Har I tilbudt en afdragsordning, der er så lille, at de faktisk kan finde pengene og samtidig få ro fra jer, men samtidig så høj, at det ikke er helt tåbeligt. Det handler nogen gange om at sjusse sig frem til, hvad virksomheden selv opfatter som et lille og overskueligt beløb hver måned. De færreste gider vel slås med kreditorer, hvor man allerede er enig i udestående, hvis det kan komme under en grænse, der er overskuelig, når den skal betales. Hilsen, Robert |
Hej Kenneth (og Jens)
Jeg synes det er meget forfriskende at se en advokat give ren besked og samtidig en lille reklame, som jeg i dette tilfælde opfatter som god forbrugerinformation :-)
Mit udgangspunkt er, at du tror/ved din kunde formentlig er ved at gå konkurs og ikke har pengene. Alle forslag om at indgå mindre afdragsordninger anser jeg som håbløse af den grund at debitor 'naturligvis' ikke vil betale noget som helst for 'stadig' at risikere at gå konkurs. For kunden er det ligegyldigt om han drukner på 2 eller 10 meter vand.
Jeg vil gå endnu videre og foreslå du skal være indstillet på at eftergive hele gælden og istedet handle med kunden igen, hvis han kommer på benene. Der er naturligvis en afgørende forskel om kunden har påført dig et tab velvidende han aldrig kunne betale.
Jeg sympatiserer fuldstændig med din holdning om hvad der er korrekt, men spørgsmålet er om kunden har haft de intentioner du indlægger i dit eksempel. Hvis ikke, så koster det dig intet at vise lidt storsind selvom ingen har krav på det. Gem aggressionerne til en fyr der fortjener det og kontakt så Jens til den tid.