Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kro/værelsesudlejning

Side 1 ud af 2 (18 indlæg)
Tilmeldt 20. Nov 05
Indlæg ialt: 169
Skrevet kl. 14:58
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej.

 

Vi er så småt i gang med forberedelserne til et spændende projekt, synes vi jo selv.
Vel ligger det ret langt fra hvad vi ellers beskæftiger os med, men vi påtænker altså at købe en kro...

Kroen er på 594 kvm og rummer pt. 10 værelser i en seperat bygning på 265 kvm, krostue til ca. 25 personer, restaurant til ca. 30 personer samt festlokaler til ca. 80 personer - endvidere ok stor privat beboelse.

 

Vi vil IKKE drive kroen videre i gængs forstand. Dvs. fester skal ikke holdes dér, ligesom værtshusdelen hvor man kan købe øl til 11 kr. stk. nødvendigvis må lukke. Vi vil i starten kun fokusere på at leje værelser ud til turister på gennemrejse til en pris på ca. 400 dkk pr. værelse. Dvs. en lidt udvidet Bed and Breakfast. Hvert værelse er dobbeltvær, med bad/toilet, kabeltv og internetadgang. Morgenmad kan tilkøbes for en eller anden sum.

Indtægterne skal ikke nødvendigvis komme fra krodrift i gængs forstand - det skal være en slags sideprojekt indtil vi ved om økonomien kan bære.

Lys, vand og varme koster ca. 200.000 ved normal drift af kroen, og dem vil vi gerne have dækket gennem udlejning af værelser. Det er jo 800 kmv der skal opvarmes og drives.

 

Vi vil gerne prøve at danne os et nogenlunde billede af den mulige økonomi samt forretningsmulighederne.

 

Spørgsmål:

Er der nogen af jer Amino´s som kender belægsprocenter fra kro/hotel/bed and breakfast med ok beliggenhed trafikmæssigt? Får vi udlejet 1 eller 5 værelser om dagen i snit.

 

Hvordan ser dit ophold på en kro ud? Er det for ferien, en enkelt overnatning, maden osv. at du besøger en kro, eller er det fordi det er nødvendigt og måske lidt billigere end hotellet.

 

Hvad ville få dig til at stoppe på en kro i en by du lige pendler igennem? Skal man mon ikke tænke i helt anderledes koncept end bøf med løg, biksemad med spejlæg og "suppe, steg og is" - hvad med grillmad, pizza eller kaffe?

 

Er der mon noget vi virkelig skal være på vagt overfor?

Med venlig hilsen

 

Carsten O.

Fra København
Tilmeldt 1. Jun 06
Indlæg ialt: 6114
Fra  Mikjaer Consulting ApS Skrevet kl. 15:52
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg er tit rundt omkring i landet hvor jeg har behov for at overnatte, men ganske simpelt af frygt for at blive rippet af på de forskellige hoteller finder jeg som regel venner og bekendte at sove ved eller sover ganske enkelt i min bil.

Noget der ville være vigtig for mig:

 * Tilgængelighed, jeg skal vide i eksisterer, hvor i findes og at jeg kan kommer klokken sent om natten og banke på og stadig få et værelse (måske lidt dyere dog)

 * Pålidelighed, i skal være der næste gang jeg kommer, jeg skal kunne stole på at hvis jeg bliver lovet et værelse til 400kr så er det 400kr det koster alt incl. ikke noget med at betale 25kr for at parkere min bil, 50kr for sengetøj og linned, 20kr for internet(i timen), 200kr for 10 betalingsfilm som jeg ikke har set, 400kr ekstra fordi jeg først fik foden ud af døren 10min over 12 næste dag.


Evt lav et samarbejde med andre kro''er rundt om i landet og fix jer en fællels side?

Jeg vil gerne kunne gå ind på _en_ hjemmeside for at få løst problemet "Jeg har brug for en overnatning i byen x for y personer i z nætter".

Hvis jeg kendte sådan en kro f.eks. lidt uden for Kbh ville jeg rimelig sikkert være en ofte tilbagevendende besøgende, og hvis jeg i forbindelse med min virksomhed fandt sådan en kro nyttig ville jeg helt sikkert også overveje den hvis jeg fik brug for f.eks. at holde weekend med kæresten eller vennerne.

Jeg tror mit råd kan koges sammen til at i bør lave en erhvervs-pakke til forretningsrejsende :) selvfølgelig afhængig af hvor i landet kroen ligger?

