havde besøgt, og forhøjede hans indkomst med alle 90.000 kr. Revisor påklagede sagen til skatteankenævnet, som gav ham delvist medhold, idet nævnet skønsmæssigt anerkendte en godtgørelse på 50.000 kr. - altså halvdelen af det selvangivne beløb.
Revisor påklagede afgørelsen til Landsskatteretten, der i 2010 gav SKAT fuldt medhold. Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, at Landsskatteretten går ind og forhøjer mere end, hvad sagen var endt med i skatteankenævnet. Kendelsen kan altså læses sådan, at der gælder en alt eller intet-regel, når vi taler skattefri kørselsgodtgørelse.
Landskatterettens kendelse var også bemærkelsesværdig derhen, at begrundelsen for forhøjelsen var, at klager ikke i kørselsregnskabet havde angivet bilens kilometertæller ved dagens begyndelse og ved dagens slutning. Dette krav fremgår ikke af bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse nr. 173 af 13/3 2000.
Vores opfattelse er, at det er tvivlsomt, om Landsskatteretten kan opstille et krav til kørebogen, som ikke fremgår af nævnte bekendtgørelse, der med sin opremsning af betingelser forekommer at være udtømmende. Revisor vil efter konsultation af advokat påklage kendelsen til domstolene, så vi kan få afklaret, om SKAT kan stille krav om angivelse af kilometertæller ved start og slut på dagens kørsel.
Indtil vi får en dom, gør man nok klogt i at anføre kilometerstand hver morgen og aften i sin kørebog, især hvis man har en betydelig erhvervsmæssig kørsel.
Dele af denne artikel bringes i det kommende nummer af vores kundeblad RevisorInformerer.
Kilde: Dansk Revisorforening, Mads Grønnegaard, skattekonsulent, 10-03-2011
vh