Jeg er meget interesseret i, at høre om hvordan og hvornår I sprang ud som iværksættere. Hvad var jeres motivation? Hvordan startvanskelighederne blev overvundet? Var det springet værd? Som sidespørgsmål vil jeg utroligt gerne vide, hvornår I personligt fandt ud af at iværksætteri var drømmen? (Havde I drømmen fra barnsben, eller kom den da chefen ikke gav løn-raise) Håber på mange hjælpende svar - The Student |
Hvordan gjorte du?
- 1
Skal vi gætte på, at der er tusindvis af indviduelle historier. Jeg tror ikke du kan udlede noget generelt af disse. Jeg startede min virksomhed i 1999. Jeg var ansat som projektleder i et fælleskommunalt projekt, som begyndte at tjene penge. Det måtte man ikke i.fgl. kommunalfuldmagten, hvorfor vi måtte omorganisere projektet. Den mest oplagte måde var, at jeg overtog projektet og drev det videre i min egen private virksomhed. Senere har jeg haft virksomheden skruet ned på vågeblus, mens jeg har haft forskellige lønmodtagerjobs - senest i det nu hedengangne Ringkjøbing Amt. Da amtet stod for lukning, og da jeg var tidsbegrænset ansat i en projektstilling, valgte jeg at lade være med at kæmpe mod elementerne i forbindelse med kommunalreformen. Jeg vidste i ca. ½ år, at min projektstilling ikke ville blive forlænget, så jeg havde godt tid til at få løbet virksomheden i gang igen. I en kort periode drev jeg den som selvstændig bibeskæftigelse, mens jeg modtog dagpenge, men heldigvis fik jeg ret hurtigt kunder nok til at kunne klare mig selv. Nu indånder jeg iværksætterfrihedens friske luft i fulde drag hver eneste dag. mvh Hans |
Jeg har arbejdet fuld tid siden jeg var 17 år gammel - og da jeg som 22 årig i 2003 sagde mit job op fik jeg nogle måneders løn med i baglommen og besluttede mig for, at jeg ville prøve på egen hånd, da jeg for det første ikke kunne overskue at have en chef igen, efter en .. lidt dårlig oplevelse i mit sidste job - og i øvrigt (nu kommer den virkeligt stupide del) ikke lige umiddelbart kunne få øje på et job i horisonten med frie arbejdstider. Jeg er udpræget B-menneske, så det grænser sig til C-menneske og i mine 5 år i 3 forskellige virksomheder har jeg aldrig haft en fast mødetid, da det simpelthen ikke er forligneligt med min situation - så med min lønsikkerhed i baglommen besluttede jeg mig for at "prøve det der tegnenoget af" indtil penge løb ud og jeg ville være tvunget ud på jobmarkedet. 4 år senere er pengene ikke sluppet op - og de gør det heller ikke foreløbigt. I de mellemliggende år, er der dog andre dele af forretningslivet der har fanget min interesse og jeg har prøvet en masse forskellige ting - og vil blive ved med at eksperimentere og (forhåbentligt) starte nye ting op, da jeg ikke kan se mig selv som tegner resten af livet. Eneste stopklods for mine ambitioner er, at jeg har lige så lidt lyst til at have en chef, som jeg har lyst til at være éen. Har i perioder haft folk siddende og havde for første gang siden folkeskolen egentlige mødetider, da jeg var nødt til at være her i samme tidsrum som de andre - og det sugede livet og lysten ud af mig. Hvordan de to ting så nogensinde skal forenes bliver spændende :-) |
Jeg copy-paster lige fra præsentationstråden: Jeg startede som selvstændig i 1997 første gang, med en ydmyg tilgang, da en rigtig god ven spurgte mig om jeg ville undervise i Windows for Multi Inform 3 dage senere. Jeg grinede og sagde at det kunne jeg sgu da ikke - jeg arbejdede som leder af en skolefritidsordning på det tidspunkt, men han sagde at jeg skulle bare læse undervisningsmaterialet i weekenden og så var det ikke noget problem for mig. Og så sagde han at det gav 3.000,- for en dag! TRETUSIND!? Jeg sad i et 30-timers job og fik 12.000 om måneden, så jeg sprang på og læste som en gal i weekenden, mødte op hos Multi Inform om mandagen og lavede et knaldgodt kursus for Allied Domeq Spritis and Wine - de importede blandt andet Beefeater Gin og Makers Mark dengang :) (Jeg fik senere flere kurser med dem og pauserne gik med lystige debatter om hvilken bourbon der er bedst!) Kurt, lederen af kursus afdelingen, var helt oppe at køre og ville have mig til at undervise mere - over de næste 3 måneder læste jeg flere timer hver dag om undervisning og tæskede programmanualer, underviste en dag om ugen, synes det var fantastisk at jeg kunne og endte med at sige min stilling op og springe ud som selvstændig 100% - med rystende hænder og sommerfugle i maven - for kunne man overhovedet det? På et tidpunkt, omkring et halvt år efter, var jeg oppe på at lave ca. 80.000,- om måneden - jeg har aldrig prøvet at tjene så meget, hverken før eller siden. Men jeg havde heller aldrig fri. Til gengæld fik jeg prøvet at shoppe på en måde jeg under enhver kvinde at få lov til at prøve, bare een gang i livet! =D (Og jeg har stadig mine kalveskindsstøveler fra Bruno og Joel i klædeskabet, jeg går aldrig med dem, men jeg nænner ikke at smide dem ud) Mit netværk bestod jo for en stor dels skyld af pædagoger og institutionerne var lige begyndt at få computere og pædagogerne og forældrene var meget usikre