Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

HJÆLP! Min(e) leverandør(er) forsøger at få mig til at ændre priser!

Side 1 ud af 3 (21 indlæg)
Tilmeldt 17. Jan 13
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 21:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej med-Aminoer,

Jeg ønsker at være anonym, derfor skriver jeg fra en ny og anden profil end jeg ellers gør, herinde.

Jeg driver en webshop, i en branche hvor der er relativt stor konkurrence. På specifikke produkter har jeg valgt at lave lidt billigere priser, end de ellers vejledende. På langt de fleste er det omkring 10% under de vejledende udsalgspriser. På enkelte er det 20-30% billigere, end de vejledende udsalgspriser. Dette har jeg gjort for netop at kunne tage en smule af markedsandelen fra nogen af de store spillere i denne branche. Jeg forsøger at yde god service, smågaver osv. overfor mine kunder. Men prisen er nu engang en afgørende faktor, når en kunde søger efter et specifikt produkt online. Derfor har jeg valgt disse priser på udvalgte produkter/ mærker.

Jeg blev for noget tid siden kontaktet (i flere/ mange omgange) af en sælger, fra en af mine leverandører. De opfordrede kraftigt til at jeg ændrede priser til de vejledende uds. priser. Efter flere møder, og telefonsamtaler frem og tilbage. En lang snak med salgsdirektøren osv. Endte jeg (DESVÆRRE) med at imødegå deres ønske. Ikke fordi jeg følte det rigtigt eller var enig, men simpelthen fordi varerne fra denne leverandør stod for en markant stor %-del af min omsætning.

Hvis ikke jeg fulgte deres "råd", ville de ikke nægte mig at handle med deres varer på den baggrund, men stille krav til at jeg indkøbte i partier af 100-200 stk. af samme produkt, pr. bestilling. Idag er det muligt for mig at bestille ned til 1 produkt, såfremt jeg ønsker det. Men bestiller typisk 5-10 stk. af hver vare idag.
Jeg ville ikke have råd til et så stort varelager som deres "mindstebestilling" ville ende med. Derudover sagde salgsdirektøren at "det kunne jo også være du har betalt en enkelt regning eller to, for sent, igennem de sidste par år. Derfor kan det jo også være vi pludselig ikke ønsker dig som kunde".

Igen igår og idag er jeg blevet kontaktet af en anden leverandør. Stort set samme surdej. Igår et opkald om at jeg var "alt for billig", I mailen fra ham idag, står der bla.
"Da vi har stor succes med salget af vore produkter - både fra ****** direkte men også fra netbutikker, er det blevet en nødvendighed for alle parter, at der er en ensretning på priserne. Dette betyder ikke, at vi vil diktere en pris på de enkelte varer, men at vi vil opfordre alle til at holde sig inden for det vi vil betegne som "rimeligt".
Da netbutikker jo i dag er det man kan sammenligne med en "nabo", vil det være hensigtsmæssigt at alle sælger den samme vare til en nogenlunde ensartet pris."

Efter hvad jeg kan læse mig til, i konkurrenceloven § 6 stk. 7 - Er dette lige så ulovligt.

Jeg er helt sikker på jeg har loven på "min side". Men jeg har ikke økonomi til at finde en advokat og lave en sag. Samtidig ønsker jeg stadig at forhandle produkterne, fra de leverandører jeg har nævnt. Fordi produkterne fra disse to leverandører står for ca. 70% af min omsætning. Produkterne er unikke og har nogen (i denne branche) stærke brands - derfor kan jeg ikke bare finde "erstatninger".

Hvordan forholder jeg mig, og hvad skal jeg stille op ? Råd og hjælp modtages med kyshånd!

Mvh

hr-anonym

Tilmeldt 24. Jun 07
Indlæg ialt: 15006
Fra  Cosmos Co Customfit.eu Skrevet kl. 21:33
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 3 person

hr-anonym:

Jeg er helt sikker på jeg har loven på "min side". Men jeg har ikke økonomi til at finde en advokat og lave en sag. Samtidig ønsker jeg stadig at forhandle produkterne, fra de leverandører jeg har nævnt. Fordi produkterne fra disse to leverandører står for ca. 70% af min omsætning. Produkterne er unikke og har nogen (i denne branche) stærke brands - derfor kan jeg ikke bare finde "erstatninger".

Hvordan forholder jeg mig, og hvad skal jeg stille op ? Råd og hjælp modtages med kyshånd!

