Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvad skal der til, hvis jeg vil sælge et håndlavet produkt i mindre omfang?

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)
Fra Husum
Tilmeldt 5. Oct 12
Indlæg ialt: 29
Skrevet kl. 20:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer.

Jeg har leget med tanken om at starte selvstændigt ved siden af mit primære arbejde, i håb om at jeg med tiden klarer mig så godt at jeg måske kan leve af min(e) forskellige hobbyer, og være selvstændig.

Én af mine idéer går ud på at lave et stykke håndværk til kampsport og kampkunst folk, og er ikke er normalt tilgængeligt i den udformning jeg havde tænkt mig. Håndværket er et redskab, og dermed ikke brugskunst. Det vil tage mig mindst et par dage at lave hvert håndværk, og regner med at salgsprisen bliver mindst omkring kr. 500,-.

Håndværket består af noget træ, metal og reb, og så måske lidt mere til, såsom lak og maling.

Jeg har ikke til hensigt at blive rig på idéen, da formålet er at blive mere fortrolig med dét at være selvstændig.

Hvad skal der til, hvis jeg ikke regner med at tjene 50.000,- om året? Det kan tænkes at kampsportsklubber samt enkeltpersoner vil være interesseret i min vare. Skal jeg kunne lave deciderede fakturaer, eller er det nok med en enkel udskrevet kvittering med navn, dato og underskrift? Skal jeg have SE nummer / CVR nummer? Skal jeg lave et decideret regnskab, eller kører det hele via selvangivelsen?

Er det okay, at jeg kun kan levere begrænset, alt efter hvor hurtigt jeg kan lave redskabet, eller er der krav om at jeg skal kunne levere?

Jeg forestiller mig at jeg blot skal lægge skattepengene til side af indkomsten, efter at have fratrukket eventuelle udgifter...

Jeg forestiller mig at det er overkill at lave en webshop, når man kun har ét produkt, som ikke er tilgængeligt hele tiden. Måske kunne man reklamere via relevante online fora, og eventuelt ved samtale med personer i miljøet.

Fra Aalborg
Tilmeldt 6. Jan 12
Indlæg ialt: 160
Skrevet kl. 21:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis det var mig havde jeg lavet en hjemmeside, det koster ingenting i dag.
Så kan du vælge varen der og hyg med det. Hvis der så er salg i det kan du jo altid begynde at få det produceret et sted.
Hvis du ikke bliver momsregistreret skal du stort set ikke tænke på n
oget af det du nævner, men så kan du også risikere at miste en del kunder eksempelvis nogæ firmaer/klubber.

Fra Aalborg
Tilmeldt 6. Jan 12
Indlæg ialt: 160
Skrevet kl. 21:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Du skal ikke tage dig af fejlene, jeg er kun ved at vende mig til min smartphone

Fra Husum
Tilmeldt 5. Oct 12
Indlæg ialt: 29
Skrevet kl. 21:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Martin.

Mange tak for svaret. Jeg synes jeg læste et sted, at man skulle momsregistreres såfremt man havde til hensigt at tjene penge på det, og det kan jeg jo ikke helt afvise vil komme til at ske.. Skal der så momsregistrering til? Hvor meget sådan cirka skal der egentligt betales hhv. moms og skat af indtægten?

Umiddelbart tror jeg ikke at jeg skal få produceret nogen varer ude, da jeg godt kunne tænke mig med at hygge med at bygge, male m.v. herhjemme. Men nu får vi jo at se i forhold til efterspørgslen..

Det jeg forstår på dig, er at jeg egentlig godt kan starte en mere eller mindre gratis hjemmeside, og derigennem skrive at jeg har det og det produkt, og at man kan emaile, ringe eller skrive til mig ved køb, og så bare føre det på selvangivelsen til slut. Så kunne man bare holde sin hjemmeside opdateret med hvornår man regner med at have bygget flere af varen.

Ang. skat, skal jeg vel bare lægge pengene til skat til side, som de så opkræver af mig i slutningen af skatteåret?

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46616
Fra  John Hannover Skrevet kl. 22:28
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

hvis du føler dig sikker på ikke at nå 50.000 i omsætning per  lbd måneder, så behøver du ikke virksomhedsregistrering CVR og ikke moms.

Du skal lave dine fakturaer med dit navn, CPR nummer, adresse og telefon  - samt den bankkonto du vil ha penge ind på - og så bare skrive - 

1 stk boldtræ 500 kr  (og naturligvis ikke noget med moms)

------------

Du kan med fordel få en bankkonto som du tager alle dine indtægter ind på - og også bruger til dine udgifter, ex materiale eller hvad der kan være tale om

Du fører også regnskab, noterer alle salg - giv dine fakturaer løbende numre så du kan se at du har dem alle - læg dem sammen og du har din omsætning (dine indtægter)

Fra det trækker du de reelle udgifter, og får det resultat du skal betale skat af. Det opgiver du i forskudsskemaet som overskud fra virksomheden - og er det små beløb, kan du jo starte med ikke at opgive for meget, og så rette det op, hvis du ser det bliver mere. 

