Hej Amigos I Kjers Kommunikation skal vi være fler'' end Kjer, og jeg har brug for én, der skriver (næsten) lige så godt, som mig. Derfor er jeg ved at udforme en jobannonce. Jeg vil selvfølgelig gerne vække interessen hos den rigtige, samtidig med at jeg får præsenteret opgaven forståeligt. Der er jo ingen grund til at spilde hverken min eller de håbefulde jobsøgendes tid med ansøginger, som ikke er relevante. Derfor: Hvad mener I om følgende jobannonce - hvordan bliver den bedre (ud over, at den selvfølgelg får et lækkert design)? mvh Hans Skriv! Om dig: Du skriver ikke blot korrekt men også levende og engageret og du ved hvor mange kommaer der mangler i denne sætning. Du er måske journalist, cand. mag., eller lærer? Ud over computeren, kan du også betjene en bil og en kaffemaskine. Du er ekstremt nysgerrig, lærenem og udadvendt. Du kan bære ansvaret for din egen kalender, og du arbejder gerne, mens andre har fri. Om jobbet: Din primære opgave bliver at producere stof til lokale månedsmagasiner. Du kan også komme til at arbejde med kommercielle tekster som f.eks. salgsbreve, pressemeddelelser samt tekster til brochurer og web. Vi er ikke så mange, så vi hjælper hinanden – også med korrekturlæsning. Lønnen er god, og der er mulighed for hjemmearbejdsplads. Kjers Kommunikation er et lille, vestjysk tekst- og reklamebureau, som også udgiver lokale månedsmagasiner. Vi leverer høj kvalitet og god, personlig service efter devisen: ”Vi lirker, til det virker.” Se også www.kjers.com. Send din ansøgning til kjer@kjers.com, så hurtigt som muligt. |
jeg synes teksten er fin, men jeg kunne godt tænke mig en lille uddybning af denne:
Kjers Kommunikation er et lille, vestjysk tekst- og reklamebureau, som også udgiver lokale månedsmagasiner. Vi leverer høj kvalitet og god, personlig service efter devisen: ”Vi lirker, til det virker.” Se også www.kjers.com.
Jeg kan lide (og det fanger mig) at man kan læse lidt mere om selve virksomheden.
Hvad bliver de kommende ansatte hos dig? journalister, tekstforfattere?
Det kunne måske også være interessant for nogle...