Kære HalliB m.fl.
Det er altid en kedelig situation at have penge tilgode i et firma, der er (næsten) insolvent. Og hårdt at erkende, man man ikke får sine penge, og næsten endnu værre at bære at vide, at ejeren måske har (masser) af penge,
- men det er jo ofte derfor, at man som ejer vælger at stifte et anparts- eller et
aktieselskab: Man ønsker at beskytte og skærme ens privatøkonomi, hvis selskabet ikke kan løbe rundt. Der beøver derfor slet ikke være noget unormalt, odiøst eller dadelværdigt i, at et firma ikke kan løbe rundt og efterlader
kreditorerne med et tab.
Derfor er det som udgangspunkt "bare" ærgerligt have have penge tilbage hos et insolvent firma.
Der er dog en - mere end teoretisk - mulighed for at rejse et erstatningskrav mod ejere/
ledelse af selskabet, HVIS de har købt dine varer eller ydelser på kredit på et tidspunkt, hvor de VIDSTE eller BURDE vide, at selskabet ikke kunne reddes. Man må altså ikke købe varer eller tjenesteydelser på et tidspunkt, hvor man ved eller burde vide, at selskabet ikke kan betale. Dette påfører jo leverandørerne et tab, som de kunne have undgået, og kan endog muligvis være strafbart.
Derfor kræves der flere faktuelle oplysninger om tidspunktet for indgåelse af aftale om levering af dine varer eller ydelser, oplysninger om selskabets økonomiske forhold mv., før man kan sige, om du har en sag eller ej, eller blot er én blandt flere, der taber penge i forbindelse med en
betalingsstandsning eller
konkurs.
Der behøver således ikke være hverken noget unormalt eller erstatningspådragende i, at du - lidt arrogant - får at vide, at du ikke kan regne med at få dine penge.
Forsøg at være kritisk, når du leverer varer eller ydelser på kredit - og især, hvis du har store og for dig måske vitale beløb tilgode. Overvej at bede om at få forudbetaling, a-contobetalinger, sikkerhedsstillelse, pant, check
RKI, check tinglysningskontoret, check på
google mv. - alt sammen i et forsøg på at reducere din risiko for at lide et tab. Helt undgå tab, er dog næsten en umulighed, uanset, hvor meget du forsøger.
Mvh -
Karsten