Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Konstruktiv kritik, tak!!

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 26. Jun 07
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 12:03
Hvor mange stjerner giver du? :
Vi er to gutter, der, efter lang tids fumlen, endelig har fået det her site op at køre. I må meget gerne give noget kritik..

www.godenyheder.dk

Hilsen Thomas Bjerring

PS: Har lige søgt på godenyheder.dk herinde og set, at der for lang tid siden har været talt om dette domæne - skal dog være ærlig og sige, at idéen er kommet uden kendskab til den tråd ;-)
Tilmeldt 9. Feb 06
Indlæg ialt: 407
Skrevet kl. 12:28
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Thomas.

 

Rigtig god ide og en rigtig sympatisk tanke.

 

En af diskussionpunkterne kunne måske blive, at man ved se bort fra alle ulykkerne, krigene rundt om i verden, vil formå at glemme disse.

 

Jeg tror netop, at man ved at fokusere på de ting, som virkelig kan skabe lykke og glæde for andre mennesker sagtens kan bruges til at skabe opmærksomhed på landets eller menneskenes kvaler.

 

Som dengang, at der blev afholdt sportsstævne i Afganistan for første gang efter at Taleban-regimet var væltet. En god nyhed, men som også gjorde opmærksom på de kvaler, som menneskene dagligt lever under.

 

Jeg vil helt sikker besøge din side - god vind.

Tilmeldt 26. Jun 07
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 12:33
Hvor mange stjerner giver du? :
Mange tak for de venlige ord, Martin.

Vil lige kigge nærmere på indledningsteksten til højre. Kan dog ikke love, at jeg ændrer i den...:-)


Tilmeldt 26. Jun 07
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 12:05
Hvor mange stjerner giver du? :
Er der virkelig ingen udover Martin, der har en mening om vores site?
Tilmeldt 25. Jun 07
Indlæg ialt: 210
Skrevet kl. 00:12
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg er enig med Martin mht. websitets sympatiske ide.

Her et par betragtninger om websitet iøvrigt (bruger IE 7 i 1600 x 1200):

1) Godt du bruger em til tekststørrelser, så brugerne kan vælge skrifstørrelse i deres browser.

2) Tekniske lækre detaljer med de flytbare og sammenklappelige bokse. Tilmed godt for brugerne, hvis du viser dem passende tegn/navigationselementer i stedet for den lille grønne bullet og teksten "Tryk her".
Se evt. Google for inspiration til alternativer. Google benytter mest små trekanter foran boksens overskrift til markering af folde ud/trække sammen tingen. Check også iGoogle for mere avancerede alternativer.
Opret evt. en side til at fortælle brugerne om disse lækre features.

3) Alt tekster på billeder, der kort fortæller hvad billedet forestiller - fint! Gør det samme med logoet/grafikteksten i topbaren og link samtidig til forsiden.

4) "Skriv din email" som forsvinder når jeg placerer curseren i feltet - fint!

5) URL''er - nydeligt!

6) Undgå at vise links til den side brugerne allerede befinder sig på (menu- og kategorilinks, måske også andre). Gælder også hvis du tilføjer link til forsiden fra logo/grafiktekst i topbaren.

7) Links i "Kategorier" boksen har title tekst på engelsk. Skal formentlig være på dansk og så synes jeg du skal overveje om du overhovedet vil have dem. De kan være gode til at fortælle hvor et link peger hen, hvis link teksten ikke fortæller det tydeligt nok.

8) Jeg savner en hurtig og præcis melding på forsiden om hvad websitet handler om. Noget med nyheder, den fangede jeg hurtigt. Men at webstedet er åben for mine kommentarer, fangede jeg først efter lidt tid.
I samme tråd: Placér "Om Godenyheder.dk" på en tydelig plads, så jeg hurtigt kan finde ud af hvad websitet handler om og hvem der står bag.

