|
Den store udfordring for folkeskolen ligger ikke i skolen, men hos alle os der diskutere den - uden at have anden erfaring og viden end den vi selv fik da vi gik i skole. Problemet er ikke reglerne og folkeskoleloven, men at den ikke bliver overholdt/gennemført, ofte fordi der stilles modstridende krav til skolerne fra lovgiverne. Helt paradoksalt er det at skolelederne ikke har reel ledelsesret, en skoleleder kan ikke selv styre hvem der ansættes og han/hun kan ikke afskedige en medarbejder der ikke vil følge skolens pædagogiske linie. Jeg har nu haft børn i folkeskolen i 13 år og forventer at have det otte år endnu, og jeg ser dygtige og engagerede lærere der er supermotiverede og fagligt utroligt dygtige, men jeg ser også lærere der burde have lavet noget helt andet i de sidste mange år, ganske som i resten af samundet. Den "dårlige" lærer kender vi allesammen, vi har måske selv haft ham for 20 år siden, og med lærere som med kunder, så skal der mindst ti gode til at opveje en dårlig i vores bevisthed. De er skræmmende at høre vores folketingspolitikere diskutere folkeskole som de blinde slås. De "kræver" ting der allerede sker og de lovgiver dobbelt om - f.eks. bliver der "krævet" at der skal være lektiehjælp i SFOen, fint nok, det blev vedtaget i sidste reform og er allerede implementeret på mange skoler. Vi uddanner lærere og skoleledere, hvad med at give dem muligheden for at vise hvad de er værd, istedet for at lave mikroledelse fra landets højeste myndighed?
Lukker du altid øjnene når der er problemer, eller er det bare i dette tilfælde at du ikke vil have dine børn møder virkeligheden, altså før om ti år når de pludselig opdager at verden ikke er lyserød?
Mener du på samme måde som med Hells Angels og Bandidos - de eksistere jo, altså må de gøre noget rigtigt? Den argumentation holder ikke. Godt Nytår |
Jeg lukker ikke øjnene for problemer - jeg anerkender dem, og går så en stor bue uden om nogle af dem. For det er ikke alle problemer jeg gider at konfrontere eller forsøge at løse. Egoistisk til et vist punkt, kan man måske sige. I det mindste er jeg ærlig.
Der er så mange andre områder jeg hjælper og støtter - endda ugentligt.
Men!
Ens egne ideologiske kampe, skal ikke kæmpes på bekostning af sine børn.
Desuden påstår jeg ikke at der kun er ressourcestærke børn/forældre på privatskolerne - Men jeg påstår at privatskolerne er bedre til at løse evt. problemer og bedre til at tage hånd om den enkelte elev. Særligt fordi klasserne ofte er mindre (der er 10-20 pr klasse, der hvor min datter er skrevet op).
Udover det, vil jeg påstå at de sociale kompetencer på mange privatskoler måske endda er bedre end på kommuneskolerne, særligt fordi de i mine øjne ofte er bedre til ikke at lade elever stå udenfor fællesskabet, netop fordi klasserne er mindre og der er bedre tid. Og et værdigrundlag efterleves og er ikke kun til pynt.
Og nej, min datter skal ikke pakkes ind. Hun skal se verden som den er - også de tabubelagte og grusomme ting. Hvordan udleder du andet?
Jeg gik på kommuneskole. En veninde gik på privatskole. Efter skole legede vi altid sammen.
Og hun har aldrig haft et syn på verden der divergerede fra mit.
Vi så forskellene på rige/fattige klassekammerater. Vi så utilpassede klasseksmmerater. Vi så udsatte klassekammerater. Vi så udsatte klassekammerater.
Den største forskel var det faglige og indsatsen for den enkelte elev.
På hendes skole var der tid til at tage en individuel snak. Der var tid til at tilrettelægge særlige læseplaner for dygtige elever og for de udfordrede elever. Men stadig på en måde, så undervisningen oppe på tavlen var ens for alle, så der ikke blev noget A og B hold.
Men i sidste ende er det vel forældrenes opgave at barnet får en realistisk tilgang til livet. Det er vel også forældrenes ansvar at barnet får et nuanceret syn på verden. Og det er vel også forældrenes ansvar at barnet ikke bliver overbeskyttet og får et chok når voksenlivet banker på?
Det er et fantastisk sjovt argument der ryger på bordet hver gang der snakkes folkeskole kontra privatskole - at folkeskolen afspejler virkeligheden og privatskolerne det modsatte. Det er jo langt fra sandheden.
Privatskoler er i en pris hvor de fleste kan være med. Så der er både børn af ufaglærte og lavtlønnede forældre, ligesom der også er børn af direktører og højtlønnede forældre.
Mangfoldigheden er der ikke en finger at sætte på.
Og hold så op med at blande rockere sammen med privatskoler og privathospitaler. Det var da en tåbelig argumentationsform.
Hvis privatskolerne ikke gjorde det godt, smed forældrene ikke 15-40.000 efter dem årligt pr barn. Det er vel et ubestridt faktum. Ingen betaler ekstra for noget der er dårligere end alternativet.
Mange privatskoler kræver endda et meget stort engagement fra forældrenes side - så forældrene bruger næppe pengene for at springe over hvor gærdet er lavest.
Folk har lov at sende deres børn hen hvor de vil.
Og føler man at kommuneskolerne er det rette sted for sine børn, blander jeg mig udenom.
Men jeg føler bare at privatskole er det rette for min datter. Hvis hun kan, skal hun have lov at præstere sit bedste, uden at blive holdt nede. Og hvis hun har problemer rent fagligt, skal hun have en god individuel hjælp, uden at hun bliver sat i bås og bliver holdt udenfor.
Bliv gratis medlem