Ved årsopgørelsen opgiver du igen resultatet - og har du sprunget forskuddet over, ja så får du jo en restskat at betale, og i princip skal du forskudsregistrere, men det kan jo vente til du ser at du har en vis indtægt der giver dig ide om hvad det bliver til for 2012

God vind med projektet   vh

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Husum
Tilmeldt 5. Oct 12
Indlæg ialt: 29
Skrevet kl. 22:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for det gode svar :-)

Jeg forstår på dig, at jeg slet ikke behøver at registrere mig som virksomhed ved en indtægt på under 50.000 (indtægt minus udgift).

Faktura'er kan jeg vel bare lave som word dokument, så længe jeg følger retningslinjerne?

Omkring forskudsregistrering.. Hvordan er det lige det fungerer? Hvis jeg nu den første måned køber materialer for 500kr og sælger for 1500, så har jeg 1000 i overskud. Her siger vi at min skatteprocent er 50%. Skal jeg allerede hér registrere til skat at jeg har et overskud på 1000kr, hvoraf de 500kr skal gå til skat? Og skal de betales allerede her?

Eller er det først ved selvangivelsen i slutningen af skatteåret, at jeg udfylder, at jeg f.eks. har købt materialer og fragt for 10.000, og solgt for 40.000, med et overskud på 30.000, deraf 15.000kr i skat, så de kan opkræve af mig?

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46616
Fra  John Hannover Skrevet kl. 23:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Nix -som jeg skrev Omsætning - så salget må ikke nå 50.000 på 12 lbd måneder, så skal du nemlig momsregistres - det er ikke resultatet mensalget

Ja du skal i princippet forskudsregistrere de 1000 som overskud og du vil så få B skatteopkrævninger for resten af året hvor de er fordelt på - Du må i princip ikke bare vente til årsopgørelsen, men det ville jeg lade lidt afhænge af beløbet, skatten får du under alle omstændigheder, og du får et tillæg hvis du får restskat at betale, så hvis du tror det bliver 40.000 ville jeg nok forskudsregistrere - får du betalt for meget i skat, fordi du sælger mindre end ventet- får du pengene igen jo

Nu vil jeg så bare sige, at hvis du venter at sælger for 40.000 resten af året, så venter du jo også over 50.000 på 12 løbende måneder og så er det momsregistrering - ellers kan det koste - så lige så snart du forventer at sælge for 50.000 og op på 12 måneder efter hinaden (Ikke kalenderår men løbende måneder) skal du registreres

vh

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Husum
Tilmeldt 5. Oct 12
Indlæg ialt: 29
Skrevet kl. 19:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange tak for de gode svar :-)

Lige omkring forskudsregistrering... Er det:

En prognose over hvad man regner med at få af omsætning hele året? I så fald, skal man så betale skatten for hele året på forskud, eller er det månedlige afdrag?

eller

Et resultat af den forgangne måned, som man indberetter til skat, hvor man så betaler skatten en måned ad gangen?

(så tror jeg at jeg er så godt inde på det ganske groft og overfladisk, at jeg nu har et godt grundlag til at terpe inde på skat.dk og virk.dk, mange tak)

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46616
Fra  John Hannover Skrevet kl. 20:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Du roder altså godt rundt i omsætning og indtjening i denne tråd en del gangeSmile

OMSÆTNING ER DET DU SÆLGER FOR IALT og det er der du ikke må forvente over 50 000 kr på 12 lbd måneder- 12 Mdr efter hinanden - ikke kalenderår - så ikke noget med 2012 men f.eks fra 1 oktober 2012 til 30. september 2013 osv. Du kan så holde dig uden registrering hvis under 50 t og skal registrere hvis over 50 t

Det har ikke noget med din forskudsregistrering at gøre. Det du skal forskudsregistrere er dit forventede overskud = ALLE INDTÆGTER MINUS ALLE FRADRAGSBERETTIGEDE UDGIFTER som er 100% firmarelaterede på hele kalender året = lige nu resten af 2012 - og næste år hele 2013

Det er så det beløb skat udregner hvad du skal betale i B-skatteopkrævninger på, og de opkrævninger fordeles over året med 10 opkrævninger = alle måneder undtaget Juni og december. Det bliver med andre ord fordelt, og du kan jo ændre forskud, så du starter blidt og skruer op og ned for det samlede års resultat så du kan regulere opkrævnigerne

Når året er slut, laver du selvangivelse (retter i årsopgørelse) og så bliver skatten beregnet og du får en ekstra regning eller penge tilbage, baseret på det du præcist faktisk har tjent - samme hvis det er virksomhed, men der skal du udfylde den udvidede selvangivelse med tal fra det regnskab du i alle fald skal føre

vh

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Husum
Tilmeldt 5. Oct 12
Indlæg ialt: 29
Skrevet kl. 20:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange tak, John. :-)

Nu har jeg vist svar på alle de indledende spørgsmål, OG at overskud = omsætning minus udgifter :-D

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)