Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Start af "forfatter"-virksomhed

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)
Tilmeldt 5. Jun 12
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 16:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino'ere

Jeg overvejer kraftigt at starte en "forfatter"-virksomhed med ekspertise i at skrive og efterse de fleste former for tekster (hjemmesidetekster, artikler, nyhedsbreve, produktbeskrivelser mm.). Før jeg vil gøre dette, har jeg dog for øje også at lave lidt analyse på markedet for denne slags ydelser. Derfor mine spørgsmål.

I hvilken størrelse er den gennemsnitlige omsætning for en sådan skrivevirksomhed, der kører på halvtidsbasis?

Hvordan er normen for priserne, og hvordan ser priskonstruktionen ud (pris pr. ord, startpris, milestones mv.)?

På forhånd tak!

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 11:58
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 4 person

Hej Frederik

Når du læser nedenstående, så vær opmærksom på, at jeg er udbyder i begge nedenstående kategorier, og at du derfor skal vogte dig for, at jeg forsøger at manipulere dig til at mene, at mine ydelser er bedre end andres. Ikke desto mindre er jeg altså i besiddelse af de faglige kompetencer til at vurdere dette område, og jeg har købt masser af tekster hos begge typer udbydere - dels for at tjekke markedet, og dels fordi jeg har haft behov for underleveandører i nogle større projekter.
Og lad mig starte med at yde selvkritik: Jo, i dette svar taler jeg ikke pænt om folk, der leverer noget møg inden for mit virkefelt. Jeg har to formål med dette. For det første ønsker jeg at skræmme unge uden kompetencer væk fra markedet. For det andet ønsker jeg at tiltrække kunder til os, der leverer ordentlige ydelser.

Som jeg ser markedet, er der grundlæggende to slags udbydere af tekstydelser.

Der er de rigtige tekstforfattere, som har en relevant uddannelse og ofte også nogle års erfaring med både kommercielle og ikke kommercielle tekster.
De (eller skulle jeg sige vi) leverer tekster, som bevidst er indrettet på at få medlemmer af en bestemt målgruppe til at reagere på en bestemt måde.
De kender til betydningen af alle de forskellige sproglige greb, og når de skriver "de" i stedet for "vi" har de overvejet, om det ene eller det andet ord bedst fremmer deres budskab.
De forstår, hvordan man bruger forskellige sproglige greb til at lægge positive medbetydninger ind i tilsyneladende objektive tekster, og de ved, hvordan de skal analysere en målgruppes forventlige reaktion på en bestemt kommunikation.
Teksterne bliver ofte til i en tæt dialog med kunden, så man sikrer, at kundens stil, værdier og særpræg skinner igennem
De skriver i reglen næsten 100% korrekt dansk uden brug af ordbog, og de sørger for, at der er læst korrektur på en opgave, før den afleveres til kunden.
Disse virksomheder ved også, hvad ordentlige tekster er værd og tager derfor en pris for det, der svarer til værdien.
Hvis du har en relevant uddannelse - det kan være journalist eller en sprogligt rettet universitets- eller handelshøjskoleuddannelse - og hvis du samtidig har gode sproglige kompetencer og en god forståelse for, hvilket serviceniveau, det kræver at drive en sådan virksomhed, kan du sagtens tjene 20-40.000 om måneden på at arbejde halvtids.
Hvis du kan fakturere 1000 kr. pr. time, og hvis halvdelen af dine timer er fakturerbare (den anden halvdel går så med markedsføring, kundeservice og administration), så vil du altså kunne på ½ 37 timersuge kunne fakturere godt 9000 kr. Omkostningerne er små - du har lidt til computer, internet og telefon - så 20-40 K er realistisk, hvis du kan finde kunderne.
De fleste af denne type udbydere har enten nogle få store, faste kunder eller andre projekter til at danne grundlæggende basis for deres virksomhed. Det er et omfattende arbejde at opbygge og fastholde en kundekreds, som kan danne basis for de nævnte beregninger.