Fra Århus
Tilmeldt 23. Feb 06
Indlæg ialt: 1928
Fra  Userturn Skrevet kl. 15:59
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Carsten,

Jeg tænkte blot på hvad du vil bruge kroen til (krostue, festlokaler osv.), hvis du nødvendigvis ikke ønsker at drive dette videre - skal det laves til værelser eller bare stå tomt?

Mht. et kro ophold, så er de mere luskuriøse kroer også begyndt at blomstre. Folk forbinder en kro med et mindre og mere hyggeligt sted, i en ældre stil og oftest mere romantisk end et almindeligt hotel. Derfor tror jeg det kunne blive en fornuftig forretning for dig, hvis du får gang i stedet og markedsført din kro lidt.

// Jesper Skov

 

Tilmeldt 14. Aug 05
Indlæg ialt: 347
Skrevet kl. 16:57
Hvor mange stjerner giver du? :
Hey

Det er nok rigtigt hvad Mikkel skriver, et samarbejde med andre kroer ville være til gavn. Der findes da vist allerede noget der hedder Danske Kroer/Hoteller så vidt jeg husker. Som jeg har erfaring med at bruge kroer og små hoteller er netop en hyggelig weekend med kæresten eller noget familie. Men uden tvivl det også ville være smart til forretningsrejsende der er på farten og lige kommer forbi, som Mikkel f.eks. :).

Uden tvivl at det vil være smart a t tænke lidt utraditionelt indenfor den branche, men du skal nok stadig have de mere traditionelle tilbud, da der kan droppe mere klassiske krogæster fordi, der nok tager på kro netop for de klassiske oplevelser, både mht. mad og det hele.



Fra Herning
Tilmeldt 17. Jun 07
Indlæg ialt: 875
Skrevet kl. 17:11
Hvor mange stjerner giver du? :
Traditionel mad vil jeg klart foretrække, det andet falder man over alle vegne.

Er det et sted der er rimelig befærdet, så sæt skilt op om at man kan droppe ind

og købe ( evt. forudbestille) en madpakke til sin tur videre, læg evt. en folder med der fortæller om jeres kro,

på den måde spredes budskabet.

Held og lykke med jeres projekt.

Fra Sayulita
Tilmeldt 14. Aug 07
Indlæg ialt: 1407
Fra  Psykoterapeut og parterapeut Skrevet kl. 18:01
Hvor mange stjerner giver du? :
Hvis jeg ville bo billigt, ville jeg tage et vandrerhjem - der ved man hvad man får. Jeg har rejst meget engang og boede aldrig på kroer da de som regel lå udenfor lands lov og ret.

Hvis jeg skulle vælge en kro i stedet, skulle det være fordi den havde charme og hygge - jeg ville tage derhen fordi det var lige præcis den kro jeg ville til og så var prisen måske mindre vigtig.

Ordet kro siger mig noget med lavloftede stuer, originale træbjælker, en smilende og jysk betjening, sådan en glad krofatter eller mutter, dejlig dansk mad, men ikke for fed, måske med et twist - f.eks. at man til sine frikadeller kunne vælge at de skulle være kalkunkød og at sovsen skulle være fedtfattig. Træborde og stole, rød- og hvidternede duge på bordene, røvballegardiner og messingting på væggene.

Jeg har besøgt en del kroer fordi jeg kender en der optræder på kroer, men de fleste kroer jeg har set, er smånussede, slidte og eksempler på dårlig smag og ikke på den fede måde - nikotingult fløjstapet og mosgrønne velourgardiner eller storblomstret tapet med orangestribede gardiner - jeg ville aldrig besøge sådan et sted selv.

 

Hvis kroen ligger godt og har en god standard kan du forvente 8-10 uger om året med fuld belægning.

 

Grillmad, pizza, kaffe ville få mig til at køre lige forbi og aldrig se mig tilbage - kro = dansk og det kan sagtens laves rigtig lækkert med spændende sund dansk mad. Og det er ikke hverken svært eller dyrt.

Også morgenmaden kan gøres mere spændende end den traditionelle brød og syltetøjsmenu - "bland din egen musli" med sunde ingredienser, et samarbejde med en nærliggende gård om mælkeprodukter, en rigtig god kaffe; Bønnen, ikke bare Merrild.

