Kære Amino'er. Jeg skriver på vegne af en studiegruppe på Aarhus Universitet (BDE i Herning), som netop er gået i gang med et semesterprojekt om konceptudvikling og teknologi. Idéen er at gøre det muligt for en tatovør, at tilbyde kunden en "trial" på den ønskede tatovering, således at kunden kan gå rundt blandt venner og familie med en næsten "tro" kopi af den oprindelige tatovering i nogle dage. På baggrund af en markedsundersøgelse med 200 adspurgte respondenter, ses det at 21% af de adspurgte, vil have lavet en tatovering, hvis de har muligheden for at få "trial" på den først. Teknologien skal være billig af implementere. Indtil videre har vi fundet en teknologi kaldet Wacom Inkling, hvor tatovøren kan tegne på et stykke papir og med denne Wacom Inkling teknologi. Det er hurtigt at få det ind på computeren og derfra så printe det ud på noget specielt papir, og således klistre det på kundens arm. Denne løsning er også forholdsvis billig at implementere. Semesterprojektet går ud på at finde en alternativ (evt. flere) teknologier, der kan løse problemet. Evt. selv finde på en løsning. I denne forbindelse vil vi være meget taknemmelige for, hvis der er nogen der har noget input, der måske kunne hjælpe os på vej - eller kender nogen vi kan kontakte, for at få mere information om dette. Skriv endelig en PM, hvis vi skal have en længere samtale omkring det. Tusinde tak på forhånd! Med venlig hilsen Henrik & Co |
Anyone? Skyd!