Bliv gratis medlem
Bare fordi trådstarter benytter termen "udlæg" om sine omkostninger, så behøver de ikke nødvendigvis, at blive håndteret som "udlæg under udlægsordningen" i bogholderiet. De kan sagtens betragtes som omkostninger i stedet, og det mener jeg vil være det mest fornuftige her. At anvende reglerne omkring udlæg vil med sikkerhed ikke kunne svare sig, med mindre kunden er momsfritaget. Det vil i de fleste tilfælde give flere ulemper end fordele at begynde på at gøre det du anbefaler. Hvis trådstarter ønsker at gøre det, så skal han huske, at han ikke må inddrage betalingen i sin omsætning, og at samtlige udgifter (broafgift, hotelregning, div. forplejning) skal føres i kundens navn, og at samtlige kvitteringer efterfølgende skal sendes til kundens bogholderi. Derudover vil jeg ikke mene, at der i bund og grund er tale om udlæg i dette tilfælde. Der er nærmere tale om omkostninger, som opstår i forbindelse med udførelse af jobbet som konsulent. Derfor hører omkostningerne bedst hjemme hos konsulenten/sælgeren end hos slutkunden. Så hvis slutkunden er momsregistreret, så GLEM alt om reglerne omkring udlæg, og gør som jeg anbefaler i mit tidligere indlæg. Så vil både sælger og køber kunne spare en masse bekymringer!
|
Hvis man virkelig skal filosofere over spørgsmålet, om hvorvidt bro, overnatning, forplejning, mv. skal håndteres som udlæg jf. udlægsordningen, så kan man jo spørge om følgende:
Da kørsel er en omkostning for konsulenten, så er broafgiften vel ikke et udlæg for kunden? Broafgiften er jo en del af konsulentens transport.
Overnatning sker fordi konsulenten bliver nødt til at overnatte i forbindelse med opgaven. Overnatning har dermed i bund og grund ikke noget med kundens køb at gøre, men er konsulentens nødvendige omkostning for at kunne udføre opgaven.
Div. forplejning anskues som overnatning.
Opret bruger