Ja du har ret, og det er både fejt og ulovligt, at de vil bestemme priserne, men sådan er gamet nu og engang... Så det er spild af tid og ressourcer, at begynde på retsager, som tager årevis, eller at starte en kamp med dem, da du har tabt på forhånd! 
Hvis dine leverandører er så vigtige, så må du accepterer deres betingelser, ellers bruger de bare samme metoder, som B&O gjorde, da Merlin fik medhold i deres retsag. Restordre, udsolgte modeller, højere indkøbspriser mm. Alt sammen noget, som gjorde der aldrig kom B&O varer i Merlin butikkerne, selvom Merlin havde rettens ord...

Nogle gange skal man vælge sine kampe med omhu, og den her er en loose-loose for dig uanset... 

Naturprodukter fra Cosmos Co. Argan olie - Kaktus olie - Grønt ler mm.

https://shop.cosmos-co.eu/da/

Tilmeldt 24. Jun 07
Indlæg ialt: 15006
Fra  Cosmos Co Customfit.eu Skrevet kl. 22:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Majbritt Jacobsen:

Hvir konkurrencestyrelsen er interesseret, er der vel heller ingen grund til ikke at lede dem på rette vej? Såfremt de kan holde dig ude af sagerne, naturligvis.

Problemet er, at det kan de IKKE! Så trådstarter skal tænke sig om... At firmaet får en advarsel eller en lille bøde, det vil næppe ændre deres praksis, og så skal der pludselig en case på bordet, for at dømme dem i en sag. Og så vil TS med sikkerhed miste muligheden for at handle der i fremtiden.

Som jeg skrev så er det en loose-loose case. Hvis de er så vigtige leverandører, så er der ik andre muligheder end at accepterer deres betingelser...

Naturprodukter fra Cosmos Co. Argan olie - Kaktus olie - Grønt ler mm.

https://shop.cosmos-co.eu/da/

Tilmeldt 29. Aug 12
Indlæg ialt: 163
Skrevet kl. 22:31
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Har du undersøgt muligheden for parallelimport? De fleste forhandlere i udlandet er villige til at sælge dig varer uden om distributøren. Det giver dig mulighed for at dumpe priserne og tvinge den danske distributør til at makke ret. Prispresseren . Dk gjorde det med Fatboy og ødelagde markedet i dk så Fatboy var nødt til at lave en aftale med dem.. Søg alternative veje og tænk kreativt!

Fede malerier en blog om malerier

Fra Stoke
Tilmeldt 16. Nov 11
Indlæg ialt: 866
Skrevet kl. 22:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg vil tænke lidt uden for boksen og anbefale dig at du prøver at finde noget andet end prisen at konkurrere på. Måske kan du tilbyde at folk der køber X får Y med som ekstra gave, eller hvad ved jeg. At konkurrere på pris kan ende rimelig skidt, da du til sidst har så lave marginer (fordi de andre også sænker priserne) at du intet vil tjene.

Derfor, tænk på hvad du ellers kan tilbyde...ikke kun prisen, der er mange måder at skille sig ud på :-)

Tilmeldt 27. Dec 09
Indlæg ialt: 2029
Skrevet kl. 22:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Når man høre om lignende sager så høre man om store bøder og at de stormer kontorerne for at finde beviser.

Tilmeldt 17. Jan 13
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 22:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Fede Malerier:

Har du undersøgt muligheden for parallelimport? De fleste forhandlere i udlandet er villige til at sælge dig varer uden om distributøren.

Ja, på det ene af brands'ne har jeg fundet en udenlandsk leverandør, der kan levere til mig. Dog med en hvis volumen, og lidt længere leveringstid end nu. Men til næsten samme priser. Dette har absolut været oppe og vende, og ender måske dér. Det andet brand er desværre ikke lige til at finde en leveringsdygtig "udlænding", grundet mindre populært i resten af verden pt. samt mine rabatter ved den danske grossist.

Jeg vil dog sige at jeg IKKE har ide eller intentioner om at ødelægge disse brands. Jeg vil ikke dumpe priserne som sådan. Bare have lov at lægge mig ca. 10% under vejl. uds. pris. Leverandøren mener det bliver en ond cirkel med at hvis jeg sætter en vare feks. 20 kr. ned, så sætter en anden den bare 30 kroner ned, og den næste 40 kroner ned, osv. Men dette er virkelig IKKE tilfældet. Dette kan jeg jo se på de andre mærker jeg forhandler, hvor leverandørerne ikke "blander sig".

Tilmeldt 17. Jan 13
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 22:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Kristoffer Broholm:

Jeg vil tænke lidt uden for boksen og anbefale dig at du prøver at finde noget andet end prisen at konkurrere på. Måske kan du tilbyde at folk der køber X får Y med som ekstra gave, eller hvad ved jeg.