på hvordan maskinen skulle bruges, om den var skadelig osv. Langsomt begyndte jeg at opbygge et materiale og en viden der gjorde mig i stand til at tage ud og holde foredrag på institutioner om børn og computer, min daværende kæreste opfandt titlen Pædagogisk IT-konsulent til mig og lavede en grafisk linie (pisseflot, sort baggrund og en mus der "stak af" på kanten af alting.). Over de næste 6 år fik jeg slået mit navn fast (jeg var ikke gift Andersen dengang) som ekspert i børn og computere, holdt foredrag, skabte www.klatten.dk som var det første nonkommercielle internetsted for børn med chat, spil og debat (det eksisterer ikke længere, da de kommercielle kunne fange mit publikum på en måde jeg ikke kunne), skabte spiluniverset Bille og Trille for Savannah, som også lavede Bellini-spillene (Spøgelse med Forkølelse og Skeletter med Kasketter) Og jeg var hooked - jeg havde fundet min hylde i livet - som selvstændig. Det var ikke det jeg arbejdede med der var fedt, men det at det var mig der var boss, mig dere havde skabt det der rykkede :) I dag skal jeg til at være selvstændig igen efter en lille pause på 1 års tid - og denne gang er det noget nemmere :) Held og lykke med dine projekter. Mette |
Jeg skrev lidt om hvad der inspirerer mig på min blog den anden dag .... iværksætter inspiration Men et kort uddrag... Selvstændig: For mig siger ordet alt. Have ansvaret for sit eget produkt, service eller anden ydelse. Du kontrollerer selv alle aspekter (til en hvis grad). Det er dine opture, det er dine nedture. Det er dit produkt som du skaber, det er dit præg som er sat på det. Du kan styre alle processerne, hvem du arbejder sammen med (for det meste) og vigtigst af alt, det er dine penge du tjener, som ikke er afhængigt af andre end dig selv. Inspirationen kommer også for mig under en løbetur. Rent og skær ude i naturen, når man hører fuglene synge, pulsen pumper, solen bager og tankerne flyver rundt i hovedet. Der kommer ofte nye tanker, gamle tanker dukker op igen, får lov til at cirkulere og udvide sig. Og så er det samtidig min bedste måde at koble fuldstændig af på. Min vej frem i livet kan kun ende med en ting, det er iværksætteri og det at være selvstændig. Selve den tanke er inspirerende og giver mig lysten til at være mig selv, lære noget nyt og gøre det som betyder noget for mig. |
Hvad var jeres motivation? Jeg røvkedede mig på ingeniørstudiet, og en af mine tidligere medstuderende havde engang snakket om at han ville være selvstændig og ville tjene kassen. Det lød jo ikke så tosset, så jeg blev interesseret i at blive iværksætter, og lavede lidt research om emnet. Efter 6. semester orkede jeg ikke at høre på professorer længere, og startede mit eget firma. Hvordan startvanskelighederne blev overvundet? Lysten var stor, evnerne var små og økonomien endnu mindre. Det med evnerne kom hen ad vejen, og jeg lærte ufattelig meget det første år. Det projekt jeg havde kastet mig over viste sig dog at være så kapitalkrævende, at det var umuligt for mig at gennemføre. Så jeg tog imod et ret interessant jobtilbud. Efter 2½ år havde jeg fået nok af at være lønmodtager, og havde en uovervindelig trang til det der iværksætteri igen, og her knap 4½ år senere er jeg stadig iværksætter. I starten var det dog hårdt, med aftenjobs som finansierede mine iværksætterdrømme, og en typisk arbejdsdag på mindst 16 timer. Jeg klarede mig dog, uden at stifte så meget som 1 kr. i gæld. Var det springet værd? Ja for fanden! mvh Carsten |
Hvad var jeres motivation? Var træt af at bygge andre folks virksomhed Hvordan startvanskelighederne blev overvundet? Ikke de store startvanskeligheder, havde alle kontakterne. Snakkede åbent med min arbejdsgiver om det og lavede en aftale med ham om at arbejde et halvt år på halv løn, så fik ro til at starte op. Var det springet værd? Oh yes. |
Hvad var jeres motivation? Jeg havde altid haft lyst til at starte selv, men ville gerne ha ventet et par år. Desværre/heldigvis var det umuligt at finde et fuldtidsjob som jeg fandt interessant, og som rummede det jeg gerne ville. Hvordan startvanskelighederne blev overvundet? Jag arbejde deltids for en virksomhed som var med på blot at konvertere min lønseddel til en faktura. Det gav en fast indtjening der lige kunne dække de faste omkostninger til hus mv. og så var det bare derudoaf med at finde kunder. Var det springet værd? JEP! Kan ikke forestille mig at skulle knokle for andres success igen... |
Mvh Regin Madsen
www.e-kompagniet.dk - websider og shopløsninger baseret på dynamicweb, wordpress/woocommerce, umbraco og magento
Motivationen for at "starte for sig selv" - min "hvorfor"-faktor - var baseret på mine erfaringer fra det konventionelle jobmarked, hvor jeg gav mig kast med flere forskellige spændende jobs - men hvor der ret hurtigt tegnede sig et billede af at jeg som person ikke rigtig passer ind de rammer hvor andre bestemmer over mig - det er så eén ting - det kan man leve med i en periode. |
Lasse Burholt - Skype/ooVoo: lasseburholt - SMS 4236 8252 - Dream big dreams, small dreams have no magic