Når man har fået en uddannelse har man bevist at man dels kan finde ud af at studere, lære det der kræves og at man er god til at tage en ekseman i stoffet - ikke en skid andet.
Hvis alle var lige så gode til selvstudier, som nogle af os - ja, så kunne man godt nedlægge mange uddannelser, men det er alle bare ikke. Det er heller ikke alle der nogensinde bliver succesfulde som iværksættere, eller i det hele taget bør kaste sig ud i det. Det er der ikke noget galt i - vi er alle forskellige.
Det der er pointen er, at der eksisterer et ufatteligt uddannelses-snobberi her til lands, som jeg synes vi bør bekæmpe med alle kræfter. Se dog for søren på de faktiske kvalliteter folk har - om de har fået dem genem uddannelse, selvstudier, praksisk arbejde eller tankelæsning er da ligegyldigt - bare de har den viden og praktiske erfaring et job, eller iværksættervirksomhed, kræver.
De fleste virksomheder kigger faktisk på kvalliteterne frem for papirerne. Naturligvis er der nogle jobs der kræver en uddannelse, fordi man skal have autorisation - som f.eks. læger,
advokater og revisorer - og det er fint nok, men for de fleste andre jobs vedkommende - særligt indenfor de kreative fag, er uddannelse ret ligegyldigt. Det er praktisk erfaring der tæller.
Jeg synes bare ikke, at den mere relistiske holding til virkeligheden som de fleste virksomheder har, bliver særlig godt reflekteret i den måde vi behandler børn og unge på. Politikerne presser på for at børn og børnefamilier tidligere og tidligere skal tage stilling til hvad børnene "skal være". Dette bygger, efter min mening på en håbløs forældet opfattelse af hvad mange ender med i dag - et liv fuld af forskellige jobs, halve og hele uddannelser.
Der er stadig alt for meget mistro til folk der "vil selv" frem for at følge tradionelle uddannelsesforløb. Uanset hvor gammel man er, vil man altid få det samme svar fra sin lærer, hvis man spørger: Skal jeg tage en uddannelse eller skal jeg åbne den der døgnkiosk (eller hvad faen det nu er), som jeg har et vildt genialt koncept til? Svaret er: Tag uddanelsen, så har du noget at falde tilbage på!
Der er dog nogle få områder, hvor vi anderkender at man må gå andre veje: Klassisk teater, klassisk musik og sport. Vi sender rask væk 14-15 årrige drenge og piger på sports-eliteskoler, hvis de har talentet og ønsket om at gå den vej. Vi gør det samme når det gælder baletdansere - bare meget tidligere. Ofte når de er bare 5-6 år. Det sker også en gang imellem indenfor den klassiske musik, hvor helt unge talenter får lov at komme ind på konservatoriet. Men hvis man som 15 årrig får muligheden for at komme på verdensyurne som DJ med Jungle Brothers (som en af mine gamle venner, Carsten Shoulshok fik) finder du ikke meget støtte i det etablerede system. (Carsten TOG nu afsted på den turne, og fik senere en super kararierer som producer i L.A).
Jeg synes der burde være en meget bredere anderkendelse af, at det kan være lige så godt og lige så sikkert - eller usikkert, at gå sine "egne veje", frem for at følge den vej de fleste andre tager. Og Danmark har BRUG for flere folk der tør gå egne veje, så alle dem med de fine uddannelser også har et job i morgen :)