Dette er netop den måde jeg "omgås" den ene af leverandørernes "regler" idag. Ved at kunden køber vare X og får en vare Y med gratis. :-) Men tak for tippet.

Kristoffer Broholm:

At konkurrere på pris kan ende rimelig skidt, da du til sidst har så lave marginer (fordi de andre også sænker priserne) at du intet vil tjene.

Det er jeg så ikke enig i. I hvert fald ikke lige i denne branche / disse produkter. For det er jo netop kun disse to leverandører der "har deres egne spilleregler". De andre varer, fra andre leverandører kan jeg godt sælge i omegnen af 10% under vejl. uds. pris. - Også uden konkurrenterne dumper dem yderligere. Dette har fungeret upåklageligt i et par år nu. Så tror ikke det vil ske.

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12963
Skrevet kl. 23:38
Hvor mange stjerner giver du? :

hr-anonym:
Det andet brand er desværre ikke lige til at finde en leveringsdygtig "udlænding", grundet mindre populært i resten af verden pt. samt mine rabatter ved den danske grossist.

Det lyder jo meget besynderligt for uanset hvad så vil Danmark altid være et lille marked for de fleste leverandøre grundet vores lille størrelse som land. Så måske du bare skulle lave lidt mere research på udenlanske grosister. 

 

Fra København
Tilmeldt 13. Feb 10
Indlæg ialt: 3636
Fra  My-phoneshop.dk Skrevet kl. 00:56
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

hr-anonym:
Ja, på det ene af brands'ne har jeg fundet en udenlandsk leverandør, der kan levere til mig. Dog med en hvis volumen, og lidt længere leveringstid end nu. Men til næsten samme priser. Dette har absolut været oppe og vende, og ender måske dér.

Jeg kender ikke din branche, men fra min egen branche ved jeg at flere brands har lært af andres fejl, og har fuldstændig styr på hvilke distributører der får hvilke forsendelser. Bliver de så opmærksomme på at der er shop der sælger varerne under "den anbefalede pris", foretager de et testkøb for at finde ud af hvem der har leveret til denne shop. Og hvis distributøren ikke får styr på det, bliver de lukket ned. Det sker forholdsvis ofte, og det kan være at det er det der er sket hos dig, og din distributør. Det er ikke sikkert det er sådan det hænger sammen, men det er en mulighed.

Det er selvfølgelig muligt at importere fra udlandet, men du kan risikere at denne mulighed også bliver lukket. Og så er det ved at være slut med at sælge dette brand. Igen er det slet ikke sikkert det sker, men du skal tage det med i overvejelserne.

hr-anonym:
Jeg vil dog sige at jeg IKKE har ide eller intentioner om at ødelægge disse brands. Jeg vil ikke dumpe priserne som sådan. Bare have lov at lægge mig ca. 10% under vejl. uds. pris. Leverandøren mener det bliver en ond cirkel med at hvis jeg sætter en vare feks. 20 kr. ned, så sætter en anden den bare 30 kroner ned, og den næste 40 kroner ned, osv. Men dette er virkelig IKKE tilfældet.

Jeg er ikke enig i, at det ikke er en spiral der bliver startet. Men det er du heller ikke selv:

hr-anonym:
Men prisen er nu engang en afgørende faktor, når en kunde søger efter et specifikt produkt online.

Når prisen nu en gang er en afgørende faktor, bliver andre nødt til at gå under din pris når du sætter den ned. Og når de så er billigere end dig, bliver du selvfølgelig nødt til at gå under dem. Og sådan kører det, indtil der ikke er nogen der gider at sælge dette brand, fordi de ikke kan tjene penge på det.

Man kan mene hvad man vil om det pres du bliver udsat for, men man bliver også nødt til at forholde sig til realiteterne. Du kan selvfølgelig vælge at tage kampen op. Så skal du bare gøre op med dig selv hvad du kan vinde ved det, og hvad du kan tabe. Mener du at gevinsten opvejer risikoen, så skal du selvfølgelig kæmpe.

Hvis jeg stod i din situation, ville jeg selvfølgelig tænke på min egen virksomhed. Og så ville jeg nok tage imod opfordringen til at tjene lidt mere på produkterne. Det er forkert på alle måder, men hvad er alternativet, hvis du ikke mener at der er andre produkter der kan erstatte disse?

Mobiltelefoner, mobiltilbehør, mobilreparation: https://www.my-phoneshop.dk

Side 1 ud af 3 (21 indlæg)