Den anden type udbydere er typisk uuddannede enkeltpersoner, som efter deres egen mening godt kan skrive.
De dygtige af disse kan være et glimrende billigt alternetiv til de rigtige tekstforfattere. Jeg har set meget billige tekstforfattere, som har levereret virkelig gode tekster. Faktisk er blevet partner med sådan én i ét af mine egne projekter, og jeg har flere af dem med på mit hold af dygtige freelancere.
Resten af dem (og det er desværre de fleste) gør efter min bedste overbevisning mere skade end gavn - både for kunderne og for branchen.
De leverer noget tilfældigt sammensat tekst, som i de værste tilfælde oven i købet er næsten direkte kopieret fra andre sider på nettet. De er dygtige til at sørge for, at bestemte søgeord går igen et bestemt antal gange, men ofte magter de ikke at skrive en tekst, som mennesker orker at læse til ende. De har typisk ingen professionel backup til at sikre teksternes kvalitet, og deres forretningsmodel går typisk ud på at få så mange ord som muligt igennem ordrebogen på så kort tid som muligt. Kunderne oplever ofte forsinkelser og uprofessionel adfærd omkring service, fakturering og håndtering af utilfredshed.
Deres priser er fastsat, så de typisk kan tjene mellem 25 og 150 kr. i timen på fakturerbare opgaver.
En forretningsmodel, som baserer sig på at levere varer eller ydelser, som i bund og grund ikke er i orden, kræver en jævn tilstrømning af nye kunder, da utilfredse kunder sjældent vender tilbage. Derfor må andelen af fakturerbare timer formodes at ligge lavere end 50% - men det er rent gætværk fra min side - så lad os blot regne med den høje timepris og den samme produktivitet som i eksemplet ovenfor.
Du tjener altså 150 kr. pr. time i 50% af en halv 37 timersuge. Det giver knapt 1400 kr. pr. uge eller meget små 6000 kr. pr. måned.
De fleste af de meget billige udbydere er kun aktive i en begrænset periode. Det tolker jeg sådan, at det på længere sigt ikke er en attraktiv forretningsmodel - men da jeg selv hører til i den øverste kategori - og alligevel også konkurrerer i den nederste, har jeg jo også en personlig interesse i at sprede et sådant budskab.


Venlig hilsen

Hans Stokholm Kjer

Fra Charlottenlund
Tilmeldt 30. Dec 07
Indlæg ialt: 793
Fra  SurfMania Skrevet kl. 12:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Fremragende skrevet, Hans. Jeg er fuldstændig enig med dig.

Når jeg skriver en tekst, så bruger jeg meget tid på research. Det kan godt være, at det ikke tager lang tid, at skrive en tekst på 300 ord, eksempelvis.

Men processen bliver omfattende, eftersom man skal grave en masse viden frem, og herefter koge en perfekt fond ud fra dette indhold. Det er den proces, som tager tid - og som, i min optik, skiller de erfarne fra de uerfarne.

Med hensyn til prissætning, så kan du læse disse:

http://www.amino.dk/forums/t/126894.aspx

http://www.amino.dk/blogs/fashion-sellers-guide-og-raad/archive/2012/04/24/at-s-230-lge-for-billigt-er-dumt.aspx

Fra Middelfart
Tilmeldt 11. Aug 07
Indlæg ialt: 35
Fra  TekstXpressen Skrevet kl. 12:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Hans

1000 TAK fordi du sætter dette så godt på plads...

Tilmeldt 5. Jun 12
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 10:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Hans

Først og fremmest skal du have stor tak for dit uddybende og konstruktive svar og de dertilhørende oplysninger, som jeg - trods din semi-partiske baggrund - sætter stor pris på og selvfølgelig vil tage til efterretning og med i mine overvejelser om opstarten af en lille tekstforfattervirksomhed.

Jeg kan på stående fod udelukke en virksomhed på "rigtig" forfatterbasis, som du kalder det. Dels på grund af, at jeg ingen relevant uddannelse har, og dels fordi jeg som studerende i gymnasiet finder det umuligt at finde tid til en virksomhed med fuldtidsarbejde. Jeg mener dog, jeg har tilstrækkelige kompetencer og rimelige erfaringer, hvorfor jeg også mener at kunne placere mig under din "glimrende og billigt alternativ"-rubrik.

