Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Påvirker den faldende kronekurs din forretning?

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 29. Jul 10
Indlæg ialt: 1362
Skrevet kl. 16:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Der er jo ikke mange der taler om det, men når man trykker trillioner af kroner så skaber man meget inflation. Det viser sig ved at kronen som jo bekendt er bundet til Euroen er faldet meget i værdi kontra især de asiatiske valutaer samt den australske.

DKK er faldet 25% overfor Thai baht siden 2009. DKK er faldet 30% overfor AUD i samme periode.


Dvs, en egentlig købekraftsnedgang på 25% i disse lande.

Er det noget du kan mærke?

Fra Yogyakarta
Tilmeldt 16. May 09
Indlæg ialt: 2842
Fra  WebCoders.dk Skrevet kl. 19:27
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Erik Hamre:
Der er jo ikke mange der taler om det, men når man trykker trillioner af kroner så skaber man meget inflation.

Men der er jo ikke trykt trillioner af kroner. Vi er enige om at en trillion er 1000 mia ikke? (million, milliard, trillion, trilliard). Trillioner betyder dermed tusindvis af milliarder kroner. Jeg er ret sikker på at forudsætningen for dit spørgsmål er fejlagtigt. Der er mig bekendt ikke trykt tusindvis af milliarder siden 2009. Måske du mener trillions på engelsk som er milliard på dansk?

At se kronens kurs overfor to udvalgte valutaer giver heller ikke meget mening. Du bør se euroen/kronen i forhold til en kurv af valutaer og ikke blot to hvor du kan se en stor forskel.

Erik Hamre:
Er det noget du kan mærke?

Nej jeg køber meget lidt fra Thailand og Australien, så det er ikke noget jeg har mærket personligt.

Jeg køber flere ting i Euro og USdollars. Dollaren er ca samme kurs som i 2009 og euroen er vi jo bundet op på.

i øvrigt skal du passe på med at vurdere hele markedet i forhold til den mest volatile periode, nemlig omkring 2009. Derudover skal man vel også huske at euroen ikke blot falder pga seddelpressen (ECB har ikke mandat til at lade den køre, hvorfor der hele tiden tales om redningsfonde osv. der skal skydes penge i fra bl.a. Tyskland), men også pga usikkerhed omkring hele euroområdet.

Fra Odense C
Tilmeldt 24. Jul 10
Indlæg ialt: 823
Fra  tersef Skrevet kl. 19:40
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Erik,

for det første må Danmark ikke justere deres kronekurs, så det er euroens værdi der er faldet i forhold til thai mønten. - i og med at kronen er låst over for euroen, vil vi nok ikke opleve nogle problemer, hvis der handles med Europa.

Tilmeldt 29. Jul 10
Indlæg ialt: 1362
Skrevet kl. 19:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Tjek nedenstående grafer (5 år) og fortæl mig at Euro-området og derved Danmark ikke har mistet massiv købekraft. Vi bliver hastigt komparativt fattigere. Jeg så en økonom sige at den danske krone ville være væsentlig stærkere hvis den ikke var bundet til Euroen.

DKK-RMB(Kina): http://www.xe.com/currencycharts/?from=DKK&to=CNY&view=5Y

DKK-CHF: http://www.xe.com/currencycharts/?from=DKK&to=CHF&view=5Y

DKK-USD: http://www.xe.com/currencycharts/?from=DKK&to=USD&view=5Y

DKK-AUD: http://www.xe.com/currencycharts/?from=DKK&to=AUD&view=5Y

DKK-THB: http://www.xe.com/currencycharts/?from=DKK&to=THB&view=5Y

DKK-CAD: http://www.xe.com/currencycharts/?from=DKK&to=CAD&view=5Y

DKK-PHP: http://www.xe.com/currencycharts/?from=DKK&to=PHP&view=5Y

Tilmeldt 29. Jul 10
Indlæg ialt: 1362
Skrevet kl. 19:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Faktisk har danske virksomheder der eksporterer til fx Canada og Australien nu en solid fordel i forhold til andre lande udenfor EU.