9) Login boks på en dominerende plads - hvorfor det? Jeg vil foretrække registreringsmuligheden bliver præsenteret for mig, når jeg kan se hvad jeg skal bruge det til.

10) "Indsend en god nyhed": God ide, men gør det lidt nemmere for mig. I stedet for at sætte mig til at skrive en mail, giv mig et par meningsfyldte felter så jeg kan klare det med det samme. I sin simple form: Ét felt, hvor jeg kan sende en URL til nyheden.

11) Adsense reklamerne: Jeg bryder mig som udgangspunkt ikke om den slags reklamer, fordi de mere eller mindre vil forstyrre kommunikationen. Jeg anerkender dog, at nogen er nødt til at tjene penge ad den vej. Overvej om du virkelig behøver reklamerne.

12) Layout/grafik: Jeg kan godt li'' dit logo. Jeg bryder mig ikke om den sorte baggrund, der fader over i hvid. Det virker forstyrrende. Og så ser det ud som om websitet befinder sig under jorden, med græsset øverst. Hvis der er signalværdi i det, så forstår jeg ikke hvad det er og hvordan det hænger sammen med gode nyheder.

13) Hvordan ser et link ud på dit website? 99% kan ikke svare kort på dette, men må ud i forklaringer som: "Altså, hvis det er i topmenuen, er det på én måde. Hvis det er i venstremenuen, er det på en anden måde. I brødteksten er det på en tredie måde. Og nogen gange alligevel anderledes hvis... Så er der brødkrummestien, som er lidt anderledes. Nå ja, så er der jo de der links i bunden, som også er lidt anderledes..."
Min pointe: Jeg synes du skal vise brugerne hvad der er links og hvad der ikke er. På en tydelig og konsekvent måde.
Dine comment links i "Seneste kommentarer" boksen er for utydelige.

14) Bundtekst: Som alm. bruger har jeg ikke brug for at vide hvilket system websitet er baseret på. Hvis det er et krav fra WordPress at du linker til dem, kan du overveje at gøre det mere diskret.

15) Jeg har ikke checket om HTML/CSS koden validerer 100%, men sørg for at den gør det. Det er ikke altid jeg anbefaler folk at koden skal validere 100%, men
Tilmeldt 26. Jun 07
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 14:22
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Tue!

Mange tak fordi dit store svar - det er fantastisk med andre meninger end vores egne!

Jeg kommenterer lige dine punkter - ét efter ét:

1) Ja, det er dejlig praktisk.

2) Bullets''ne er der fordi vi begge (Anders og undertegnede) er pjattede med mac-designet. Googl expand/collapse elementerne har vi haft oppe og vende - og det er helt sikkert at vi overvejer det igen. Der er en side på vej med features.

3) Jeg linker logoet nu. En simpel forglemmelse.

4) :-)

5) Går ud fra, at du mener url''erne der dannes ved klik på interne sider (eks. http://www.godenyheder.dk/2007/06/28/gagdet-advarer-dig-om-jordskælv/) - det ser fint ud, men har et problem med at deeplinke - hvis du prøver at smide ovennævnte i adresselinien, finder den intet?

6) Mjah.. lyder bøvlet.. hehe

7) Jeg fixer det.

8) Har prøvet at finde et plugin, der danne en eks. java-splash, som via cookies kun vises en eller to gange - dog uden held. Lidt i stil med den på www.storbyliv.dk. Mht. til placering - der står både noget i boksen øverst til højre, i linket øverst, og i menuen til venstre.. Er det ikke nok?

9) Det må du lige uddybe? Er ikke helt med.

10) Formular er på skrivebordet.

11) Som trafikken er nu, giver det.... 0 kr. Men håber dælme, at de giver lidt af sig på et tidspunkt senere hen...

12) Logo''et er - indtil videre - midlertidigt. Vi har en grafiker på sagen, men ved ikke om vi vælger det eller vores eget. Den sorte baggrund skal ændres, men venter med grafikken til vi modtager noget fra hende - grafikeren. Signalværdi eller ej - synes græstingen ser så hyggelig ud. Måske skulle man lave det så det ser ud som om græsset går ned til noget vand, og skifte den sorte ud med en grøn/blå farve. Ved det ikke endnu.