Det eneste punkt, jeg vil angribe dig på, er, når du skriver, at disse billige udbydere af tekstforfattelse på lang sigt ikke bliver ved, da det ikke er en attraktiv forretningsmodel. Du har givetvis ret, når det gælder fuldtidsvirksomheder, men når mit mål netop er deltidsarbejde, og jeg samtidig er under uddannelse, ville det være glimrende at omsætte for de omtalte 5-6.000 kroner. Så er det vel en fornuftig forretningsmodel?

Kan du eventuelt give nogle priseksempler på forskellige typer tekster i forskellig længde? Jeg tænker på de normale rater for en x-type tekst på x antal ord - bare et overblik selvfølgelig, og naturligvis kun såfremt du har tid.

Endnu en gang mange tak for hjælpen!

Venligst,

Frederik Arnholdt

Tilmeldt 5. Jun 12
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 10:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Også tak til dig Casper, jeg vil sætte tid af til at gå i dybden med indlæggene, du har linket til.

Venligst,

Frederik Arnholdt

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 14:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Frederik Arnholdt:
Det eneste punkt, jeg vil angribe dig på, er, når du skriver, at disse billige udbydere af tekstforfattelse på lang sigt ikke bliver ved, da det ikke er en attraktiv forretningsmodel.

Jeg kan blot konstatere, at jeg får kunder, som har handlet med disse, og at jeg derefter ikke ser dem markedsføre sig mere. Men det kan selvfølgelig også skyldes, at de har skabt sig en fast og tilfreds kundebase, og at det kun er de bøvlede og utilfredse, som prøver min løsning af.

Frederik Arnholdt:
Kan du eventuelt give nogle priseksempler på forskellige typer tekster i forskellig længde?

Du kan se mine priser på billige tekster ved at klikke på min signatur.

Hvis du er rigtig dygtig, og hvis du har min. karakteren 10 i skriftlig dansk på gymnasieniveau, kunne du også overveje at søge ind på mit hold af skribenter. Så slipper du for markedsføringsarbejdet og får oven i købet sparring på dine tekster. Send mig en mail, hvis du er interesseret - og hvis du ikke kan skaffe min mailadresse, er du ikke dygtig nok.

Venlig hilsen

Hans

Tilmeldt 5. Jun 12
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 20:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Hans Stokholm Kjer:
Jeg kan blot konstatere, at jeg får kunder, som har handlet med disse, og at jeg derefter ikke ser dem markedsføre sig mere. Men det kan selvfølgelig også skyldes, at de har skabt sig en fast og tilfreds kundebase, og at det kun er de bøvlede og utilfredse, som prøver min løsning af.

Du kan meget vel have ret, hvilket jeg ikke skal kunne sige noget nærmere om. Du har trods alt erfaringen på markedet og må i mere eller mindre grad kunne tolke og fornemme, hvad der rører sig. Min påstand var blot, at forretningsmodellen, hvor billige men gode tekster blev skrevet til en mindre omsætning hver måned, godt kunne være god for enmandsvirksomheder, der ikke kører på fuld tid. Den samme type virksomhed jeg har i sinde at starte. 

Endnu en gang tak for hjælpen, og tak for tilbuddet. I første omgang vil jeg dog prøve at se, om jeg ikke kan få stablet virksomheden på benene :-)

Til alle andre læsere af tråden: Synes I, det lyder som en god og plausibel idé og virksomhedsopstart?

Venligst,

Frederik Arnholdt

Fra København
Tilmeldt 29. Oct 10
Indlæg ialt: 589
Fra  Florence Marketing Føns.com Skrevet kl. 16:46
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Frederik Arnholdt:

Det eneste punkt, jeg vil angribe dig på, er, når du skriver, at disse billige udbydere af tekstforfattelse på lang sigt ikke bliver ved, da det ikke er en attraktiv forretningsmodel. Du har givetvis ret, når det gælder fuldtidsvirksomheder, men når mit mål netop er deltidsarbejde, og jeg samtidig er under uddannelse, ville det være glimrende at omsætte for de omtalte 5-6.000 kroner. Så er det vel en fornuftig forretningsmodel?

