Hej allesammen! På vegne af en partner/konkurrent/forbillede søger jeg en ”halvnørdet fyr med god humor” til en fuldtidsstilling i KBH, med tiltrædelse snarest muligt. Om firmaet: Firmaet hedder Bluemedia ApS og har mange forskellige online aktiviteter. Herunder også erotiske sider, hvor de bl.a. står bag Gratis6.dk. På nuværende tidspunkt er de ved at udvikle Funny.dk. Om dig: Dine væsentligste kompetencer er erfaring med PHP og MySQL, samt et generelt bredt internetkendskab. Jo mere du har samlet op hen af vejen, omkring søgemaskineoptimering, e-handel, m.v. des bedre er det. Du behøver ikke have en baggrund som kunstmaler, men en smule æstetisk sans og forståelse for attraktivt, brugervenligt layout/design vil bestemt være et plus. Det forventes at du er jovial, udadvendt og alle de andre sædvanligt efterspurgte positive personlige egenskaber, samt at der er ”højt til loftet” da kontoret har en ”fri tone” og du bl.a. kan komme til at arbejde med erotisk materiale. Om jobbet: Din primære arbejdsopgave bliver udvikling af inhouse webprojekter med PHP, HTML, CSS, JS m.v. som værktøj. Herudover vil der også være diverse forefaldende arbejde, såsom administration og vedligeholdelse af websites, tilpasning af indhold, konvertering af film m.m. Startløn forventes at ligge omkring 20-25.0000, men er til forhandling på baggrund af dine kompetencer. Desuden er der god mulighed for hurtig avancering, såfremt du er den rette til jobbet. Henvendelse: Skriv et par ord om dig selv til Kenneth og vedlæg evt. CV: bluemedia@bluemediaint.dk |
Jovial PHP-fyr søges til fuldtidsstilling i KBH
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)