I skulle se bilerne i Jordan. Her snakker vi om rigmandsbørn som møder i skole i Mercedes S63, C63, G55, BMW M3, M5, Range Rover Sport og jeg skal komme efter dig. De fleste er naturligvis fra 2011 eller 2012. En Mustang bliver betragtet som ingenting, fordi den også koster ingenting hernede. Alle har i hvertfald 4 biler, men det er fordi de oftest er 2 drenge eller sådan. Der er selvfølgeligelig også studerende irakere i Ferrari, Lamborghini, R8, Bentley og Rolce Royce. Det fedeste er at de fleste har irakiske nummerplader på. Det skal jeg også selv have, når jeg flytter og så kommer jeg forbi København. Alle fædrene her er iværksættere, som har arbejdet i siden de var helt unge. Enkelte har så bare taget fra den irakiske statskasse og flygtet, men de bliver ikke betragtet som successfulde, selvom de har 800 millioner dollar. Penge her er i en helt anden klasse, men ingen snakker egentlig om det. Altså, der er ingen som siger at deres far er god for 3 milliarder kroner. Jeg har været i Charlottenlund, hvor mange var stolte af at have en million stående på bankkontoen og følte sig som royale. Lige pt. bliver jeg kørt rundt i disse biler af min fætter og hans venner (Jeg har ikke alle bilerne i nærheden, så det bliver billeder fra Google): Deres fædre er uden tvivl hårdtarbejdende mænd. Inden nogle siger at de bare er heldige for at være fra den rette familie, så skal det siges at en god del af disse børn selv er iværksættere og alle er enten læger, farmaceuter eller ingeniører, på trods af at de har penge nok til dem selv, og de næste par generationer. Jeg har aldrig været i et mere inspirerende miljø. Her er spørgsmålet mere "Hvorfor skulle jeg ikke blive rig?" end "Hvorfor skulle lige netop jeg blive rig?". |
At betjene et 17" touch system ser jeg som et luksusproblem ;) Er det meste alligevel ikke efterhånden voice-activated?