Kære Aminoer Jeg har et lidt akut spørgsmål, som jeg håber en af jer med viden om og indsigt o skatteregler kan gøre mig klogere på. Her er et kort oprids af problemet: Med baggrund i finanskrise og en pludseligt uheld, der har tvunget mig på sygedagpenge i snart 24 måneder, har jeg en skattegæld hængende over hovedet. Gælden er på 190.000.- og er desværre blot er vokset mens jeg har været sygemeldt. (andre muligheder havde jeg ikke). I perioden hvor jeg har været sygemeldt har jeg valgt at lukke min virksomhed ned, da jeg jo alligevel ikke havde meget gavn af dem. Men da det var et enkeltmandsfirma forbliver gælden jo at stå som restance. Denne gæld har jeg naturligvis til hensigt (og heri er Skat nok enige) at betale tilbage igen, men har fået lavet en henstand hos Skat, som netop blev indgået fordi min indtægt var yderst begrænset. Da jeg nu så småt igen er klar til at genoptage mit arbejdsliv, har jeg for 2 måneder siden startede virksomhed op igen og er begyndt at få opgaver igen. Så på mange måder tegner det lyst ....og dog. For nu har jeg fået en tilsigelse fra Skat som vil komme på min bopæl på mandag og gøre udlæg i mit hjem. Jeg har så ringet til Skat og har fået at vide, at det er fordi at regler for restance når man er FIRMA er nogle andre end reglerne når man er LØNMODTAGER. Jeg havde ikke overhovedet tænkt at det ville gøre nogen forskel og har altid betragtede enkeltmandsfirmaers CVR-numre og ejerens CPR-numre som værende - groft sagt - to sider af samme sag. Men Skal kræver nu alle 190.000 indfriet her og nu eller at jeg får en afdragsordning som maksimalt kan låbe 12 måneder. Ingen af delene er mig muligt at indfri. Je har researchet mig frem til, at det klogeste at gøre er, at lukke firmaet ned inden mødet, idet jeg så - og det har Skat bekræftet - hører under andre og mere lemelige regler. Og her kommer så åroblemet: Min virksomhed har modtaget tilsagn til nogle fondsmidler, som jeg får refunderet når den konsulentopgave jeg har fået midlerne til, er afsluttet. Men uden CVR-nummer er der jo ikke noget firma der kan modtage og viderebetale disse midler. Så nu står jeg med et spændende og sundt projekt, hvor der endda er puttet statsmidler i ...men som jeg må give afkald på gundet Skatteregler. Så mit spørgsmål er: - Kan jeg overdrage/sælge/forære min virksomhed og den CVR-nummer til en "stråmand" således at CVR-nummeret bevares, men hvor jeg samtidigt selv er at betragte som værende uden virksomhed - og i så fald ...kan virksomheden senere hen overdrages tilbage til mig (f.eks når jeg har sparet op til at betale min gæld) - og får den nye ejer nogen form for risiko ved at overtage virksomheden/CVR-nummeret (her menes risiko grundet min person og min gæld) Jeg har frem til fredag 15/2 (i denne uge) til at beslutte hvad der gøres. Så hvis der er nogle af jer herinde der er skarpe på disse ting ville jeg være RIGTIG glad for gode kompetente råd. Kunne evt også være telefonisk hjælp som jeg gerne betaler lidt for. Jeg har ringet til en masse mennesker og researchet de sidste 5 timer og er ved at være lidt rundtosset :-/ Jeg håber jeg har fået forklaret nogen lunde fyldestgørende Med venlig hilsen Anders - |
AJ:- Kan jeg overdrage/sælge/forære min virksomhed og den CVR-nummer til en "stråmand" således at CVR-nummeret bevares, men hvor jeg samtidigt selv er at betragte som værende uden virksomhed
Du hører sikkert selv, bare ordet Stråmand, at den vist ikke er helt fin. Nej - man kan aldrig sælge en personlig virksomhed. Det CVR hører sammen med dit CPR. Du kan sælge aktiver og for den sags skyld, måske få overført aftaler osv - men det vil altsammen være skattepligtigt og dermed gå i lommen på skat, hvor det jo desværre hører hjemme.
Du og dit CVR skylder pengene og jeg tror ikke meget på at skat, når de er på vej, bare går igen hvis du siger du har solgt indholdet i dit CVR. Du vil formentlig ikke bare selv kunne komme alvorligt i problem, men bringe stråmanden i problem, for han kan jo ikke gi dig noget, indtjening eller andet, uden knaldsort. Skat vil vel altid gå efter dig hvis du kommer til penge, uanset virksomhed eller indtægt på anden vis
Drop alt om stråmand helt enkelt. Brug kræfter på at se hvad din aftale med fondsmidler osv kan bibringe dit CVR, og få lavet en aftale med skat igen, når du har forklaret om din fremtidige indtjening. Jeg tror ikke et sekund på, at snuptagsløsninger, som ikke skal bringe dig direkte i fedtefadet med mere end bare skattegæld, redder noget som helst, de bringer dig bare længere ud på tynd is.