Fra Grindsted
Tilmeldt 21. Sep 12
Indlæg ialt: 36
Fra  dampetten.dk Skrevet kl. 20:36
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Jeg må indrømme at dette ikke lige er mit speciale, men hvis vi antager at handel med disse lande fortrinsvis foregår i US Dollar, som jeg sidst gav under 6 kr. for, Så vil det vel være et spørgsmål om hvorvidt disse lande er konkurrencedygtige i USD. Det vil i min optik betyde at hvis de enkelte landes valuta styrkes, så vil deres virksomheder være nødt til at sætte prisen i lokal valuta ned, for at opretholde konkurrenceevnen. I sidste ende må dette betyde at øst-virksomheder som eksportere til os mister indtjening i lokal valuta.

Som sagt ikke mit speciale men jeg er meget interesseret i at blive rettet hvis jeg tager fejl.

e-cigaretten - bedst hos dampetten

e-cigaretter, e-juice og tilbehør.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 47143
Fra  John Hannover Skrevet kl. 21:56
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

På et rent ud sagt elendigt fremlagt problemstilling, uden større sammehæng i virkeligheden, har Thomas Frost dels vist hvor forkerte tallene er - og Søren Madsen har jo langt hen ret i, at handel med de - her sjovt udvalgte lande - jo i hovedsagen sker i US$ (gælder jo i høj grad også Kina o.l.) 

Det er helt enkelt et meget ringe underbygget indlæg fra trådstarter mod Euro fastfrysningen, som givet kunne argumenteres meget stærkere imod. Der mangler helt virkeligheds tilknytning.Alene en forestilling om, at man skulle kunne beregne DKK kursen mod andre uden for € er helt skæv. Hvem kan dog nogensinde beregne om det har gavnet os i 6 år og skadet os i de næste 6 - hvordan beregner man skaden mod handel med Australien mod fordelen i øvrigt set over 13 år - det er helt enkelt en umulig beregning at foretage i en Amino tråd.

Det kan da godt ha haft betydning for en der handler med New Zealand og Australien eller andre specifikke - men det er rent umuligt at sætte det generelt op som trådstarter er faldet i vandet med - Der er alt for mange faktorer som skal regnet ind og totalt glemmes her.

Lad os sige, at alt andet lig, ville den danske krone ha ligget højere uden fastlåsning til € - ville vi så ikke ha tabt totalt i konkurrenceevne mod Europa?  

vh

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Yogyakarta
Tilmeldt 16. May 09
Indlæg ialt: 2842
Fra  WebCoders.dk Skrevet kl. 08:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Erik Hamre:
Tjek nedenstående grafer (5 år) og fortæl mig at Euro-området og derved Danmark ikke har mistet massiv købekraft.

Mener du man kan vurdere et lands samlede eller gennemsnitlige købekraft kun ved at se på valutakurserne?

Erik Hamre:
Vi bliver hastigt komparativt fattigere.

Fattig er noget man bliver hvis man ikke tjener noget, eller hvis man bruger mere end man tjener. Eurozonen bliver fattigere fordi den samlet har det rigtigt skidt, Danmark har dog store overskud på betalingsbalancen, så vi bliver jo ikke hastigt fattigere. Nej med de overskud bliver vi jo faktisk rigere, især sammenlignet med alle vores EU-venner, hvor mange har store underskud.

Du kan ikke bedømme et lands købekraft kun udfra dets valuta. Hvis der kommer dobbelt så mange dollars ind i landet til en kurs der er 25% lavere, så har man jo vundet en hel del (ikke at der kommer dobbelt så mange dollars, det er blot for at illustrere regnestykket er mere end kun valutakursen).

Erik Hamre:
Jeg så en økonom sige at den danske krone ville være væsentlig stærkere hvis den ikke var bundet til Euroen.

