Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Konsulenter tilbyder starthjælp for aktier

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9737
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 12:58
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg har tidligere skrevet en del om PPE - Pay Per Equity, men nu er medierne så også begyndt at interessere sig for denne samarbejds- og afregningsmodel. Det er i denne omgang blevet denne artikel i Erhvervsbladet, og min kommentar til denne i bloggen.

Hvis du har spørgsmål til modellen så sprøg løs her eller på bloggen ...

Tilmeldt 15. Nov 05
Indlæg ialt: 1420
Fra  Danske Trailløbere Skrevet kl. 22:35
Hvor mange stjerner giver du? :
Spændende måde at starte sin forretning. Det skaber da helt sikkert nogle muligheder.

Jeg læste dit indlæg på din Blog Mikkel. Du nævner du selv har lavet sådan en aftale med hjem.dk. Må man høre hvilke andre projekter du er indeover?

 

Men det er vel hovedsageligt et fænomen for virksomheder med en ret heftig potentiel vækst, eller hvordan? 

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 7. Jun 07
Indlæg ialt: 1947
Skrevet kl. 23:05
Hvor mange stjerner giver du? :
Hvor syret ;o)

 

Jeg kendte ikke til begrebet i forvejen, men har overvejet muligheden ift. mit eget projekt (som jeg endnu ikke ved, om bliver realiseret). Min bekymring i den sammenhæng ville være, om man med sådan en aftale ville kunne sikre sig, at man havde samme mål med virksomheden. Det nytter jo ikke meget, hvis man som iværksætter, vil løbe solen sort og sparke seriøst røv, hvis den/dem man så afgiver en andel til, bare sidder og feder den, uden at lave noget.

 

Når det gælder SEM, så ville det måske i højere grad være attraktivt for en PPE-partner, at sørge for at lave sit arbejde optimalt, netop fordi det har så uendelig stor betydning for en netvirksomhed. Det vil jo sikre en større omsætning og dermed en bedre deal ved et evt. exit point.

 

Mikkel...når du laver den slags aftaler, hvordan foregår det så? Laver I aftale om andel fra start eller ''kører'' I et stykke tid og så tager den derfra? Fortæl fortæl......det er et spændende emne ;o)

 

 

Nu kan det snart være nok..... ;o)

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9737
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 00:53
Hvor mange stjerner giver du? :
> Spændende måde at starte sin forretning.

Det behøver ikke kun at være når en forretning skal startes op, at det er aktuelt. Hjem.dk var f.eks. allerede en eksisterende forretning, men de de havde brug for et alvorligt skub i den rigtige retning - et generelt løft på alle fronter.

> Men det er vel hovedsageligt et fænomen for virksomheder med en ret heftig potentiel vækst, eller hvordan?

Mange af de samme principper og logik som man kender fra den traditionelle venture-verden går igen i PPE-aftaler - måske med den forskel, at det er endnu vigtigere med kemien, da man jo skal arbejde sammen i praksis - i det daglige.

Det betyder også, at jeg naturligvis er mest interesserede i virksomheder med et spændende vækstpotentiale. Det er her hvor min viden og erfaring for alvor kan gøre stor forskel. Jeg er dog ikke nødvendigvis ligeså grådig som traditionelle venture kapitalister. Dette skyldes dels at jeg har svært ved at være SÅ fræk som de er, og dels at jeg grundet min aktive indsats i samarbejderne, nok føler, at min risiko er lidt mindre.

> Min bekymring i den sammenhæng ville være, om man med sådan en aftale ville kunne sikre sig, at man havde samme mål med virksomheden.

Det vil altid være et problem når man får folk ind udefra - enten traditionelle venture folk eller konsulenter på PPE-aftaler. Det er derfor det er så vigtigt at man får snakket tingene grundigt igennem inden man beslutter sig for et samarbejde. Man skal være så sikker på at det er rigtigt, som man nu kan blive. Men 100% sikker kan man naturligvis aldrig være - men det gælder jo mange af de beslutninger man må tage for sin forretning.

