I gamle dage var det køb plus for at støtte amino, nu er det køb plus for at kunne bruge siden på en nogenlunde normal måde :)
Sikke da noget vrøvl.
Der er nogle fordele ved at betale for et Plus medlemsskab, som der selvfølgelig også skal være. Men at man ikke skulle kunne bruge Amino på en nogenlunde normal måde uden at betale, er da noget værre sludder.
Det er efterhånden et stykke tid siden jeg købte mit Plus abonnement. Og i starten fik jeg ikke rigtigt noget ud af selve abonnementet, men jeg fik så meget ud af Amino, at jeg gerne vil støtte det økonomisk. Så der forhåbentlig kan ske mere udvikling. De pebernødder det har kostet i forhold til hvad jeg har tjent på den viden jeg har fået, har været ganske godt givet ud. Og i mellemtiden er der så kommet flere fordele, som reelt finansierer mit Plus abonnement.
Men nu er det jo ikke Amino, men brugerne herinde der har givet mig en masse. Og det er både Plus og "Ikke Plus" brugere som jeg har lært meget af, så de har i hvert fald kunne bruge Amino på en ganske normal måde.
At der er nogen der vurderer at det ikke er pengene værd at købe Plus, er jo helt fair. Men at der nogen der brokker sig over at de ikke kan præcis det samme som dem der gerne vil betale, er jo bare til at grine over.
Jeg kunne sagtens klare mig uden at betale, og have fin glæde af Amino. Men jeg har altså valgt at gøre det anderledes.
Og al den snak om hvorvidt det er urimeligt at man skal betale et latterligt lavt beløb for at gøre reklame for sin virksomhed eller produkter, er svært at tage rigtigt alvorligt. Men de kan jo prøve at kontakte andre netmedier som eks. BT, EB, Google, osv. osv. og se om I vil kunne få gratis reklame der. Noget kunne jo tyde på det, siden det er så slemt at de ikke kan få det her.
Her ved man nøjagtigt hvor mange der er på Amino. Der bliver ovenikøbet stillet et gratis redskab til rådighed for alle, der viser hvornår der er mest aktivitet og med hvor mange besøgende, og hvilke emner der er mest aktivitet i. Dvs. man kan nogenlunde regne sig frem til hvornår ens målgruppe er til stede. Så har jeg meget svært med at føle medlidenhed med dem der mener, at det ikke er de 99 kr. værd, at lave et reklameindlæg. Kan de 99 kr, ikke tjenes ind, er der noget der tyder på at det ikke er noget der interesserer brugerne, og så er det alligevel bare støj som ingen gider at bruge tid på. Og hvem gider helt ærligt bruge til på at lave et reklameindlæg, der ikke kan tjene 99 kr. hjem?