Det er der vist ikke nogen tvivl om. Men jeg kan ikke helt se om du mener det vil være en fordel. Altså hvis man lader kronen flyde frit vil den jo nok stige rigtigt meget da Danmark betragtes som sikker havn, fremfor Italien, Spanien, Portugal, Grækenland og de andre krakøkonomier.

Hvis kronen fik lov at stige, ville vi til at starte med midlertidigt opleve at vi kunne købe mere, og ikke mindst gældsættes os mere. Men problemet er jo at vores varer ville blive dyrere, så vi ville eksportere mindre, vores forbrug ville stige da vi havde flere penge at købe ind for.

Er det scenariet du gerne ser? Altså at vi får færre penge ind og bruger langt flere penge i udlandet?

Det eneste der er virkelig ærgerligt er at Fogh og Bendtsen syntes det var en god ide at indføre afdragsfrihed på boliglån og SDO/SDRO lån midt under en højkonjunktur. Hvis det ikke var sket havde den private gældsætning også været mange hundrede mia lavere, og så havde vi stået godt. Det der trækker ned lige nu er bl.a. den gældsætning der er sket både i det private og i landbruget.

Jeg synes faktisk det er helt fint at vi ikke lader kronekursen stige en hel masse. Vi ligger lige nu med stabile overskud på betalingsbalancen og forbruget er godt nede (hvilket er en fordel når man skal spare op).

Tilmeldt 29. Jul 10
Indlæg ialt: 1362
Skrevet kl. 16:36
Hvor mange stjerner giver du? :

^ Nu kunne jeg selvfølgelig godt have formuleret det første indlæg bedre, da min interesse som sådan ligger i de makroøkonomisk og globalpolitiske aspekter, det er svært at lægge fra sig når man har studeret økonomi.

Det jeg egentlig ville illustrere er at det ikke er konsekvensfrit at lade seddelpressen løbe for at dække gæld. Stort set al økonomisk teori ville forudsige massiv inflation i sådan en situation, men det har vi ikke set i Eurozonen, hvilket jeg så mener skyldes vores store indre marked og det faktum som Cookie skriver - at handlen med Kina foregår i dollar. Dog er der jo ingen tvivl om at når Hr og Fru Danmark tager til Thailand på ferie så får de, alt andet lige, mindre for pengene end tidligere, især da Østen også bliver dyrere på hjemmemarkedet.

Så når ECB, Nationalbanken og Fed trykker løs på nullerne, så gør de os faktisk alle sammen fattigere.

En lignende situation er set før i Japan med præcis samme pengepolitik og nu 20 år med vedvarende recession og faldende købekraft samt et boligmarked der er brudt sammen.

Det synes jeg jo er en smule interessant hvis man har tænkt sig at bo i DK.

Men ok, den diskussion burde jeg måske tage med nogle Polit kollegaer.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 47143
Fra  John Hannover Skrevet kl. 19:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Nej det er da et fint sted at tage den, og spændende. Ja Thai bat får man vel lidt færre af - men det er ikke helt let at gennemskue, ex Schweizerfrank som jo ikke er ret Euro tilknyttet - dem fik man 15 af for 100 dkk i 2005 og idag får man 16 - så det er jo blevet lidt billigere - og US$ fik man i 2005 16 af for 100 kr - nu får man 17,5 $ - også billigere alt andet lig at handle der og £ kunne man få 9 af for 100 kr i 2005 og nu får man 11 - og de er jo heller ikke Euro knyttede.

Endeligt vil vor tilknytning til Euroen vel på mange måder gøre det let for alle der bruger Euro at handle med os, de slipper for valutauro - men at Eurozonens vanskeligheder kan komme til at slå hårdt til Euroen - det er klart, men med Tyskland som største handelspartner skal vi nok alligevel ha fordel af at hænge fast

(og så kan jeg da nævne, at jeg stemte ja til Euro den gang - men idag er glad at andre holdt os ude - og så må vi se det an om nogle - ganske mange - år)

vh

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)