 

Små overraskelser får folk til at komme igen - en lille avec til kaffen eller en lille petit four. Måske et håndskrevet kort på værelset med velkommen fra kromutter osv

 

Når jeg kigger på konkurrencen: http://www.krohotel.dk/ så er det svært at vurdere hvor niveauet ligger - kroer i dag er en skønsom blanding at halvsnuskede familieforetagender og blankpolerede pengemaskiner. Og da sidens søgefunktion ikke er særlig god og kroernes billeder meget sparsomme er det svært at sige hvad du er oppe mod. (Det ville være rimelig oplagt at lave en mere velfungerende konkurrent til den side) De fleste kroers hjemmeside er amatøragtige og grimme - med mindre værelserne koster en halv billiard - som Falsled Kro (som så også har stemningen og det hele), så der er i hvert fald et godt sted at starte - hav en ordentlig hjemmeside :)

 

Held og lykke - jeg glæder mig til at høre hvad i ellers vil lave på kroen :)

Fra Kolding
Tilmeldt 8. Mar 07
Indlæg ialt: 1577
Fra  Jakodan A/S Skrevet kl. 19:56
Hvor mange stjerner giver du? :
Hvis skal på messe, fx i tyskland, overnatter vi altid på kroer, det er blevet lidt en tradition. Jeg synes det er hyggeligere og vælger kroen frem for hotellet, fordi der som regel er en historie, god service, mange gange familieejet og ikke overbelagt/upersonligt. Men i dk har jeg aldrig været på kro og jeg tror ikke, jeg ville gøre det, med mindre det var i forbindelse med fx en messe eller lign.

 

Er der fx et lokalt teater, messehal, seværdighed (fx legoland/bakken/bonbonland) som i kunnelave en aftale med, med en pakkeløsning for deres kunder.. Mine svigerforældre tager ind imellem på weekendophold, fx til weekend med mad + cirkusrevyen, men jeg tror ikke, de ville gøre det, hvis ikke, det var fordi det var pakke-løsninger. I kunne fx lave en golf-weekend med 3 rettersmenu om aftenen og inkl. greenfee eller lign.

Hvor i landet ligger den? Hvis Jylland, kunne man lave en dansk weekend for tyske turister med rigtig dansk mad osv.

Tilmeldt 20. Nov 05
Indlæg ialt: 169
Skrevet kl. 20:36
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Mikkel.

 

Tak for svaret.

 

Tilgængelighed - ja, jeg må give dig ret - det duer ikke at lade folk køre forgæves.

Pålidelighed - Enig - væk med alle de skjulte udgifter.

 

Samarbejde...

Lige netop det ord går igen i hele tråden, så det kan jo være at det er nødvendigt. Om ikke andet deltagelse i portalsamarbejde kan være relevant. For kunden handler det om løsning af et praktisk problem, og det kan afhjælpes ved portalen. Man bør nok bare starte en portal og så lade andre tilmelde sig dér.

En anden mulighed for samarbejde er med feriecentre i nærheden så man kan tage imod evt. overkapacitet.

Hvis prisen er i orden, stemningen ligeså - samt værelsernes indretning i orden så håber jeg at forretningsrejsende finder vejen forbi.

Mvh

Carsten O.

Tilmeldt 20. Nov 05
Indlæg ialt: 169
Skrevet kl. 20:49
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Jesper.

 

Tak for dit svar.

I første omgang vil vi overtage kroen som den er, istandsætte værelsesfløjen og skabe økonomi i værelserne alene.

Hvis dét lykkes skal der indrettes ca. 10 værelser i overetagen af den stråtægte kro.

Når økonomien og det personlige overskud er til det skal der laves aktiviteter i lokalerne - kunne f.eks. være  føromtalte danske mad (med sundt islæt som Mette foreslår), danmarks bedste is, steakhus osv., men det er langt fra defineret endnu. Vi har talt om at det vi nu finder på skal kunne trække folk til langvejs fra - så det skal have et særpræg. Man skal ikke kunne købe samme vare andet sted i nærheden.

 

Mvh
Carsten O.

Tilmeldt 20. Nov 05
Indlæg ialt: 169
Skrevet kl. 21:05
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Rasmus.

 

Tak for dit svar.

Du nævner også samarbejde... Det er nok en af nøglerne til success med udlejningen.

Jeg hælder til en teori om at vi skal skabe nogle hyggelige rammer så man får den forventede "danske hygge". Men jeg gider ikke stå og lave flæskesteg og frikadeller - for der kan man bare tage en af alle de andre kroer. Så den mad klassikeren er ok, hvad angår rammerne/omgivelserne/stemningen, men hvad angår madkoncept er vi nødt til at være unikke.

Mvh
Carsten O.
 

Side 1 ud af 2 (18 indlæg)