Hej Mads,
Jeg synes, du virker ALT for opgivende og med det syn på tingene, så er det klart, at dit forum ikke har fået succes. Jeg var kun kort inde på dit forum, og jeg blev hurtigt skræmt væk. Forummet virker rodet, det er kedeligt og så siger det intet om, hvad det egentlig handler om. Jeg vil også mene, at du sigter for bredt. Hellere skær det ind og få nogle super sprøde emner stablet sammen.
Rom blev ikke bygget på én dag, og det gør et forum i hvert fald heller ikke. Det kræver tålmodighed, tålmodighed og atter tålmodighed. Det kræver, at du knokler og bliver ved med at tro på det. Du skal fokusere noget mere på de små positive ting, der sker på dit forum. I stedet for at forvente, at du får 100 brugere i morgen, så forvent at du får 5-10 om måneden. Sigt lavere, så bliver du ikke skuffet.
Skaf dig et nyt og moderne logo, der fanger én. Det du har nu, er alt for old school.
Fjern Joomla! favicon.
Få et nyt design, der siger spar 3.
Hold hovedet højt og arbejd målrettet med siden.
Mvh. Christian