Det er sjovt som tingene passer sammen! I går tænkte jeg på at jeg ville skrive et indlæg om hvad et rigtigt passivt indkomst website er, og i dag mailer jeg sammen med Scott Jones, som tilfældigt viser mig et konkret eksempel på lige præcis det! Her er min definition af et ægte passiv indkomst website: Et rigtigt passivt indkomst website er et som du sælger og for pengene køber du jord eller ejendomme nok til at du kan leve fedt af lejen. Jeg mener det dybt alvorligt. Drømmen om passiv indkomst fra et website er en illusion. Hvis du vil tjene betydelige penge på et website, så skal der hårdt arbejde til. Du kan ikke slå alle konkurrenterne uden selv at stå tidligt op om morgenen og arbejde på at gøre det bedre end dem. Det kan sagtens lade sig gøre i lille skala. Du kan hurtigt starte nogle nichewebsites op og begynde at tjene nogle tusinde kroner på dem hver måned. Men der kommer en skillevej. Hvis du bliver ved med at bygge flere småsites i smånicher, når du hurtigt til et punkt hvor det bliver et ganske stort arbejde at administrere det. Og typisk er den slags sites også ret følsomme overfor ændringer i Googles algoritmer, så du kan komme til at bruge tid på genopbygning med mellemrum. Så ved skillevejen kan du vælge om du vil fortsætte i samme system med de små sites i lette nicher eller om du vil gå den anden vej. Den anden vej er at gå efter at bygge et eller to rigtigt store sites i rigtigt store og svære nicher, og så ellers gå til den hver dag for at prøve at blive den bedste. Blive den foretrukne for læserne og for søgemaskinerne. Det er en sværere vej at gå fordi du så skal gøre det bedre end en masse rigtigt store spillere, som har store summer i spil. Det kræver hårdt arbejde og kreativitet at vinde sådan et slag. Der er dog den fordel at dit store website med super godt indhold og social/linkprofil sikkert er mere stabilt når algoritmeændringer ruller over landet. Men de to helt store fordele ved den sværere vej er, 1) at du får lov at arbejde med sjovere ting hver dag. Du skal gøre dit bedste og være kreativ og promovere en super fed hjemmeside, som du har lavet. Og 2) at du - hvis du vinder for alvor - kan sælge dit site og købe jord nok til at kunne leve af at leje den ud til landmændende. :) Og så tilbage til Scott Jones. Hvis du ikke kender ham, så start som jeg gjorde for fire år siden med at læse denne post. Han lever kort sagt af at købe domæner, udvikle websites og sælge eller leje dem ud. Og han gør det super godt! Her er så hans nyhed som handler om min definition på ægte passiv indkomst: Sidste år solgte han de fleste af sine domæner og han har nu købt en 18 hektar grund med sø og ø og det hele, hvor han går i gang med at bygge et hjem til sin familie og en forretning: Klik her på billedet: Er det ikke bare for fedt og godt gået af Scott? Nå, tilbage til emnet: Hvad er et passiv indkomst website for dig? Mvh Anders Saugstrup |
Fantastisk inspirerende Anders!
- Og jo, det er sgu også godt gået af scott!
Jeg tror ikke rigtig der findes indtægter der kan betegnes som 100% passive, måske med undtagelse af renter i banken, men man kan komme tæt på med websites, hvis man gør det rigtigt.
Med venlig hilsen
John Bakken