Lad mig lige bringe lidt info ind her.
For det første er jeg naturligvis ked af at Casper er blevet truet.
Jeg tog fat i ham med det samme, men han deler ikke så mange oplysninger, så det er svært at hjælpe.
På den sparsomme info jeg fik og hvad jeg selv gætter mig til, så er det bare en tosse og dem er der mange af.
Når man bliver så kendt som Casper, bl.a. ved at skrive mange indlæg på nettet, blogge, Twitte osv. så vil man på et tidspunkt blive kontaktet af en tosse.
Hvis i vidste hvor mange trusler, latterligheder, stalkere og andet jeg lever med, så ville i falde døde om.
Men man lærer at leve med det og jeg har ikke været ude for noget fysisk ubehageligt, af hvad jeg kan huske. De første mails bliver man bange for, efter 20 bliver man kold og når man får mange hundrede, så får man ondt af dem og får lyst til at hjælpe.
Så til jer alle. Hvis i ikke kan leve med at i får mærkelige mails fra pyskisk syge mennesker, konkurrenter der er sure, bekendte som er misundelige eller hvad ved jeg, så sluk for internet og så er den ikke længere.
Når man bliver offentlig og det bliver man via Amino, Facebook, Twitter, Blogs og andet, så kommer de krybende op under stenene og sådan er det.
Så mit råd til Casper og jer andre, er at slappe helt af, lad være med at svare og glemme det.
Har i ikke psyken til det, så hop af nettet...
De bedste hilsner
Martin