> Mikkel...når du laver den slags aftaler, hvordan foregår det så?

Nu har jeg ikke lavet så mange af den slags aftaler endnu. Udover Hjem.dk er der 3-4 stykker under opsejling, hvoraf i hvert fald de 2 ser ret sikre ud nu. Alle 3 har haft hvert sit helt unikke forløb.

Hjem.dk blev jeg blandet ind i gennem mit samarbejde med Morten Lund, Søren Kenner og HelloWeb (det gamle Jul&Stejle). Det var dem der kendte det oprindelige iværksættere af shoppen - de rigtige købmænd.

Jeg er ved at lave en anden aftale med et større Amerikansk firma. Det startede ved at jeg lavede en konsulentopgave for dem her i foråret. Det arbejde blev de rigtig meget glade for. Så glade, at de har spurgt om jeg vil indtræde i deres advisory board på en PPE-aftale. Grunden til, at de ønsker en sådan aftale er dels at de derved kan spare de noget tunge omkostninger der ellers er ved at bruge mig. De betalte gladeligt de mange penge for det arbejde jeg startede med at lave for dem, men i det lange løb, bliver det naturligvis lidt voldsomt, selvom de er velfinansieret :) Den anden grund er, at de mener, og det er jeg enig i, at jeg ved at blive tilknyttet tættere - og med et ejerskab, vil få en anden loyalitet og interesse i firmaet. I det er jo klart nok. I og med at jeg ejer noget af det, vil jeg jo hele tiden have dem i baghovedet, og hvis jeg pludselig støder ind i noget interessant, eller får en vild ide, så ryger den afsted til dem.

En tredie aftaler jeg er ved at få sat i gang er et helt nyt projekt - et helt nyt selskab, hvor jeg går ind fra starten af i en større rolle.

Så, alle aftaler er temmelig forskellige ...

>Laver I aftale om andel fra start eller ''kører'' I et stykke tid og så tager den derfra?

Der er ofte en eller anden baggrund for at et samarbejde overvejes. Det kan som sagt være tidligere kundeforhold, gamle venskaber osv.

Jeg kan ikke forestille mig, at jeg vil indgå i PPE-aftaler uden at have ejerskabsaftalerne på plads. Den værdi jeg kommer med er først og fremmest viden, og den kan jeg jo ikke så godt tage med mig igen, hvis modparten skifter mening.




Fra Frederiksberg
Tilmeldt 7. Jun 07
Indlæg ialt: 1947
Skrevet kl. 19:39
Hvor mange stjerner giver du? :
Cool nok........det skal jeg da lige have med i mine tanker - Hvem ved.....måske kunne det blive aktuelt, hvis projektet viser det potentiale, jeg håber på ;o) Du er jo en attraktiv herre i den sammenhæng...

Nu kan det snart være nok..... ;o)

Fra Silkeborg
Tilmeldt 14. Mar 07
Indlæg ialt: 229
Skrevet kl. 15:55
Hvor mange stjerner giver du? :

 Hej Mikkel, har du fundet en skabelon for sådan et PPE arrangement?? Jeg er pt. selv involveret i en enkelt tilsvarende situation.

 evt. ville jeg gerne have den evtt. i en PM

/René 

René C. Larsen tlf.: 211 411 61 www.CoWork.dk KLIK her for CV

 

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9737
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 18:50
Hvor mange stjerner giver du? :

> Hej Mikkel, har du fundet en skabelon for sådan et PPE arrangement??

Nej, jeg tror som sagt ikke den slags aftaler kan laves på skabelon. Alle de aftaler jeg sidder med er i hvert fald SÅ forskellige, at der ikke er så meget som en linie tekst i aftalerne der er ens.

Disse aftaler er iøvrigt underlagt hemmeligholdelse, så det er ikke noget jeg kan dele med andre.

Du kommer ikke udenom en advokat, med mindre du har tillid nok til dine egne juridiske kompetencer :)

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)