|
og husk allesammen "Når uret bliver til ret, er modstand en pligt" |
Dato: 30-05-2007 23:49:01 Forfatter: Henrik NielsenAt underskriftsindsamlinger kan hjælpe har vi da set et eksempel på idag...
Det vil jeg egentlig gerne sætte et par spørgsmålstegn ved.
For det første var det ikke underskriftsindsamlingen, der fik adoptionsnævnet til at ændre holdning - det var en udefrakommende omstændighed, nemlig den, at et villigt adoptant-par, som sandsynligvis glædede sig til at give den stakkels forsømte pige et godt og righoldigt liv, valgte at de alligevel ikke ville adoptere under de givne omstændigheder.Underskriftsindsamlingen skulle vel have til formål at skabe ro omkring pigen. Er den så en succes, når Jyllandsposten beskriver adoptionsnævnets afgørelse med bl.a. disse ord: "Samtidig vurderer nævnet, at det ikke er muligt at finde en ny familie, der vil indgå i et adoptivforhold. Det skyldes den uro, der er skabt omkring pigen.".Underskriftsindsamlingen havde også til formål at sikre plejeforældrene retten til at adoptere pigen. Dette mål er ikke nået. Plejeforældrene er fortsat plejeforældre - ikke adoptivforældre. Hvis det skal betegnes som en succes, forudsætter det, at man betragter adoptionsnævnets vurdering af sagen som fejlagtig. Adoptionsnævnet består af 10 særdeles kompetente personer (http://www.adoptionsnaevnet.dk/om_adopt/default.htm), som har haft adgang til alle sagens akter, mens underskriftindsamlerne og underskriverne kun har haft adgang til de sagsakter, som har været lagt frem i pressen - altså et udvalg af sagsakter. Hvis man altså forusætter, at 10 veluddannede, erfarne og nøje udvalgte mennesker med adgang til al tilgængelig viden er dårligere til at vurdere sagen end mennesker, som læser om en sag i avisen - så må jeg medgive, at underskriftsindsamlingen har været en succes. Det er så blevet afsløret, at der er 22.000 mennesker, der har mere forstand end landets forstandigste, så nu venter der vel udskiftning på i hvert fald et par af posterne?Jeg må medgive, at underskriftsindsamlingen muligvis har været medvirkende til, at politikerne nu sætter fokus på lovgivningen på området og sandsynligvis opretter endnu en myndighed som mellemled mellem kommunen og adoptionsnævnet - hvilket forekommer ganske logisk.Jeg synes fortsat, at underskriftsindsamlingen mest af alt har været et udtryk for massehysteri i en grad, der tangerer min kvalmegrænse.Hans
Bliv gratis medlem