 

Giv den gas, mand! 

Jeg startede som ussel skribent, der tog 75,- for en tekst på 300 ord. Kunderne var glade. Jeg satte prisen op. Kunderne var stadig glade. Jeg blev god til at skrive og jeg lærte mere og mere om SEO. Nu arbejder jeg for et stort internationalt firma i Berlin - jeg er yngste mand og eneste dansker. Der tikker fortsat en del forespørgsler om tekster ind hver måned, men dem må jeg naturligvis afslå pt. 

Min pointe:

Hvis du synes, du er god til at skrive, så giv den da gas og forsøg at tiltrække de første kunder. Skribent-tilværelsen er ikke gloriøs. Det er pissehårdt arbejde, hvor der skal overholdes deadlines og leveres skarpt materiale hver gang. Du kan ikke bare sige 'skrive-tilstand on' og gå i gang med at skrive, jeg kan i hvert fald ikke. 

Jeg plejer at fortælle folk, der spørger mig til råds om skribentjobbet, at alle kan blive skribenter. Det handler grundlæggende om at være klog. Hvis du er klog, kan du formulere dig og kan du formulere dig, kan du også skrive tekster. Det er naturligvis en god idé at kunne smide et par kommaer ind hist og her, men det ser jeg jo, at du også magter. 

Skribent-jobbet kan være en fremragende start på noget større (det har det allerede været for mig og jeg regner med, at der ligger meget mere ude i fremtiden) og indtil da, så er det en glimrende måde at skrabe penge sammen, uden at skulle sælge sig selv til at være fejedreng i Super Brugsen eller tage et andet elendigt skodbetalingsjob. 

Sooo, spring ud i det - hvis du har glade kunder i butikken og du ligeledes er glad, så er det jo en succes. Der er både plads til unge, billige skribenter og folk, der har brugt en masse tid på at kunne kalde sig noget fint. 

Tilmeldt 5. Jun 12
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 17:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Føns:
Hvis du synes, du er god til at skrive, så giv den da gas og forsøg at tiltrække de første kunder. Skribent-tilværelsen er ikke gloriøs. Det er pissehårdt arbejde, hvor der skal overholdes deadlines og leveres skarpt materiale hver gang. Du kan ikke bare sige 'skrive-tilstand on' og gå i gang med at skrive, jeg kan i hvert fald ikke. 

Jeg plejer at fortælle folk, der spørger mig til råds om skribentjobbet, at alle kan blive skribenter. Det handler grundlæggende om at være klog. Hvis du er klog, kan du formulere dig og kan du formulere dig, kan du også skrive tekster. Det er naturligvis en god idé at kunne smide et par kommaer ind hist og her, men det ser jeg jo, at du også magter. 

Skribent-jobbet kan være en fremragende start på noget større (det har det allerede været for mig og jeg regner med, at der ligger meget mere ude i fremtiden) og indtil da, så er det en glimrende måde at skrabe penge sammen, uden at skulle sælge sig selv til at være fejedreng i Super Brugsen eller tage et andet elendigt skodbetalingsjob. 

Sooo, spring ud i det - hvis du har glade kunder i butikken og du ligeledes er glad, så er det jo en succes. Der er både plads til unge, billige skribenter og folk, der har brugt en masse tid på at kunne kalde sig noget fint. 

Tusind tak for det motiverende indlæg, Føns!

Planen er indtil videre at skrive som freelancer i et par måneder under virksomhedsnavnet, hvorefter jeg bedre kan vurdere, om der er grobund for en virksomhed. Jeg anskuer det til at være det sikreste. Og mine mål og drømme er selvfølgelig at kunne gøre det på fuld tid og måske bevæge mig ind i andre industrier og forbinde tekstforfattelse med dem. Indtil videre er det dog en hobby og et projekt på forsøgsbasis.

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)