Alexander Slemming Jørgensen: Tak for det... jeg kan bruge det hele, men jeg kan ikke bruge hans til så meget, da han kritiserer den tofarvede streg og en hjemmeside jeg IKKE har lavet. Hjemmesiden er lavet EFTER jeg lavede logoet, så jeg har ikke skulle tilpasse logoet dertil, nærmere omvendt!
- Desuden er det faktisk ikke en tovfarvet streg, det er to streger, der dog sidder meget tæt på hinanden. Det ser rigtigt godt ud på tryk, men her på Amino's opload man kan ikke rigtigt se det.
Kan ikke - eller vil ikke ..? Når du spørger herinde, så vil folk svare dig, så godt de kan. Vi skriver alle ud fra de oplysninger og den viden, vi har - i dette tilfælde den viden, du har givet os. Når der også linkes til hjemmesiden, så kigger folk på det, og ser det som en sammenhæng - hvordan skulle vi vide, at det ikke også er dig, der har lavet designet til den?
Når der bliver skrevet om den tofarvede streg, så er det fordi folk ser en tofarvet streg - uanset om den så består af 10 streger adskilt af en enkelt pixel, når du zoomer ind programmet, du har lavet det med. Det folk forholder sig til, er det som de kan se - på samme måde som din kunde og dennes kunder gør.
Kritik er rigtig godt, hvis man kan forstå at bruge det. Det er muligheden for at gøre det man gør endnu bedre - for mig personligt, så skal kritik helst være nogle klø som fortæller mig, hvad der ikke fungerer. Hvis jeg får at vide, at folk ser en hund, selvom det faktisk er en kat, jeg har tegnet, så ved jeg, at min forestilling af en kat ikke er den samme som andres. Og nu kan jeg sætte ind på dette område for at blive bedre. Hvis jeg bare får et skulderklap og et thumbs up, så er det ganske rart - men det er ikke noget jeg bliver bedre af eller finder ud af, hvor jeg kan blive endnu bedre. Ros er super rart, men det er for mig ikke ligeså lærerigt som ris.
Tænk også på det publikum du henvender dig til - i et forum som dette hjælper det ikke meget at tage "hvis-ikke-jeg-må-være-anfører-på-folboldholdet-så-tager-jeg-bolden-og-går-min-vej-hatten" på. Når du spørger om noget, så hav respekt for de svar du får - alle har brugt tid på at læse dit indlæg, de har brug tid på at skrive et svar til dig og de har gjort det for at hjælpe dig. Det lidt ligesom dine forældre (forhåbentlig) har lært dig med julegaver: selvom det ikke lige var det du ønskede dig, så siger du pænt tak alligevel (og så er tanker som bekendt toldfrie).
Ovenstående er kritik som du kan bruge til noget, og få meget ud af - hvis du vil.
MVH
Thomas