Hvad syntes I om den nye lov?
Jeg ser at man skal have en lægeerklæring, for at få sin erstatningsferie. Den går så bare ikke hos os, for hvis man er rask nok til at gå til lægen, er man også rask nok til at gå på arbejde (eller holde sin ferie) 
Jeg er ikke helt med på hvad Mette Frederiksen mener, når hun udtaler at det "Ikke lægger unødvendige belastninger på erhvervslivet". Hvis det ikke er en unødvendig belastning at man skal planlægge endnu en ferie / fridage, så ved jeg ikke hvad der er. For de store virksomheder er belastningen naturligvis mindre, end for de små. Men det er da en belastning.
Men jeg forstår heller ikke timingen i dette forslag. Jeg tror at der er en generel enighed om at vi skal have gang i hjulene igen, men at dette skulle ske ved at arbejdsstyrken skal arbejde mindre, er jeg simpelthen ikke begavet nok til at forstå. Men hvis det fungerer sådan, så burde man overveje om vi i det hele taget har ferie nok i Danmark, eller om vi ikke vil få rigtigt godt gang i økonomien, hvis vi eksempelvis holder 8 - 9 ugers ferie. Eventuelt suppleret med at skære arbejdsugen ned til 4 dage. Så skal I sgu se opsving..
Men generelt er dette forslag vel inkonsekvent. Hvis en medarbejder bliver syg udenfor sin ferie, må man formode at denne også er syg 24 timer i døgnet, og ikke kun de timer han/hun er på arbejde. Så skal de vel også have erstatningsfri for de dyrebare timer de mister af deres fritid, hvis det skulle ske.
En gang i mellem er jeg glad for at jeg ikke er lige så klog som politikerne (og fagbevægelsen), for jeg får ondt i hovedet af at forsøge at regne det ud :o)