13) Ved det, ved det, ved det.. Vi skal lige ha'' kigget på det. Indtil videre har jeg ændret de lyseblå links til sort/underline. Comments links/author er programmeret, så jo ældre comments, des lysere grå er navnet.

14) Det er en blanding af anerkendelse og en tak for et superfedt system. Formindsker det.

15) Der ved jeg ikke helt, hvad der menes... Sorry, er temmelig autodidakt, og kender ikke til det udtryk..

TUSIND TAK for den gode kritik!! Den er modtaget med kyshånd!!!

Mange hilsner,
Thomas Bjerring

Tilmeldt 25. Jun 07
Indlæg ialt: 210
Skrevet kl. 15:47
Hvor mange stjerner giver du? :
Velbekomme, glad for du kan bruge tilbagemeldingen.

Uddybninger:

5) URL''erne er nydelige fordi:

- De er pæne og rene uden dynamiske variable som "?", "=" osv.
- Indeholder dato for oprettelse
- Fri for systemafhængighed (f.eks. ".htm", ".asp", ".php" filendelser og lign.)
- Informative i sig selv med sidens navn sidst i URL''en (f.eks. "gagdet-advarer-dig-om-jordskælv")

I den forbindelse er jeg helt ligeglad med om du har fået funktionaliteten forærende af WordPress. Jeg kommenterer blot på hvad jeg ser.
Deeplinkning fungerer fint herfra. Det er nok fordi du bruger danske karakterer i det eksempel du nævner ("...jordskÆlv"). Det dutter ikke med danske karakterer i URL''erne, giver for meget bøvl for mange brugere.

8) Splash screens er ikke lige min kop te. Og jeg er med på at jeg kan finde den information jeg søger. Min melding til dig er blot, at jeg gerne ville have websitets tilbud til mig præsenteret hurtigt og tydeligt, inden for få sekunder efter jeg lander på forsiden. Måske en anden eller udvidet payoff ved logo/grafiktekst. Eller en overskrift øverst, før listen af nyheder i midterkolonnen.

9) Jeg mener den loginboks jeg ser øverst i højrekolonnen. Det er sikkert fint jeg kan registrere mig og logge ind, men som ny bruger ved jeg ikke hvad jeg skal bruge det til. Indtil jeg ved det, er det spild af min opmærksomhed. Evt. kan du klappe boksen sammen og/eller flytte den længere ned i kolonnen.

12) Ja, det er jo et spørgsmål om smag. Alligevel er der bredt gældende retningslinier: Når der bruges layout/grafik med signalværdi eller billeder, er det godt hvis signalerne er tydelige, sammenhængende og understøtter websitets budskaber. Modsætningen er f.eks. en IT virksomhed, som på en webside om webhosting, har et billede af en imødekommende blondine i kort nederdel.

13) Links med underline, glimrende. Det med comment links, der bliver lysere og mere utydelige jo ældre de bliver: Jeg er nok lidt firkantet med den slags, for jeg mener at enten præsenteres et link for brugeren eller også gør der ikke. Ingen mellemvej :-)

15) HTML/CSS validering: En organisation ved navn World Wide Web Consortium (W3C) har en række anerkendte standarder for hvordan HTML kode og stylesheets skal være. W3C har valideringsværktøjer, der kan checke HTML koden og stylesheets. Hvis HTML/CSS testes fri for fejl, siger man at koden validerer.

Fordelen ved fejlfri kode efter W3C''s standarder, er mindre risiko for inkompatibilitet med de forskellige browsere. Dertil sætter programmører med faglig stolthed en ære i, at deres kode validerer 100%. Et af kvalitetsstemplerne for deres håndværk.

Link til valideringsværktøjerne:


Side 1 ud af 1 (7 indlæg)